Brødre

Lukas og Marius er brødre. Marius er død. Han blev 14 år og 6 måneder. På nær en dag. Et halvt år efter hans død læser 16-årige Lukas i hans dagbog. Det viser sig, at de havde en fælles hemmelighed: Deres homoseksualitet.

Romanens 169 sider er drengenes fælles historie. Marius’s dagbog og Lukas’  læsning af denne og udredning af historien. For sig selv – og læseren. Som terapi og oprydning i det følelsesmæssige kaos Marius’ død har efter ladt Lukas i.

Marius led af Wilsons sygdom en sjælden stofskiftesygdom, der er dødelig hvis patienten ikke kommer i den rette behandling tidligt nok. Lægeligt sjusk koster altså Marius livet og efterlader familien traumatiseret.

Ikke mindst Lukas der tillige kæmper for at komme til rette med sin egen homoseksualitet. Og som overraskes ved læsningen af dagbogen og Marius’  ligefremme bekendelse af tiltrækningen til andre drenge.

Marius havde følt sig tiltrukket af kammeraten Alex og de to havde indledt et forhold.  Der også involverede sex efter drengene havde været til karnevallet:

“Han hev sørøverkostumet af mig og jeg pillede klovnen af ham. Vores hud var som magneter, der tiltrak hinanden, det virkede, som om al luft mellem os var suget væk.”

I sin beskrivelse er Marius ikke i tvivl om den homoseksuelle fascination:

“Nu er jeg sikker på, at det ikke bare er midlertidigt, at jeg er blevet forelsket i en dreng. Det er noget definitivt!”

Den homoerotiske erfaring gør ham også til ekspert på manderollen, han er ikke i tvivl om hvad der definerer kønnet og understreger nødvendigheden af at sikre sig hvordan det forholder sig:

 “Man kan aldrig være sikker på, at en anden dreng har en tissemand, før man har set den. Eller rørt ved den!”

Selv befinder Lukas sig i en tilstand mellem benægtelse og accept. Et brev til forældrene som lillebroderen opsnapper får Lukas til at frygte at hemmeligheden kommer forældrene for øre. Mens lillebroderen frejdigt over for Lukas bekendgør at han er forelsket i en dreng. Den ovenfor nævnte Alex. Lukas’ egen tvivl får ham dog til at også at tvivle på Marius: Er det noget han siger for at lokke Lukas ud af skabet? For Lukas har aldrig hørt om to brødre der begge skulle være homoseksuelle, og er overbevist om at han er bøssen i familien.

Han er trods alt klar over at valget mellem heteroseksualitet og homoseksualitet for ham egentlig ikke er noget frit valg. Men mere et spørgsmål om at acceptere hvordan noget er.

Lukas’ plan er at vente med at springe ud over for forældrene indtil han er flyttet hjemmefra. Al Lukas’ bekymring udstilles dog som fejhed – synes han selv – ved læsningen af Marius’ frimodige tilståelse af det seksuelle forhold til Alex. Og derfor springer han også ud over for mor efter han har været til lægen og blive undersøgt for Wilsons sygdom:

“Jeg har godt nyt og dårligt nyt. Det gode er, at jeg ikke har Wilsons og det dårlige er, at jeg ikke kan lide piger men drenge.”

Her har man som læser gættet at angsten findes inde i drengen. Men ikke er velbegrundet.

“Vi ville være meget dårlige forældre, hvis vi ikke kendte vores egen søn en smule” er moderens tørre kommentar.

Hvorefter Lukas bebrejder hende ikke at have fortalt ham, at de i virkeligheden godt vidste det. Dertil kan mor med en vis ret svare, at intet er definitivt indtil han selv har taget stilling.

Hun tilføjer:

“Ingen far eller mor ønsker at stimulere homoseksualitet. De ville være sindssyge. Man skubber da ikke bare sit barn i en afgrund af diskrimination og mobning. Det ønsker man ikke for sit barn.”

Her protesterer drengen. Selvfølgelig. For forældrenes tøven er vel den første forsmag på diskrimination og mobning?

Uvidenhedens fælde og angsten for stigmatisering er hans største frygt:

“Jeg troede, at jeg var den eneste dreng i verden, som kunne blive forelsket i en anden dreng. Jeg var ikke klar over, at jeg var bøsse. Jeg kendte da godt ordet, men bøsser var gamle grise, som syntes, det var lækkert at lege beskidte sexlege med unge drenge, som de havde lokket; og deri kunne jeg ikke genkende mig selv.”

Homo misforstås som pædofil fordi de voksne nægter at forstå eller anerkende den pubertære seksualitets eller præ-pubertære seksualitets realitet og vender ryggen til. Det fortiede og benægtede bliver i drengenes egne øjne til “kriminalitet”, som de jo så skrækslagne må identificere sig med. Aldersforskellen mellem storebror og lillebror betyder at denne sandhed er gået op for storebror. Lillebror fik aldrig chanchen. Deraf de forskellige reaktionsmønstre.

Afdækningen af denne viden eller ikke-viden er romanens kerne. På en vis måde henvender bogen sig derfor lige så meget til teenagernes forældre, der har brug for at blive klogere på denne problematik, som til drengene selv. Pubertær seksualitet og usikkerhed om identitet har vi alle oplevet. Alle vil derfor kunne genkende nogle af de situationer der beskrives.

Skriv en kommentar

Endnu ingen kommentarer.

Comments RSS TrackBack Identifier URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s