Brent Corrigan: How to put on a condom

Brent Corrigan shows you how to put on a condom in this video:

Click here and scroll down:

How to put on a Condom

Terry Gerace from Washington D.C.based sexually transmitted disease (STD) prevention group DC Fuk !t  tell us about Corrigan:

“He has long since become an advocate for safer sex and has very publicly apologized for his past appearances in films depicting unsafe sexual practices”.

Corrigan say:

“My feelings on the matter are very simple. I set a bad example at one time in my life, when I was a very young person. Being young is not an excuse for my actions, but it does indicate how and why those mistakes were made in the first place.”

Anmeldelse: Men’s Shop

Jeg bestilte en film, og fik den leveret 2 dag efter. Det var nemt og hurtigt. Mange forbinder sikkert Men’s Shop med pornografi – butikken ligger på Vesterbro og er startet efter pornografiens frigivelse i Danmark for mange år siden.

Nu markedsfører de sig som livsstilsbutik. Og jeg bestilte da også bare en dansk film, jeg kunne have fået til nogenlunde samme pris på de andre netbutikker. Men når man handler hos Men’s Shop ryger nogle af pengene tilbage til miljøet i form af støtte til aktiviteter oplyser deres hjemmeside. Hvilke fortæller de ikke. Men de deltog i Copenhagen Pride 2010.

Hvis Men’s Shop skal have en kritisk kommentar med på vejen skal det være, at opsætningen kunne være lidt mere lækker at se på. Et helt generelt problem for en masse hjemmesider, der er mere end et par år gamle.

http://www.mensshop.dk/

Anmeldt på forbrugersitet trustpilot.dk:

http://www.trustpilot.dk/review/www.mensshop.dk

Jeg har givet 5 stjerner (max.).

Guilty by association

Her har vi alle konspirationsteoriers grundlæggende tese: Forbryderne – de virkelige skurke – gemmer sig. De bliver aldrig fanget eller afsløret. Det er umuligt at ramme dem – selv for de der er ansvarlige og retfærdige. Og parate til tage loven i egen hånd.  Men de medskyldige, som dækker over eller samarbejder med de virkelig skyldige er det let nok at fastslå hvem er. Og de kan uden juraens og retsmaskineriet tunge maskineri stilles til ansvar.

Paragraffen –  postuleret, men alligevel gyldig – hedder guilty by association.

Selvom paragraffen ikke kan slås op i nogen lovbog anvendes den flittigt i det danske samfund. I en mere eller mindre paranoid stræben efter at ramme skurkene. Paranoia er som bekendt alle konspirationsteoriers kilde.

Paranoiaen kan vende blikket i to retninger: Op mod samfundets top. Det er forestillingen om de uærlige politikere, der fører befolkningen bag lyset. Eller dybt ned i mytologiske forestillinger om hemmelige broderskaber. Om tusinder der er medlemmer af hemmelige religiøse ordener, terrorister eller børnepornoringe på nettet.

Ingen fornuftige mennesker vil under normale omstændigheder tage Dan Brown’s historie om Da Vinci mysteriet for andet end underholdning. Og selvfølgelig heller ikke andre historier af tilsvarende type.

Alle der kender debatstilen på nettet ved at beviser på bordet ikke er noget krav i den sammenhæng. Da debattørerne er mere eller mindre anonyme er alle lige. De mest intelligente argumenter har ikke større vægt end de ringeste fejlslutninger. Derfor udvikler debat sig til sladder, og sladder bliver hurtigt til bagvaskelse.

Engang sagde de der oplyste om homoseksualitet, at der er omkring 5-10% homoseksuelle – dvs. 1-2 elever i hver klasse.

Sidst jeg så vendingen på nettet lød den: Overalt hvor der er 20-30 mennesker forsamlet er der 2-3 pædofile!

“Homo” bliver skiftet ud med “pædofil”. Det er den samme formel, men udsagnet er radikalt anderledes. Iagttagelsen stammer selvfølgelig fra et homoseksuelt site. Så kan enhver tænke sig til konklusionen.

Eller man kan i stedet se TV2 Østjylland. Det indslag fra d.7. januar, hvor nyhedsvært Søren Ø. Jensen stiller spørgsmålet til  redaktør Tine Kristensen fra Proud Magazine:

“Hvor går grænsen fra et kærligt portræt af sådan en ‘kvinde-mand’ til et decideret freakshow, særlinge med perverse lyster?”

I et program der angiveligt skulle være oplysende og bla. fortælle om de transseksuelles situation.

