Ønsker det danske homomiljø at nedlægge sig selv?

Det danske homomiljø er blevet sin egen værste fjende. Mærkesagerne er ikke blevet gennemført. Regeringen har gentagne gange forhalet og spændt ben for homoægteskab og vielse. Men det er ikke problemet.

Selv hvis disse vedtagelser gik igennem i den nuværende Folketingssamling  og LGBT Danmark nedlagde sig selv efter veludført arbejde ville vi i realiteten kun være kommet et lille skridt videre. Måske end ikke det.

Sagen er at den samfundsmæssige – og politiske dagsorden – har flyttet sig. Regeringen kan underprioritere eller forsinke indsatsen imod hatecrimes, men heller ikke oppositionen vil kunne lovgive sig ud af dette problem, hvis den får magt efter næste valg.

Faktum er at det danske samfund i løbet af det sidste årti ikke er blevet mere tolerant over for de homoseksuelle  – eller seksualitet i det hele taget.

At LGBT Danmark vil nedlægge sig selv når de sidste mærkesager er gennemførte fremstår sandsynligt. Hele den del af den samfundsmæssige dagsorden der omhandler andet end en beskeden del af middelklassens problemer har hverken LGBT Danmarks interesse eller opmærksomhed.

Nedlæggelsen af foreningen forekommer desto mere sandsynlig, fordi uenigheden med regeringen inskrænker sig til enkeltsager. Der er ikke nogen modstand mod det der er vigtigst  på den politiske og samfundsmæsssige dagsorden lige nu: Kriminalisering og illegalisering af forskellige former for sex.

En lang række emner falder uden for LGBT Danmarks interesseområde fordi homopolitik i Danmark – i modsætning til Sverige – ekskluderer alt der ikke er LGBT. Mens det svenske RFSL er bredere og inddrager seksualpolitiske emner, som prostitution og pornografi i sit principprogram.

Emner der er stærke krav om bliver omfattet af nye restriktioner og forbud i Danmark. LGBT Danmark er fuldstændig tavse. En tavshed man kan tage som udtryk for stiltiende accept af kriminaliseringspolitikken.

Den verserende debat om dating-sitet boyfriend.dk er interessant, fordi det er det eneste sted seksualpolitiske synspunkter i miljøet støder sammen. Kernen i debaten er om homomiljøet skal være inkluderende eller ekskluderende.

Et af homomiljøets vigtigste principper er at det er inkluderende. Alle LGBT mennesker skal have mulighed for at være med. På sitet boyfriend.dk er heteroseksuelle forment adgang. Hvis det fremgår af profilen, at man er hetero udtaler dets administrator Andreas Frøsting på forbruger sitet Trustpilot, at man er uønsket. Tanken er at sitet skal være et eksklusivt dating-site for LGBT mennesker.

Noget i størrelsesordenen af 95% af Danmarks befolkning definerer sig som heteroseksuelle. De er altså uønskede. På linie med de der søger dyresex. Sådan er sitets regler. Attituden bag er både arrogant og intolerant. I fuld overensstemmelse med resten af LGBT miljøets politike grundsyn.

Om de der definerer sig som heteroseksuelle kan man sige, at ikke alle ved om de eventuelt skulle have homoseksuelle lyster. Måske er de ikke sprunget ud? Over for sig sig selv eller andre? Og hvem kan afgøre om andre mennesker er hetero eller homo. Eller måske bi?

Administrationen af boyfriend.dk består i at ekskludere enkelte mennesker eller grupper. Enten vilkårligt eller efter nøje gennemtænkte principper. Det kan være filter mellem aldersgrupper. Eller oprettelse af lounges, hvor bestemte racer bedømmes som usexede som f.eks. loungen “Tænder ikke på asiater”. Som eksisterer med administrators velsignelse.

Boyfriend er m.a.o. lige som resten af homomiljøet ikke inkluderende det er ekskluderende. En masse mennesker bruger en mængde energi på, at udtænke nye måder for at klassificere og ekskludere andre.

