Udviklingen af det homoerotiske fotografi

Ved at analysere komposition og motiv kan man vise en lige linie i det homoerotiske fotografi fra den tyske fotograf Wilhelm von Glöden til den amerikanske bøssefotograf Robert Mapplethorpe.

Begge fotografer anvendte et billede af maleren Flandrin som forlæg.

Caino, ca. 1902

Denne udvikling har jeg forsøgt at beskrive i et par af de foregående foto-artikler. Her skal  Wilhelm von Glödens betydning for det homoerotiske fotografi diskuteres mere indgående.

I forbindelse med offentlige bibliotekers anskaffelse af originale erotiske billeder dukker problemstillingen op om der virkelig er tale om kunst og ikke pornografisk materiale?

Og for at institutionen ikke skal blive ramt af offentlig kritik eller på bevillingerne er det nærliggende, at fremholde de kunstneriske kvaliteter som primært motiv til anskaffelse.

Sidst det var aktuelt var i 1996 da Det Nationale Fotomuseum i Det Kongelige Bibliotek udvidede sin samling. Og Rune Gade bidrog med indlægget Hinsides figenbladet i Magasin.

Siciliansk dreng spiller på panfløjte. Det Nationale Fotomuseum. Erhvervet 1996.

Her argumenter han for at von Glödens værk er på vej ind i den officielle fotohistorie. Og beskriver dualismen mellem kunst og pornografiske elementer i von Glödens fotografi.

Artiklen fastslår at billedernes mere eller mindre eksplicitte homoerotiske observans nu er indiskutabel.

Wilhelm von Glödens samtid forholdt sig – skal det bemærkes – indifferent over for dette aspekt. Listen over royale personer, industrimagnater og kulturpersonligheder der valfartede til Taormina – det fjerne Sicilien – for at udtrykke deres respekt for von Glöden er imponerende. Og forbløffende taget i betragtning af, at det fandt sted i perioden 1880-1914 – i det der efter den engelske dronnings angiveligt inskrænkede syn på sex og seksualitet – er blevet kaldt den victorianske æra. Men samtiden accepterede den nøgenhed eftertiden har fundet så stødende. Eller kun modstræbende er begyndt at acceptere.

I en artikel fra oktober 2010 i det italienske 5magazine fremsættes en vurdering af von Glöden jeg i det følgende vil referere til som en gay-perspective opfattelse. Her bliver von Glödens kunstneriske prætentioner tonet ned. Hvilket fremgår alene af overskriften: Wilhelm von Glöden a pioneer of nude male photography .

Artiklen er illustreret med det berømte Caino fotografi – von Glödens version af Flandrin posituren. Desuden med en række billeder, der imodsætning til dette præsenterer frontal nudity.

Blandt andet et af de talrige nøgenbilleder af von Glödens elsker og samlever Pancrazio Buccini (1864-1951).

Artiklen forskyder interessen fra værk til  biografi. Dermed antydes der en forklaring på, hvorfor anerkendelsen og de offentlige samlingers anskaffelse af de originale fotografier er kommet ret sent.

Wilhelm von Glöden mødte Pancrazio Buccini i 1878. Da denne altså var meget ung. En ligeledes meget ung von Glöden – der var 22 eller 23 år, da han indledte det livslange forhold – ansatte Pancrazio som assistent. De to var kun adskilt under 1. verdenskrig 1915-18, da Italien skiftede side i krigen og von Glöden måtte flygte hjem til Tyskland. Mens Pancrazio blev indkaldt til den italienske hær. Forholdet afsluttedes med von Glödens død i 1931. Hvor Pancrazio blev enearving til hele samlingen af negativer og fotografier. Pancrazio Buccini var i von Glödens levetid blevet gift og havde flere børn. Forholdene i Italien havde nemlig ændret sig drastisk efter 1. verdenskrigs afslutning. Og fascisternes greb magten med Mussolini  i spidsen i 1922. Det fik den konsekvens i 1933, at fascisterne gik til angreb på samlingen og konfiskerede og destruerede mere end 1000 billeder og negativer under påberåbelse af billedernes anstødelige og pornografiske indhold. Indtil Buccini ved et heroisk forsvar ved domstolen fik sat en stopper for vandalismen, og sikrede sig retten til at beholde de resterende billeder.

Artiklen tegner altså et portræt af von Glöden og Buccini som forløbere for den moderne homoseksuelle bevægelse og selvbevidsthed. Der i Danmark efter verdenskrigen resulterede i dannelsen af Forbundet af 1948 .

Det er et meget besnærende billede der her tegnes. Og det indeholder også en vis sandhed. Desværre er von Glödens biografi dårligt udforsket, og der hersker en forstyrrende usikkerhed på enkelte afgørende punkter. F.eks. findes der variende angivelser af både stavningen af Buccinis navn og fødselsår.

Ved at fokusere på det biografiske materiale fremhæves von Glödens forhold til Buccini med tilnavnet “Il Moro”. En meget smuk fyr med kvalifikationer til at optræde i en hvilken som helst sexfilm set med nutidens øjne.

Pancrazio Buccini med tilnavnet Il Moro på grund af hans mørke hud.

Artiklen forholder sig især til den del af von Glödens værk, der taler til den homoerotiske fascination. Hele den side der spiller på dissonansen mellem realisme og idealitet er fraværende. Selvom det måske ikke mindst er denne side der ud fra et kunstnerisk synspunkt er interessant.