Efterfølgende blev nyhedschef Eva Kvist fra TV2 ifølge Politiken citeret for at sige:

Der findes jo inden for forskellige seksuelle minoriteter, herunder den homoseksuelle, nogen, som er helt ude på kanten af noget, hvad jeg tror, mange vil være enige om, er perverst, og hvor det også nærmer sig noget ulovligt”.

Redaktionschefen nægtede ikke alene at komme med en undskyldning, men fremførte også princippet om guilty by association: De der er forbundne med “freaks” eller “perverse mennesker” kommer til at stå til ansvar for deres handlinger!

Efterfølgende fastslog redaktionschefen, at synspunktet er, at der inden for alle grupper er mennesker med perverse lyster. Men udtalelserne faldt altså i forbindelse med omtalen af en minoritet. Og LGBT blev anvendt som skraldespand for fordomme.

Hvilket formand for LGBT Danmark Hans Christian Seidelin også slog fast i Politiken. Panbladet tilsluttede sig dette synspunkt.

Panbladet havde iøvrigt d.5 januar bragt en kommentar – fra undertegnede – om en anden sag. Der ligeledes henviste til guilty by association paragrafen.

Oprindelsen fortaber sig i det dunkle, men linket er en pædofilsag, hvor en 48-årig mand angivelig via det homoseksuelle girlfriend.dk – søstersitet til boyfriend.dk – fik kontakt med en 14 årig pige, der søgte en pigekæreste.

Ophavsmanden til rygterne om boyfriend.dk har formentlig haft kendskab til nævnte sag. Han valgte i slutningen af december at annoncere sit fravalg af boyfriend.dk på det konkurrerende homoseksuelle dating-site Albert.dk. Jeg beskrev det således i Panbladet:

“En debattør på et homoseksuelt datingsite påstod, at eftersom alle under 18 år i legal forstand er børn er al sex med unge under 18 år børnesex! Når de unge dater hinanden på boyfriend.dk – eller måske voksne – er der enten tale om børnesex eller pædofili. Jeg anbefalede vedkommende at melde boyfriend.dk til politiet. For at få afgjort om der er substans i påstanden. Men gjorde de øvrige debattører opmærksom på, at når han ikke allerede havde gjort det måtte det skyldes, at vedkommende er klar over at det ikke holder i retten. Men pædofilibeskyldningerne finder altså sted både inden for miljøet og imod det.”

Guilty by association blev i dette tilfælde praktiseret ved at antyde et link til en verserende pædofil-sag. Og dette link blev anvendt som påskud til at stemple alle brugere af  homositet som pædofile.

Da Albert.dk endnu den 5. januar ikke havde fjernet udtalelserne fra sitet valgte jeg at offentliggøre ovenstående referat. Efterfølgende er størsteparten af debatten – inklusiv de belastende udtalelser – blevet fjernet fra debatforum på Albert.dk.

Forhåbentligvis skulle det ikke være nødvendigt at nævne at guilty by association ikke er et juridisk gyldigt begreb. Tværtimod. De der påberåber sig det har sjældent selv rent mel i posen.

Det danske samfund er ved at udvikle en paranoid tankegang. Hvor nogle ser samfundsfjender over alt. Rygter og bagvaskelse er hvad det er, men når beskyldningerne flyder over alle bredder er det et tegn på at noget er galt. Bevis – ikke for det rygtesmedene og bagvaskerne siger – men for at de er paranoide.

Note:

Andreas Frøsting har over for mig oplyst, at han ikke var bekendt med de oplysninger, der fremgår af Berlingerens omtale af pædofil-sagen. Sitet har ingen oplysninger fra politiet om, at noget relateret til nævnte sag skulle være foregået på girlfriend.dk.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Albert.dk.

Det farlige sexliv

Først nogle spørgsmål:

– Hvor mange hormonforstyrrende stoffer er der i sexlegetøj?

– Er det misbrug når danskere tager på sexrejser og køber sig til sex?

– Hvor mange børn udsættes for seksuelle overgreb?

– Hvor mange voldtægtsmænd slipper for straf?

– Hvad er årsagen til homoseksualitet?

– Hvorfor er samfundet blevet pornoficeret?

– Bør prostitution forbydes?

– Er der en stigning i antallet af unge der er homofobe ?

– Er pornografi skadeligt?

– Er dyresex perverst?

Ovenstående spørgsmål besvares næsten dagligt i medierne: Sex er farligt! Sex er skadeligt! Sex skal man for enhver pris undgå!

Mediernes vinkel er altid hvor farligt sex er, ikke om sex er farligt. Heller ikke om sex i nogle situationer og bestemte sammenhænge er godt og sundt.