For en gruppe af mennesker der søger samfundets accept og ligestilling forekommer en så bastant afvisning af  “de der ikke er lige som os” som absurditet.

Især fordi man må formode at kun en lille del af befolkningen definerer sig selv som homoseksuelle – eller tilhørende LGBT – men mange flere kan have homoseksuelle erfaringer. Eller ønske om det. Og kunne deltage eller støtte.

En lille gruppe på boyfriend.dk’s debatforum kalder sig selv for moralister. De er lige som deres ligesindede uden for LGBT miljøet fuldtidsbeskæftigede med at udtænke måder man kan forhindre andre mennesker i at have sex. Deres ærinde er kriminalisering og stigmatisering af bestemte former for sex.

Det er mere end jalousi.  Forbudstilhængerne på boyfriend har gang på slået fast, at eftersom det er et privat site, finder de enhver kritik irrelevant og uvelkommen. Og sitets administrator har heller aldrig nedladt sig til at svare sine kritikere. I modsætning til det omgivende samfund er der hverken brugerindflydelse eller ytringsfrihed i homomiljøet.

Alle private sites er ikke hævet over kritik. Der er f.eks. en forbrugergruppe der stiller krav til Facebooks håndtering af brugernes interesser og beskyttelse af private data. Boyfriend sitet hænger derimod mennesker ud offentligt. Og smider dem ud, uden de får lejlighed til at forsvare sig.

Hvorfor er det sådan i homomiljøet.  Hvorfor bliver denne tingenes tilstand accepteret?

Måske fordi LGBT politik idag ikke handler om rettigheder, men om at fremme en forbudsdagorden.

Selvfølgelig er der også kritiske røster. Både i Danmark og i USA er der modstand mod forbud og kriminalisering,

Den del af feministerne der er kommet videre siden 70’ernes Femø ølejre kalder sig  for prosexfeminister, og er imod forbud, forbud og kriminalisering.

V er nogle der definerer os selv som prosexhomoer, og er imod forbud og eksklusion. Hvilken form for sex det enkelte menneske søger eller dyrker vedkommer ikke samfundet eller andre private sålænge det er legalt.

Nogle mennesker er imod sex – i hvert fald forskellige former de ikke selv tænder på eller dyrker. Og ønsker forbud.

Moralisterne på boyfriend-sitet erklærer beredvilligt, at sex og seksualitet intet betyder for dem privat. Det de har imod homomiljøet er, at det promoverer sex. Og tænk engang: Det er nok sandt. Homomiljøet repræsenterer i deres øjne “tusind perversioner”. Som det er deres pligt at bekæmpe.

De ser det som deres opgave at nedlægge homomiljøet. Og i modsætning til politiske partier som er fjendtlige over for homoseksuelle og LGBT miljøet er de, der kalder sig moralister, en del af miljøet.  Hvor de  har både magt og indflydelse.

I den offentlige debat handler forbudsdiskussionen ofte om de mere bizzare former for sex som få kender og endnu færre dyrker. Dyresex eller japanske tegneserier på nettet. Men kernen i forbudsindstillingen er at forbyde eller illegalisere sex vi alle kender eller opfatter som normalt.

Moralisterne mål er at alt det der er fuldt legalt og socialt acceptabelt nu i fremtiden skal krimininaliseres og illegaliseres. Boyfriend.dk har indført et filter mellem unge og voksne. Et nyt dating-site – Albert.dk – har sat en aldersgrænse på 18 år. Og dermed ignoreret lovgivningen der ligestiller homoseksuelle og heteroseksuelle forhold, og sætter den seksuelle lavalder til 15 år.

Af debatter med de der forsvarer kriminalisering fremgår det at en aldersgrænse gerne kunne sættes højere. “Frivilligt” som visse dating-sites gør idag. Eller tvunget via lovændringer.

Sammenholdt med at en ny britisk undersøgelse fortæller at homoseksuelle idag springer ud tidligt – i gennemsnit når de er 15 år – forekommer det ikke indlysende at lægge hindringer i vejen for unge på datingsites. Eller for at unge kan færdes i LGBT miljøet.

