Wonderboy

Wonderboy er skrevet efter “ung til ung” princippet. Ligesom nogle gymnasier eksperimenterer med lærerfri zoner, hvor eleverne selv bestemmer og har ansvaret, er bogens univers ungdommens og ikke de voksnes. Sidstnævnte er stor set fraværende – i hvert fald i de unges bevidsthed – og opdager heller ikke hvad der foregår.

Forfatteren Angel T. Kirkegaard har den unikke forudsætning for det projekt, at da hun kun var 16 år da hun skrev bogen.

Bogen skildrer kærlighed mellem to drenge –  Lau og Theis.  Allerede her adskiller den sig fra andre forsøg i genren. For den søger at være meget “inde i” hovedpersonerne og komme tæt på det følelsesmæssige drama udspring og den første kærlighed er.

Her kommer den måske også – lidt ufrivilligt – tæt på nogle triste sandheder. Når de unge er overladt til sig selv oplever de også de ubehagelige konsekvenser af det emotionelle og sociale stres: Selvmordsforsøg og cutting. Forældre og lærerer der ingen anelse har om, hvad der foregår med drengene. De er uvidende selv da det er ved at gå helt galt for drengene!

Her spørger man sig som læser om dette er realisme eller en konsekvens af det fortællemæssige greb. Og forfalder let til refleksioner over, hvorfor det at overlade de unge til sig selv aldrig har noget været noget princip – højest en nødløsning, når samfundet ikke  havde ressourcer til at tage sig af dem.

Den eksklusive fokus på de unge – og især de to drenges oprørte følelser – bevirker at alt andet skubbes i baggrunden. Overraskende nok er der ikke en eneste beskrivelse af sex. Derimod hengiver drengene sig til brevskriveri og dagbog for at kommunikere følelserne. Her kommer fortællingen ud i et troværdighedsproblem. Den lidt pigede følelsesladethed konflikter med Theis’s  attitude som den drengede type.

Konflikten mellem de to drenge står knivskarpt – næsten arketypisk: Hvordan forener fyrene deres modsætninger, når den ene er udadvendt, populær hos piger og drenge – og seksuelt tiltrukket af begge køn – og den anden er mere følsom, indadvendt dagbogskrivende og hurtig til at erkende sin homoseksualitet?

Bogen lever her hvor den fungerer som kærlighedsroman om og med drenge.

I en litteraturkritisk sammenhæng kunne man lave en queer læsning af bogen og omtolke “drenge” til “piger”. Og vise at følelserne er de samme. Kønsroller og køn er sociale og fysiske rammer for noget. Men slet ikke bindinger. Drenge oplever lige så stor og ægte kærlighed i deres forhold som piger eller mænd og kvinder. Væk er gængse fordomme om drenge og mænds seksualitet som noget der blokerer for følelsesliv. Hverken seksualitet eller køn er begrænsning eller hindring. Derfor lægger man Wonderboy fra sig efter endt læsning med optimisme og måske et nyt syn på drenge og mænd?

Wonderboy kan lånes på biblioteket.

Eller købes:

http://proud.dk/search/angel-t-kirkegaard-wonderboy-1032.html?q=Wonderboy&qf.x=1&qf.y=2

http://www.saxo.com/dk/item/angel-t-kirkegaard-wonderboy.aspx

Skriv en kommentar

Endnu ingen kommentarer.

Comments RSS TrackBack Identifier URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s