Både trykte og elektroniske medier bringer konstant reportager om, hvor farlig sex er: Sexlegetøj indeholder hormonforstyrrende stoffer der mistænkes for at skade mænds sædkvalitet, giver drengebørn misdannede kønsorganer og fremskynde pigers pubertet. Der er ikke plads til nuancer. Det nævnes ikke, at man købe sexlegetøj uden de skadelige phtalater.

Kønsforskere udtaler deres bekymring for pornoficeringen af samfundet. Den måde pornofilmenes klichéer er kommet til at indgå i almindelige menneskers liv og forestillinger på.

Og så er der den altoverskyggende bekymring for børn og unge: Frygten for de bliver udsat for overgreb eller tager skade af den måde de bliver påvirket af trykte eller elektroniske medier – blade i øjenhøjde med nøgne kvinder. Eller homosex scener på film, hvor aldersgrænsen er sat for lavt. Som i tilfældet med den nye Klovn; The Movie.

Bekymrede feminister advarer imod at pornoficeringen medfører at kvinder bliver gjort til objekter og ligestillingen dermed trues. Og peger endvidere på, hvor udsatte svage kvinder er i samfundet. Kvinder udnyttes og misbruges seksuelt.

I pigeværelserne – er lyserødt og prinsessekjoler ikke længere enerådende –  bratz-dukker – eller luder-dukker, som feminister ynder at kalde dem – anskaffes af uansvarlige mødre. Hvilket skader kønsrollemønstret, fordi pigerne påvirkes af dukkernes luder/madonna stereotyper.

Ansvarlige politikere toner frem i medierne og fortæller om alle de farer der truer efter selv at være briefet af eksperter: Læger, psykologer, kønsforskere og terapeuter, der konstant er bekymrede for befolkningens sundhed.

Tæppebombardementet af advarsler får ikke danskerne til at fravælge sex – hvis man skal tro afstemninger på Ekstra Bladet, hvor flertallet af både kvinder og mænd i 2010 tværtimod ønskede mere sex i 2011.

Mediernes behandling af sex og seksualitet kommer derved til at minde om kostrådene: Alle kender dem, men ingen følger dem. Det resulterer i fedmeepidemi på det ene område, og en sær blanding af ligegyldighed og hysteri på det andet.

Alle eksperter er selvfølgelig velmenende og og erklærer, at de trods bekymring har en positiv indstilling til sex og seksualitet. Og anbefaler sensualitet og et sundt sexliv.

For nogle år siden var det sådan, at hvis mænd sad og ledte på nettet efter billeder af frække piger tonede der med jævne mellemrum skilte op på skærmen, der advarede imod børneporno og opfordrede til at foretage politianmeldelse. Skiltene havde en hilsen med fra Red Barnet. Der opfordrede til et folkeligt engagement i sagen.

Og eksperter fra Børns Vilkår tonede næsten hver uge frem på tv-skærmen og advarede ligeledes imod børneporno, børnesex, incest og alle tænkelige kriminelle fænomener, der kan true børn.

Når kriminalstatistikker bagefter gennemgås og det konstateres, hvor utrolig få af den type sager der fører til domfældelse kan det undre, at hele nationen skulle indrages under spejdermottoet: Vær beredt!

Og at alle tænkelige lovlige og harmløse fænomener undervejs blev mistænkeliggjort. Og danskernes liv forpestet af hysteri.

Eksperterne som er læger, psykiatere, psykologer, biokemikere og terapeuter har det til fælles at de har en naturvidenskabelig baggrund – eller henholder sig til naturvidenskabelige argumentationer. Deres bekymring gælder altid den mandlige seksualitet. For mærkeligt nok findes der ikke en lægevidenskabelig teori der gælder for kvinder.

Når en forsker f.eks. forklarer hvordan homoseksualitet er betinget af rækkefølgen i søskendeflokken viser det sig, at teorien kun omfatter drenge. Ikke piger. Man kan være Født til at være bøsse men mærkeligt nok ikke til at være lesbisk?

Der hersker fuldstændig asymmetri når det gælder mænds og kvinders seksualitet – sidstnævnte er i realiteten fraværende.

Den klassiske lægevidenskabelige opfattelse stammer fra en tid, hvor mænd styrede samfundet og var hævet over kvinder. Efter kvinderne fik stemmeret og senere – i løbet af 1960’erne kom ud på arbejdsmarkedet – måtte lægevidenskaben revidere sit syn på de “umælende” kvinder. Centrale antagelser i psykoanalysen om det kvindelige hysteri måtte forkastes – og til sidst blev psykoanalysen selv forkastet. Synet på den mandlige seksualitet forblev derimod urokket. Ingen vover idag at nævne psykoanalysens syn på kvinder. Men mænds homoseksualitet eller manglende maskulinitet kan sagtens forklares ved hjælp at påstande om femininisering af folkeskolen. Hvor det underforstås at kvinder i institutioner forkvakler drengenes kønsopfattelse.