De begrænsninger moralisterne ønsker er altså ikke vendt mod mærkelige afarter af seksualitet, men imod mennesker der har en bestemt seksuel orientering, race eller alder.

Hvis LGBT miljøet får vedtaget sine mærkesager vil en organisation som LGBT Danmark formentlig nedlægge sig selv. Og relaterede politiske og kulturelle aktiviteter som f.eks. Priden forlanges nedlagt. Fordi den alene som – det også hævdes fra ledende medlemmer af Dansk Folkeparti – er udtryk for ikke tilpassede gruppers behov for demonstration af afvigende seksualitet.

Kernen i den seksualpolitiske debat er at en gruppe mennesker i det danske samfund har sat sig for at agere smagsdommere og agter at indføre forbud på forskellige områder. En debat LGBT Danmark end ikke har tænkt sig at deltage i. Heller ikke der hvor konsekvenserne vil være mærkbare for miljøet.

6 kommentarer

  1. Det er smukt af dig at ville inkludere alle og ligestille seksualitet, jeg kan kun være enig! Men vi må nok også bare erkende at dét at tilhøre en minoritet ikke automatisk gør én til et rummeligt og tolerant menneske. Selvom man er sort kan man sagtens være racist. Selvom man er lam i benene kan man snildt være dum i nakken, og selvom man er homo kan man altså sagtens være fastlåst i sit syn på seksualitet.

    Vi må også sige, at så længe det kan være et problem at være homo i en heteroverden, så vil der være noget selvforstærkende i at så bøsse endnu mere ud, når nu man ikke kan blive accepteret på lige vilkår.

    Og hvad LGBT angår, ja, så er foreningens fesne linje en væsenlig årsag til at jeg ikke er medlem, men blot glad for tilbud som Gå-ud-grupperne.

    Og til slut. At albert.dk sætter aldersgrænsen til 18 ser jeg mere som et udtryk for at man vil undgå problemer, ligesom man heller ikke må være prostitueret under 18 eller gå i swingerklubber i alderen 15-18. Det er ret gængs og har i mine øjne mindre med ligestilling end beskyttelse at gøre.

    • Hej Nina

      Først vil sige tak for din kommentar. En af mine anker over for miljøet er jo at der mangler kvalificeret debat om seksualpolitiske emner.

      At man ikke er enig om alt gør blot en debat mere vedkommende og relevant.

      Derfor vil jeg godt lige kommentere det sidste du siger. Selvfølgelig håber Albert at undgå nogle problemer ved at sætte en aldersgrænse på 18 år. Og det er fuldt forståeligt – især på baggrund af den forbudsmentalitet , der er fremherskende fra SF til DF i det politiske liv – og den attitude blandt de homoseksuelle selv. Men man kan ikke sammenligne et dating-site med hverken prostitution eller swingerklubber.

      Som homo er det en væsentlig del af ens liv at kunne indgå i kærligheds- eller sexforhold med de mennesker man nu føler for. At fratage helt unge denne ret er i mine øjne en krænkelse af deres rettigheder. Og der er intet belæg for det i lovgivningen.

      Hvis lovgivningen ikke er acceptabel må den jo laves om. Og det er netop forbudstilhængernes ærinde – det har jeg hørt om. Faktisk tror jeg det synspunkt går helt ind i LGBT.

      Til slut vil jeg sige at jeg ikke håber mit indlæg bliver opfattet negativt. Jeg er ikke imod hverken dating-sites eller LGBT. Tværtimod.. Mit indlæg skal opfattes som et forsøg på at anvise nye perspektiver for at komme ud at det dødvande LGBT politikken befinder sig i.

      Der er nogle der betegner mig som ukuelig optimist fordi jeg gider rejse en debat af den type. Måske er der noget om det. For sidder der ikke en yngre generation af homoseksuelle på spring til at være med lige så snart miljøet finder ud af at indtage en anden holdning over for dem?