En rehabilitering af von Glöden i Italien er selvfølgelig påtrængende. Italien opretholdt i efterkrigsperioden – som et levn efter fascismen – forbudet mod pornografi. Og dermed skrappe restriktioner imod von Glödens værk. Og den katolske kirke ser som bekendt heller ikke idag med milde øjne på det homoerotiske.

5magazine har derfor ret i at imødegå tabuiseringen af det homoerotiske element i von Glödens fotografi og pege på at tilsidesættelsen i den officielle fotohistorie ikke blot skyldes selve billedmaterialet, men også biografien. Altså den åbne homoseksuelle relation til Buccini. Og det homoseksuelle liv den fjerne provinsby Taormina tiltrak. Som Robert Aldrich beskriver så levende i The seduction of the Mediterranean, at man bliver i tvivl om, hvad der er myte, og hvad der er virkelighed?

Artiklen hævder at 80% af von Glödens billeder viser letpåklædte eller nøgne mænd og drenge og insisterer dermed på nøgenhed og homoerotik som von Glödens egentlige anliggende. Etiketten som pioner inden for det homoerotiske fotografi forekommer derfor meget passende. Som modvægt til fortænkte analyser af kunstneriske ambitioner. Dog gør man hverken von Glöden – eller det homoerotiske fotografi – nogen tjeneste ved at indsnævre dets appel til at være rent visuelt afrodisiakum. Og ignorere billedernes flertydighed og iscenesatte gådefuldhed.

Efterligning af  af Flandrin posituren. “Caino” af Gaetano D’Agata (1883–1949) ca. 1910.

Hele pointen i Flandrin posituren er at den nøgne mandekrop er objekt for beskueren – imodsætning til f.eks. ovenstående billede, hvor ansigtets synlighed gør det rimeligt at placere det i portrætgenren. Ironisk nok er det billede, hvor det seksuelle element er tonet ned det dristigste: Det opfordrer beskueren til voyeurisme. Stillet lidt på spidsen kunne man argumentere for at Caino billedet er verdens første homoerotiske billede med mandekroppen i centrum. Det første fotografi der repræsenterer et moderne, sækulariseret blik på mandekroppen.

Hele den teatralske side af det tableau vivant von Glöden dyrkede så passioneret bør heller ikke afvises eller affejes som udvendighed eller staffage. End ikke i selvportrætterne kunne von Glöden modstå fristelsen til at iscenesætte. Polemisk kunne man hævde, at det ikke nødvendigvis er nøgenbillederne i hans produktion der er de vigtigste.

Wilhelm von Glöden iscenesat som røver, Jesus fra Nazaret, araber og tysk adelsmand. Hans adkomst til det adelige von er nemlig omstridt.

Gay-perspective fortolkningen lider endvidere af den svaghed, at den fremhæver det vi – nutidens mennesker – ønsker at se, ikke det samtiden så. Wilhelm von Glöden var medlem af ansete  fotografiske foreninger og fik publiceret sine billeder i tidens mest ansete tidsskrifter  “The Studio”  og “Kunst für Alle”. Alt dette i en periode hvor homoseksualitet og homoseksuelle var genstand for offentlig forfølgelse. Både i England, Tyskland – og såmænd også i Danmark – prægede store skandaler den offentlige debat. Havde samtiden set noget åbent homoerotisk i von Glödens billeder ville en voldsom reation næppe være udeblevet.

Samtiden accepterede med andre ord, at Wilhelm von Glöden havde reelle kunstneriske ambitioner. Selv mente han at udforske en verden, der var meget gammel – det antikke Grækenland. Idet han var overbevist om, at de hyrder og bondedrenge der optræder på fotografierne var direkte efterkommere af antikkens mennesker og dermed repræsenterede noget, der var den moderne civilisation fremmed.

Idag kan vi ryste på hovedet af denne arkadiske myte. Men samtidig bør vi huske på, at såkaldte vilde eller naturfolk den dag i dag ofte ses fremstilles på billeder letpåklædte eller nøgne og at det signalerer autenticitet.  Var de iført moderne mærkevaretøj ville denne illusion blive spoleret. Det er derfor muligt at forstå – i hvert fald begrebsligt – at von Glödens samtid fortolkede billederne på en helt anden måde end vi gør idag.

Nutiden vil nødvendigvis være meget mere nøgtern i sin vurdering af von Glödens værk og af hans motiver. Men en vigtig del af forståelsen vil gå tabt, hvis man insisterer på at anskue hans værk som pornografisk – uanset om man er tilhænger eller modstander af fænomenet. Uden at man af den grund er nødt til at lukke øjnene for det homoerotiske element.

Fortolkningen af von Glöden kan ikke undgå at være påvirket af moderne fotografer, der bevidst låner og hylder det klassiske homoerotiske fotografi. En af de mest spændende yngre fotografer er amerikaneren Mikel Marton. Hans Hyldest til klassikerne formidler det moderne, homoseksuelle selvbevidste blik på von Glöden.

Von Glödens originale billede ved siden af Martons.

http://mikelmarton.blogspot.com/2010/02/ode-to-classics.html?zx=c03de5a42b477040

En meget fin samling af Wilhelm von Glödens egne fotografier angiver, at den har det samme gay-perspective:

http://vongloedengayhistory.free.fr/

1 kommentar

  1. […] med dets strikse disciplinering af  køn og seksualmoral, kunne acceptere en industri af erotiske postkort kan nutidens samfund sagtens tillade det – der godt nok lidt nedladende – kaldes […]


Comments RSS TrackBack Identifier URI

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s