Enhver lægevidenskabelig vurdering af sex og seksualitet er – for de der holder fast i det klassiske paradigme – en risikovurdering. Lægevidenskaben tager udgangspunkt i opfattelsen af manden som aktiv og penetrerende i seksuelle forhold. Aktiv og passiv har intet med roller at gøre. Den der har et lem er aktiv. Uanset at kvinder ikke altid ligger slapt på ryggen i sengen, er de i lægevidenskabelig forstand passive, fordi de bliver penetreret.

Mænd har en seksualitet der kan beskrives – og måles med forskellige metoder – i modsætning til kvinder. Der er ekskluderet fra lægevidenskabens betragtning.

Tesen om asymmetri mellem mænd og kvinderer falder fuldstændig  i tråd med grundlæggende opfattelser i feministisk teori. Og stemmer overens med feminismens betragtning af kvinder som ofre. Lægevidenskaben resultater – om mænd – accepteres og hyldes derfor af de fleste feminister. Kvinder er potentielle ofre for mænd hedder det. Den moderne feminisme har glemt, at lægevidenskabs tese oprindelig indgik som argument for, at holde kvinder ude fra politisk indflydelse. Og reducerede dem til moderrollen. Nu bruges lægevidenskabens definitioner i magtspillet mellem kønnene og som instrument af feminismen.

Ingen feminist med respekt for sig selv vil acceptere at piger leger med bratz dukker eller at kvinder dyrker stripfitness. Eller drømmer om at se udbredelse af pornografiske klichéer som udtryk for kvinders egne valg eller frigørelse. Det er kvindeundertrykkelse

Valgfrihed og selvstændighed opfattes stadig ikke som feminine egenskaber. Indtil videre er det kun prosexfeminister der fremfører det synspunkt.

Den måde medierne selv præsenterer emnerne sex og seksualitet på er som tidligere nævnt præget af bekymring. En – mandlig –  kønsforsker har gjort opmærksom på, at autoriteten som forsker inden for det seksualpolitiske området er ligefrem proportional med, hvor bekymret man er. Det vil sige at det i reglen kun er de mest skingre røster, der trænger igennem i den offentlige debat.

Medierne præsenterer natuvidenskabens reduktionistiske forklaringer fuldstændig ukritisk. Når der f.eks. spørges om årsager til homoseksualitet dykkes der enten ned i den klassiske psykoanalyses forestillinger om moderbinding eller den moderne sexologis forklaring om, at det er rækkefølgen i søskendeflokken der er afgørende. Selv avancerede genetiske teorier og hjerneforskning bruger en apparatfejlsmodel og stiller spørgsmålet: Hvad gik galt, hvorfor blev barnet homoseksuelt?

I ingen af tilfældene strejfer det nogen, at homoseksualitet kunne indbefatte et aktivt valg af livsstil og identitet. At homoseksuelle i forskellige samfund ikke er ens og homoseksuelle fænomener kan være udtryk for lyst eller smag.  At kvindelig og mandlig homoseksualitet ikke er to sider af samme sag tyder også på at det sociale spiller en større rolle end lægevidenskaben vil medgive. I Danmark har 1 ud af 25 mænd homosex, i USA er de tilsvarende tal 1 ud af 6. Det er tale om forskellig adfærd. For nyligt dokumenteret i en spørgeundersøgelse om sexliv i 10 lande.

I Danmark hvor homoseksualitet er afkriminaliseret og fjernet fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste kunne man ganske enkelt undlade at stille spørgsmålet hvorfor. De homoseksuelle behøver ikke stå til ansvar over for offentlige myndighed. De kan definere deres homoseksualitet som de vil. Alligevel bliver der investeret i hjerneforskning, der skal påvise fysisk forskel på homoseksuelle og heteroseksuelle. Og spørgsmålet dukker hyppigt op i medierne.

Naturvidenskaben har gennem de sidste hundrede år produceret utallige reduktionistiske  forklaringer, der alle har det til fælles, at de hverken er entydige eller overbevisende. Inden for psykoanalysen, sexologien, genetikken og hjerneforskningen.

Når man skal forklare hvorfor bekymringen trives så godt kan man pege på flere faktorer.