      Miljøet skal blot stå fast på, at lige som der er en grund til at visse ting er forbudt så er der også en grund til at visse ting er tilladte: Samfundet ønsker ikke at krænke det enkelte individs rettigheder og frihed til at vælge.

      Lige så snart man accepterer “fortolkninger” af lovgivningen – med gode intentioner om at beskytte og forsvare – så ender det i vilkårlighed og krænkelse af individernes rettigheder.

      Men endnu engang tak for du gider indgå i debat.

      I øvrigt også tak til dig og en række mennesker der har givet mig vigtige inputs til at skrive og revaluere nogle af de positioner der har ført LGBT politiken ind i den nuværende blindgyde.

      • Jamen jeg synes det er spændende og vigtigt! Det er godt du gider! Det er rart at se homopolitik ført af andre end venstreorienterede lesbiske – blot for mangfoldigheden i regnbuen, ikke fordi jeg ikke støtter dem og deres kampe.

        Personligt opfattede jeg dit indlæg som en påpegning af at der nogle uheldige situationer og opfattelser i LGBT, ikke som ren brok😉

        Spændende tolkning af 18-års reglen, den skal jeg lige tænke lidt over. Det er jo desværre gået hen og blevet et betændt emne: Unges seksualitet og voksne. Det er efterhånden helt umuligt at sige noget positivt om at unge måske kunne have lyst til ældre mennesker, se bare på Jeppe Kofoed-sagen. Det var lovligt, alligevel var han ved at blive korsfæstet… Med den sag in mente er det modigt at du forsvarer de unges ret til at opsøge kontakt med personer der er over 18.

  2. Sagen er at nogle vil forhindre teenagehomoerne i at have et liv. Og altså sex.

    Der kommer en blog-artikel der uddyber emnet baseret på en artikel fra det amerikanske TIME fra 2005. Emnet er altså langt fra nyt. Blot bliver det ikke diskuteret i Danmark. Af andre end de der ønsker forbud og restriktioner.

  3. Hej.

    Fint indlæg i øvrigt🙂 Tiltrængt med fokus på området.

    En enkelt kommentar vedr. LGBT Danmark og prostitution: Det er rigtigt, at hovedforeningen ikke inkluderer prostitution i deres arbejdsprogram, men det er ikke ensbetydende med, der ikke arbejdes med området. Dog ligger det i ungdomsafdelingen, LGBT Ungdom, hvor det har været en del af deres arbejdsprogram siden stiftelsen i 2005 (se evt. arbejdsprogrammet her: http://www.lgbt.dk/2816/).

    Indrømmet, der har ikke været voldsomt stort fokus på det, og arbejdet med området har mest koncentreret sig om vidensindsamling og indhentning af viden om de danske forhold, vidensdeling med myndigheder og kommentarer til pressen når emnet om især mandlige prostituerede har været i vælten. Enkelte nyheder og pressemeddelelser har også været udsendt. De store armbevægelser har der desværre ikke været tid eller kræfter til – endnu, ihvertfald.

    Din pointe om forbudsdagsordenen er interessant at læse, og er taget til efterretning. Og endnu en gang – tak for et godt indlæg.

    • Hej Martin

      Dejligt at høre fra dig. Og godt du finder inspiration i indlægget.

      Selvfølgelig ønsker det danske homomiljø ikke at nedlægge sig selv. For vi har brug for det. Også for LGBT Danmark.

      Der findes selvopfyldende profetier. Men der findes også selvafværgende profetier. Når jeg skitserer et muligt scenarie, kan det medvirke til at dette scenarie ikke virkeliggøres. Aktører og organisationer flytter på sig og reagerer i forhold til deres interessegrupper. Og afværger spådommme i at gå i opfyldelse. Så kan de der fremsætter spådommene bagefter blive skældt ud for at tage fejl.

      Hvis det i dette tilfælde skulle være mig har jeg intet imod det.


Comments RSS TrackBack Identifier URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s