Peer Dahlin Røpke Aagaard: Copenhagen HIV Programme

Jeg kunne ikke undgå at bemærke en udokumenteret påstand cirkulerer på nettet i bestemte fora og fremføres igen og igen af de samme mennesker:

At medicinalindustrien og forskerne bevidst undertrykker arbejdet med at finde en kur mod hiv, fordi de tjener mere på stoffer til behandling af sygdommen end på at finde en kur.

Min arbejdsplads – Copenhagen HIV Programme – modtog i september 2010 den prestigefyldte pris for Global Excellence for det arbejde indenfor hiv-forskning, som vi præsterer.

Vi samarbejder med flere hundrede hospitaler og universiteter over hele kloden. Sammen har vi hundredtusinder af hivpatienter under overvågning.

Fra Nordsverige til Sydafrika. Fra Argentina over USA og Europa, gennem de mest uvejsomme egne af Østeuropa til Australien. Antallet af patienter vi følger og de dataprogrammer vi benytter gør, at vi med større autoritet end nogen anden forskningsenhed kan udtale os om virkning og bivirkninger af hiv-medicin og om hiv-patienters generelle sundhedstilstand.

Det faktum benytter både EU, mange medicinalfirmaer og den amerikanske regering – verdens største sponsor indenfor hiv-forskning – sig af.

Jeg har haft den ære at møde et stort antal af klodens fremmeste hiv-forskere, og jeg har fulgt arbejdet med udvikling og evaluering af nye hiv-medicin-typer på nærmeste hold. Jeg har gang på gang set endnu en ny pille blive skrottet, fordi det viste sig, at den ikke levede op til forventningerne trods investeringer på hundreder af millioner af dollars.

Jeg har set læger, sygeplejersker, laboranter og hiv-aktivister arbejde side om side med det fælles mål at komme hiv-gåden bare et lille skridt nærmere.

Og jeg har deltaget i møder med UNAIDS og EU’s hiv-forskningsansvarlige og med EU-parlamentarikere, som på hver deres måde gør et stort stykke arbejde i kampen mod hiv.
Jeg ser, at folk som Bill Gates og Elton John uselvisk bidrager til kampen imod hiv og aids med millioner og atter millioner af dollars.

Jeg har set hiv-smittede venner dø og andre – senere – som mirakuløst kom sig, da de begyndte i behandling. Og jeg kender mænd og kvinder som trods svær hiv-sygdom har leveret tusinder af gratis arbejdstimer i kampen mod det forbandede virus.

Jeg er i al beskedenhed også selv en lillebitte brik i den sammenhæng.

Men jeg har aldrig oplevet en eneste blandt de mange tusinde aktører i kampen mod hiv som bare antydningsvis lod forstå, at han eller hun tilbageholdt den information, som ville udløse en Nobelpris og redde millioner af menneskers liv.

Der er nok konspirationsteorier om hiv. En anden går på, at virusen er sat i omløb af medicinalindustrien, selv om det forlængst er påvist, at den stammer fra Afrika og kunne påvises i aber helt tilbage til første halvdel af det forrige århundrede.

En tredje konspirationsteori med særdeles mange tilhængere handler om, at det slet ikke er hiv, som fører til aids. At hiv blot er et uskadelig virus som ikke kræver nogen behandling og at aids er en helt anden sygdom. Endnu en “teori”, som gang på gang og punkt for punkt er blevet tilbagevist.

Igen i år kommer Danmark til at se over 300 nye hiv-smittede. På verdensplan bliver tallet ca. 3 millioner nye medlemmer af den alt for store klub i 2010.

Vi er nu knapt 35 millioner kloden over som lever med hiv. Hver og en af os fortjener at blive taget alvorligt, ligesom de mange som har viet deres liv til kampen mod hiv fortjener det.

Derimod er der ikke brug for hjemmestrikkede konspirationsteorier som med rund hånd strøs ud over intetanende unge mennesker.

Hvad er det for et budskab at sende? Hvordan vil den slags ikke blive opfattet af de mange nysmittede hiv-fyre som forsigtigt træder deres første skridt i forsøget på at finde vejen frem gennem et nyt liv med en kronisk og alvorlig sygdom?

Hvoraf kommer denne trang til at at lukke udokumenteret påstande ud?

Hvilken livsbitterhed fremkalder den perverse tanke, at der findes et verdensomspændende netværk at læger, forenet i det mål at forhindre syge i at blive raske?

Hiv æder kroppe og sjæle op. At omgås den sygdom er en daglig kamp for enhver som har den inde på livet: Patienter, plejere, forskere, pårørende og dem som er i risiko for at blive smittet.

VORES fælles kamp fortjener ikke at blive modarbejdet indefra af mennesker som burde vide bedre.

I al den tid jeg har vidst AIDS findes – og det er et par årtier efterhånden –  har jeg hørt forskellige konspirationsteorier der benægter fakta. Enten påstår de at virusen ikke findes, eller at den blevet spredt med vilje og ingen gør noget for at bekæmpe problemet.

Disse løgnehistorier bliver ikke sandere af at blive gentaget igen og igen. Men det bliver de desværre. Derfor har jeg ladet en ekspert komme til orde på min blog og fortælle om sit arbejde og sin arbejdsplads Copenhagen HIV Programme. For at mane alle myter i jorden.

Heldigvis findes der seriøse, intelligente og modige mennesker der både professionelt og frivilligt yder en stor indsats for at bekæmpe hiv-smittens udbredelse. Peer Dahlin Røpke Aagaard er et af disse mennesker. Han skal have tusind tak for den indsats han gør. Og tak for at jeg må bringe ovenstående indlæg på min blog.

Ole Hansen

Skriv en kommentar

Endnu ingen kommentarer.

Comments RSS TrackBack Identifier URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s