For det første kan man henvise til lægevidenskabens konservatisme. Når en forklaringstype bliver forkastet bliver den blot afløst af nye tilsvarende typer forklaring. Når homoseksualitet fjernes fra sygdomslisten, placeres ledsagefænomenerne – perversionerne eller parafilierne, som de hedder i lægesproget – derefter på den ledige plads. Konklusionerne bliver dermed de samme.

For det andet har feminister accepteret lægevidenskabens mekaniske og reduktionistiske forklaring af forholdet mellem kønnene. Feminismen har gået sin sejrsgang blandt begge køn og tesen om, at sex er farligt  og skadeligt er blevet ophøjet til videnskabelig sandhed.

Det eneste fænomen der med rette kan betegnes som dødbringende og truende i forhold til sexlivet – nemlig hiv-smitte, hepatitis og andre seksuelt overførte sygdomme – som gør agtpågivenhed til absolut nødvendighed især for risikogrupperne – har efter 1990’ernes hysteri fået en bemærkelsesværdig seriøs og sober behandling.  Stop Aids har aldrig kørt skræmmekampagner.

I modsætning til alle de fænomener der ikke truer hele befolkningsgrupper – og kun under ganske særlige omstændigheder enkelte, udsatte  individer. Og hvor sager enten er sjældne og eventuelle skadevirkninger af langt mere begrænset omfang.

Alle de emner der optager mest plads i medierne.

Her består det skadelige i selve problematiseringen: I stigmatiseringen af homoseksualitet eller transseksualitet. I den bedrevidende og moraliserende fordømmelse af pornoficering, seksualisering eller forsøg på stigmatisering af prostituerede og andre der vælger en speciel livsstil.

Fordomme tilskrives altid de unge, de dårligt uddannede eller mindrebemidlede i samfundet. Fordommenes massive gennemslagskraft i samfundet skyldes rent faktisk, at det er kultureliten og de veluddannede der udmønter dem.

Anmeldelse: Toys4Men.dk

Nøgleordet når man handler på nettet er sikkerhed. Sikkerhed for at man får den vare man betaler for. Sikkerhed for at varen har den rigtige kvalitet og pris. Og sikkerhed for at forretningsbetingelserne bliver overholdt.

Da jeg bestilte en vare fik jeg omgående et ordrenummer – og varen tilsendt et døgn efter. At det er en dansk butik gør kommunikationen lettere i fald det skulle være nødvendigt. Faktisk havde jeg ikke fået angivet min adresse – da netforbindelsen svigtede. Hvorefter jeg blev kontaktet, og så fik vi den detalje på plads. Så jeg vil egentlig bare give shoppen min anbefaling og giver ordet videre til indehaverne, der beskriver deres koncept således:

“Markedet for sexlegetøj med markedsføring rettet til homoseksuelle, er ganske begrænset i Danmark. Og priserne ligger ofte temmelig højt selv i webshops.

Serviceniveauet i branchen har vi oplevet som værende ganske højt, så det kan vi ikke sætte som en konkurrenceparameter. Men vi kan tilbyde den samme høje service og ofte til en lavere pris.

Vi har selv handlet meget online, og de erfaringer som brugere, samt med programmering har gjort, at vi har lavet hvad vi  mener  – og vores mange testbrugere – er en meget overskuelig og brugervenlig hjemmeside, hvor købsprocessen er hurtig og nem at gå til.

http://www.toys4men.dk/

En af  de største irritationsmomenter ved at handle online er, at man ved sjældent hvad den fulde pris bliver, før man er nået hele vejen til der, hvor man skal indtaste sine betalingskort-data. Fragten skal lige beregnes og så kommer der ofte et betalingsgebyr på. Vi besluttede derfor, at vi vil være transparente, så når du lægger en vare i din indkøbskurv hos os, så kan du med det samme se hele totalen – med alle ekstraomkostninger. Her har vi igen valgt at gøre det let – vi har fast fragtpris – 38 kr. for alle forsendelse.  Men handler du for over 600 kr så betaler vi fragten.

Transparens er et nøgleord for os. Nethandel skal være lige så let –  eller lettere – som at gå i en fysisk butik. Og samtidigt lige så sikkert.

Målet med shoppen er selvfølgelig at vi kan leve af den og give noget tilbage til miljøet. Vi har selv fået meget støtte fra homo-miljøet og tror på, at der er plads til forretninger, der henvender sig direkte til homoseksuelle.”

Henning og Michael

.

http://www.toys4men.dk/

Jeg har givet fem stjerner (maximum) på forbrugersitet trustpilot.dk.

