Albert.dk: Udfordring af grænser

Det skal siges med det samme, at jeg er ny på Albert.dk, og dette derfor er en foreløbig vurdering.

De fire stjerner (tæt på topkarakter) får sitet for, at prøve nye grænser af for, hvad man kan eller ikke kan som dating-site.

Sitet promoverede sig selv ved Copenhagen Gay Pride 2010, hvor jeg fik stukket en flyer i hånden. Og havde transparenter med logo på Rådhuspladsen. Et dating-site skal være stort, hvis det skal være interessant for kunderne. Albert har ikke opnået den rigtige størrelse endnu, men folkene bag gør en god indsats.

Prøv at opret en profil, og se hvad det er skal min opfordring lyde.

Opsætningen af siden er enkel, uden mange funktioner. Der er et debat-forum. Men indlæggene er ikke overskueligt listet op. Og nogle efterlyser en chat-funktion.

Men da erfaringerne med begge dele på det konkurrerende boyfriend.dk er meget ringe, forstår man godt at disse funktioner ikke er højt prioriteret.

Det skal dog siges at Albert.dk generelt får positiv respons fra brugerne i debat-forum. I modsætning til boyfriend.dk.

Albert.dk kommunikerer da også med sine brugere. Det er et site i opstart-fasen, og menneskene bag forsøger at udvikle det.

Brugerne blev således spurgt om deres holdning til betalingssex på sitet. Det virkede umiddelbart grænseoverskridende på mig. Men sitet begrunder det med, at de har registreret et par profiler, der tilbyder betalingssex, og de derfor overvejer at formalisere det.

Umiddelbart synes jeg det er en rigtig tanke, at det der er legalt efter dansk lovgivning også er tilladt efter sitets regler. Da brugerne skal være mindst 18 år er der ingen problemer.

Men det kræver altså at sitet overvåger, hvad der foregår for betalingssex kan føre en masse uønskede ting med sig.

Og så er der det med de unge. De er der jo også selvom sitets regler siger de ikke må. Der kan man jo også tilsvarende indvende, at lovgivningen er lidt striksere men fundamentalt set er det jo ganske legalt, at de er på den type sites, når bare de er fyldt 15 år.

Måske var det derfor en idé, at åbne for de yngre fyre også. Unge over og under 18 år fylder altså ganske meget i dating-sammenhæng. Af gode grunde.

Jeg kan ikke give nogle entydigt svar. Det der IKKE er ønskeligt er et site med egne regler – der ikke overholdes – moralsk begrundet og uden hensyn til dansk lovgivning. For det betyder ingen love eller regler gælder i praksis. Og brugere der skændes højlydt om, hvad der er tilladt eller ej.

Albert.dk har skåret det simpelt til ved at holde de helt unge ude. Men netop den gruppe er mest opfindsom, hvis de vil være med. Og så risikerer man problemer med fake-profiler. Noget som selvfølgelig også plager Albert.dk.

Det skal dog siges, at mange udviser god stil og optræder under eget navn eller med et profil-navn kendt fra andre sociale sites.

Hvor godt et socialt site er i sidste instans op til brugerne. Hvis Albert.dk fra start vil gøre åbenhed og gennemsigtighed til trademark kan de undgå de problemer andre kæmper med. Ældre sites håndhæver anonymitet som det vigtigste for brugerne. Men verden ændrer sig. Det er langt lettere at stå frem idag end det var førhen. På et dating-site er det vigtigt at vide, hvad man får. Hvis brugerne har genkendelige billeder, nicks man kender eller deres navne på kan man tage kontakt til fyren man så i byen, men aldrig fik talt med. Og så se hvad der sker. Så kan sitet tjene sit formål. Hvad der så langt fra er en selvfølge, og ikke virker andre steder.

En bøn til Albert.dk: Kunne de brugere, der ikke har profil-billede få nogle forskellige små ikoner i stedet for et blankt felt. Så kunne de karakterisere sig selv som typer. F.eks. som pretty boy, læderbøsse, the boy next door eller armymann? Det vil løfte det visuelle indtryk.

Og en ting til: Kunne vi ikke få nogle nyheder på sitet. Fra Out&AboutPrideNews og Xq28.dk .

Som sagt har jeg ikke mange erfaringer med sitet, min indstilling er derfor vent og se, hvad der sker. Hvor jeg noterer mig, at sitet allerede har styret uden om forskellige faldgruber.

Anmeldelse af Abert.dk på  TrustPilot 23. september 2010.

Skriv en kommentar

Endnu ingen kommentarer.

Comments RSS TrackBack Identifier URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s