Når heteromænd har homosex: Klovn; The Movie

Vibeke Manniche har rettet en skarp kritik imod filmen Klovn; The Movie. Og kaldt den pornografisk. Og skadelig for børn. Det havde hun næppe gjort, hvis der blot havde været et par heteroseksuelle sexscener i filmen.

I 1970’erne smed alle danske skuespillere tøjet, og agerede med i løsslupne komedier. Så Casper Christensen og Frank Hvam revolutionerer ikke dansk film.

Anders Haahr Rasmussen – blogger på Information – har fået instruktøren Mikkel Nørgaards version af hvad der sker i den scene i filmen, hvor Casper Christensen har sex med en mand. Rasmussen skriver på sin blog:

“Manden er gymnasielærer og meget vred på Casper, som har forsøgt at forgribe sig på hans elever. Casper beroliger gymnasielærerne gennem ’mandeflirt’ – en selvopfunden teknik, der består i at få andre mænd til at bløde op og makke ret gennem en kombination af rosende ord og venlige berøringer især på håndled og skulder.

De to ender senere på natten i et stående knald med gymnasielæreren som den aktive part. Og det var ikke tilfældigt fortæller instruktør Mikkel Nørgaard.

”I virkeligheden lavede vi scenen i to versioner. Vi lavede også en version, hvor Casper tager ham. Og det gjorde vi, fordi vi var i tvivl om, hvad for en situation, der ville være mest interessant for den overordnede historie.”

Når to mænd knalder, er rollefordelingen hverken tilfældig eller uskyldig. Det at knalde nogen er en magtdemonstration, det at blive knaldet er ydmygende. Velsagtens fordi der er noget nedværdigende forbundet med at indtage kvindens position. Så i Klovn blev det Casper, der tog imod, fortæller Mikkel Nørgaard:

”Casper har altid i vores univers været et seksuelt væsen. Han skal bare ha’. ”Fisse, det er mit drug. Jeg skal have det fisse, Frank”. Det er ligesom hans drive. Det seksuelle er hans drive. Hvis Casper så er ham, der tager den anden, så er han stadig den dominerende part, og stadig ham, der har styr på det. Og derfor kunne vi godt mærke, da vi optog scenen, at når Casper blev taget, så var det mere interessant, for så var han for første gang sat uden for kontrol. Nu var der nogen, der gjorde det ved ham, som han havde gjort ved andre.”

I filmen bliver Caspers forlystelser set af Frank. Efterfølgende tager Casper afstand fra det. Han påstår, at han blev voldtaget. Den køber Frank ikke. I et sjældent fordomsfrit øjeblik siger han, at så vidt han vurderede, elskede Casper bare med en anden mand. Virkelighedens Frank Hvam uddyber:

”Godt venskab mellem mænd er jo en kærlighedshistorie, hvor man lige har valgt at skære det seksuelle fra. Men man er fanderendeme tæt på en gang imellem. Hvis man er rigtig glad for en god kammerat, så er der ikke langt til et snav. Heller ikke for en mand, der erklærer sig selv som heteroseksuel. Og vi har da også snakket om, at i et 90 år langt liv, så er det da vanvittigt ikke at prøve det. Også selv om man ikke lige umiddelbart har det drive. Det er da åndssvagt at lukke den dør.”

Instruktøren bag filmen forklarer ovenfor, hvordan heteromænd har homosex. Hvor rollerne aktiv og passiv ikke er en leg eller et spil, men et spørgsmål om enten at være dominant eller submissiv.

Anders Haar Rasmussen henviser i sin beskrivelse til den latinamerikanske machismo, der ikke udelukker sex mellem mænd, men hvor rollefordelingen er afgørende. Kun den ene part i forholdet opfattes som homo: Den passive.

Når man som undertegnede er homoseksuel er sex et rollespil. Hvor man er enten aktiv eller passiv. På skift måske – men alligevel. Rollespillet er “naturligt”, der er jo ikke kønsforskel i forholdet. Alligevel er det aftalt, hvordan rollerne er fordelt og ikke naturgivet.

Distinktionen mellem mænd der har sex med mænd og homosex interesserer selvfølgelig ikke feministerne.

Deres budskab er ganske simpelt: Danske familiefædre skal ikke bryde sig om, at gøre det Casper Christensen gør!

De skal ikke tænke som Frank Hvam:

“i et 90 år langt liv, så er det da vanvittigt ikke at prøve det. Også selvom man ikke lige umiddelbart har det drive.”

Det er meget simpelt skruet sammen: Kontrol over ægtemænd via homofobi!

Vibeke Manniche har som bekendt protesteret over at Casper Christensens stive lem ses på filmplakaten. Det er skadeligt for børn, hævder Manniche.

Hvis en mand har erigeret lem på en plakat i det offentlige rum kunne børnene der hjemme også risikere at se far i situationer, hvor lemmet er erigeret?

Vibeke Manniche og forbudsfeministerne erklærer dermed krig mellem de to køn: Ægtemænd vil blive mistænkeliggjort. Og børnene er kvindernes instrument til dominans.

Homofobien er det middel de anvender til at dæmonisere den maskuline seksualitet.

Hvilket alt sammen ikke afholder danskerne fra at gå i biografen og se filmen. Der er den mest sete i 10 år.

De homoseksuelle og lægevidenskaben

Det er nu 30 år siden Sundhedsstyrelsen fjernede homoseksualitet fra listen over psykiske lidelser. Men bagefter kan det være relevant at tænke over, hvordan det gik til at de homoseksuelle havnede der. Og om det virkelig er et overstået kapitel.

I en tidligere artikel har jeg påvist at det langt fra er tilfældet. Faktisk er det ikke svært at finde eksempler på sygeliggørelse af homoseksualitet.

I december sidste år kunne forskellige nyhedsmedier f.eks. berette om anvendelsen af fallometri i Tjekkiet. Fallometri er en test, der måler blodtilstrømningen til penis og dermed kan bestemme hvilken grad af seksuel ophidselse en forsøgsperson befinder sig i. En metalmanchet placeres på penis. En ledning forbindes i en elektrode på manchetten til en computer, der registrerer og analyserer udvidelsen.

Testen anvendes i Tjekkiet til at undersøge om asylansøgere der angiver at være homoseksuelle nu også responderer på fremvist bøsseporno. EU  har sendt en protest til Tjekkiet fordi metoden ikke er sikker og kan opfattes som krænkende.

To gymnaster til Olympiade i Beijing 2008. Skal elektroden give udslag, når man ser ovenstående billede. Er heteroseksuelle mænd der er fans af sportsstjernerne i virkeligheden homoseksuelle? Er billedet homoerotisk?

Metoden har en blakket fortid. Den er oprindelig udviklet i Prag af lægen og sexologen Kurt Freund til, at teste om rekrutter til den tjekkoslaviske hær søgte at undvige militærtjeneste. Homoseksualitet var gyldig grund til at blive kasseret.

Hans research-progam fokuserede dog på konstatering og diagnose af pædofili. Til grund for lægevidenskab af denne art ligger en opfattelse af seksualitet som drift eller libido. En essens i mennesket, der forklarer reaktionsmønstre og adfærd. Det er altså underforstået at seksualitet ikke kan være udtryk for lyst, følelse eller valg. For driftsmønsteret er indbygget i personen. Uanset om det som hos Freud forklares psykoanalytisk med barndommens traumer eller dominerende mødre eller det som hos Kurt Freund blot er en fysisk reaktion. Lægevidenskabens fokus er altid på afvigerne, hvortil de homoseksuelle også hører.

Kurt Freund (1914-1996)

Freund lavede forsøg i 1950’erne i Tjekkoslavakiet for at omvende homoseksuelle til heteroseksualitet, men fandt ud af at det ikke var en farbar vej. Selv homoseksuelle der havde opgivet deres homoseksuelle livsstil tændte stadig på mænd og ikke på kvinder. Freund imødegik derfor de psykoanalytiske teorier, der hævder at homoseksualitet skyldes frygt for kvinder, og konkluderede at homoseksuelle ganske enkelt er mænd der tænder på andre mænd.

Problemet med den type lægevidenskab Kurt Freund repræsenterer er ikke dens politiske eller moralske fundament. Freund var af jødisk afstamning og havde familie der omkom i kz-lejre. Og var redelig nok til at indlrømme, at  de mislykkede videnskabelige forsøg på at omvende homoseksuelle måtte føre til en forkastelse af hypotesen om, at det skulle være muligt at omvende de homoseksuelle. Og Freund støttede en afkriminalisering af homoseksualitet i Tjekkoslovakiet, hvilket også blev gennemført i 1961.

Den klassiske lægevidenskabs definition af homoseksualitet er en apparatfejls model. Hvor homoseksualitet betragtes som en “forstyrrelse” af den normale heteroseksualitet.

Kurt Freund flygtede til Toronto i 1968.

Radikalt formuleret er problemet med lægevidenskabens forhold til homoseksualitet, at den overhovedet beskæftiger sig med fænomenet. Det skulle den lade være med. For deraf følger sygeliggørelsen. Hele indstillingen: Vi må finde årsager til problemet – hvis det er muligt en kur. Eller finde ud af hvorfor den homoseksuelle har blokeret for sin heteroseksualitet. Finde ud af om homoseksualitet ikke er forbundet med andre alvorlige psykiske sygdomme. Neuroser, karakterforstyrrelser og psykopatier.

Ray Blanchard

Sidstnævnte har vist sig at udgøre lægevidenskabens sidste skud på stammen. Kurt Freunds elev Ray Blanchard har udviklet en teori om kronofilierne. Og opnået at få den diskuteret i det ansete tidsskrift Scientific American.

Jesse Bering forfatter til artiklen i Scientific American om Blanchard’s teori. Parafili er den medicinske betegnelse for perversion.

Forestillingen om seksualitet som drift eller libido umuliggør en forholden sig til de mange og udbredte teorier om seksualitet som noget diffust og udefinerbart, der hverken er skæbne  eller sygdom, sådan som socialkonstruktivismen har formuleret sig nu gennem tre årtier.

Den klassiske lægevidenskab holder fast i at betragte den afvigende type. Hvor moderne sociologiske og sexologiske undersøgelser peger på, hvor udbredte f.eks. homoseksuelle erfaringer er i den mandlige befolkning som helhed fastholder den klassiske lægevidenskab billedet af den psyko-seksuelle afviger. Blanchard har – blandt andet ved hjælp af den fallometriske metode – afdækket en hel række afvigelser: Hebefili, ephebofili og gerontofili. Som sidestilles med pædofilli.  Sidstnævnte – tiltrækning til ældre mænd – kan ikke forbindes med nogen form for kriminalisering. Men ved at betegne det som en parafili sygeliggøres et måske udbredt, men harmløst fænomen.

Tesen om parafilierne er i praksis en sygeliggørelse af hele den maskuline seksualitet. I et studie Freund har været medforfatter til hævdes det, at op til en fjerdedel af alle mænd skulle have pædofile træk. De mænd, hvis seksualitet i forvejen er i fokus, fordi de tilhører en afvigende type bliver i højere grad end heteroseksuelle mænd mistænkeliggjort ved denne betragtning.

Richard von Krafft-Ebing

Interessant nok er den lægevidenskabelige autoritetet der i praksis gjorde mest for at udbrede termen homoseksualitet – Richard von Krafft-Ebing – også den der i 1896 udmøntede ordet pædofil i værket Psychopathia sexualis. De to afvigende typer kan i en vis forstand siges at have samme ophavsmand.

Der er rigtig langt imellem standpunkterne her. Moderne samfundsforskning betragter homoseksualitet fænomenologisk som handlinger, udtryk og  følelser. Som sex, kultur og identitet.  Klassisk lægevidenskab betragter seksualitet som sandhed og essens, der fortæller hvordan mennesker er dybest inde i sindets afkroge. Som det der styrer menneskers handlinger og adfærd.

Da der i det sidste årti er sket et paradigmeskift væk fra social- og samfundsvidenskab i retning af naturvidenskab og især biologi bliver homoseksualitet i stadig højere grad betragtet på lægevidenskabens præmisser. Det vil sige i bund og grund som psyko-patologi. Og en tilstand. Ligesom de talrige rapporter der findes om homoseksuelle dyr på en gang bekræfter, hvor “naturlig” homoseksualitet er, samtidig med at de stadfæster opfattelsen af homoseksualitet som noget biologisk og mekanisk der tjener evolutionære formål.

Udstillingen Against Nature? på Naturhistorisk Museum i Oslo 2006-2007 chokerede ved bla. at vise billeder af giraffer og hvaler der udførte homoseksuelle handlinger.

Men videnskabens fremskridt er ikke til at standse. Ifølge en professor på Hvidovre Hospital er fallometriens afløser en ny type for hjerneskanning. Formålet er igen at skille homoseksuelle fra heteroseksuelle. Dog mener professor Hartwig Siebner, der har udviklet metoden, ikke at man kan skille pædofile og terrorister ud, før de bliver kriminelle.

Hartwig Siebner

Metoden blev omtalt i Videnskab.dk i 2009, men har ikke været i medierne siden. Måske ender den med at blive glemt lige som forsøgene inden for retsvidenskab på at udskille en særlig psykopatisk kriminel type? Idag betragtes al kriminalitet som risiko- undtagen sexkriminalitet – der stadig ses som patologisk. Der har fundet en normalisering sted. Vi venter på den samme normalisering i opfattelsen af seksualitet. Og alt hvad der er relateret til seksualitet.

Hvornår erkender lægevidenskaben at homoseksualitet – sex forstået som frivillige aftaler mellem voksne mennesker, som kultur og identitet – intet har at gøre med dens fagområde?