Smukke mennesker

“Størstedelen af danskerne mener, at skønhed giver fordele, når man søger job. Det viser en undersøgelse, YouGov har foretaget for metroXpress. Og det gør det faktisk også, lyder det fra eksperter. Vi tror, at smukke mennesker også er dygtige, siger professor.”

Overskrift i MetroXpress 2/5 2011

Filmen Smukke mennesker fik biografpremiere i efteråret 2010. Med et billetsalg på under 5.000 føjede filmen sig til rækken af skrækeksempler på danske film der simpelthen bliver ignoreret af biografpublikum. Smukke mennesker er udkommet på DVD i begyndelsen af 2011. Og kan streames – også via biblioteket – på Filmstriben.

Anmelderne var da også usædvanligt hårde i deres dom. Morten Vejlgaard Just fra filmz.dk opsummerer historien således:

“Fire triste menneskeskæbner i en klassisk flettefortælling er udgangspunktet for denne danske misantropi, der svælger i perversion og svigt. Vi følger en mand, Anders, der har vanskeligt ved at forstå, hvornår det er normalt at blotte sig eller ej. Vi følger mandens søn, Jonas, der er trækkerdreng. Vi følger en kvinde, Ingeborg, der er ensom efter sin mands død. Og slutteligt følger vi kvindens datter, Anna, der er blevet seksuelt usikker og både psykisk og fysisk mærket, efter hendes ene bryst mangler som følge af en ulykke. Udadtil ligner de alle fire normale smukke mennesker, men indadtil gør deres mange ar for og fra livet, at de har svært ved at finde den lykke, de og alle vi andre så intenst jagter.”

Anmelderen konkluderer – ikke overraskende – at han har svært ved at se meningen med så meget “misantropisk ulykke”.

Ebbe Iversen fra Berlingske er om muligt mere kontant:

“Man kunne sige, at »Smukke Mennesker« er liderlig på en finkulturel måde. Mikkel Munch-Fals kan lide at vælte sig i sølet og har sit kunstneriske alibi i orden. Man kunne også sige, at den debuterende instruktør er en sarkastisk misantrop, som finder behag i at udstille sine medmenneskers svageste og mest frastødende sider. Og hvis man vil være rigtigt venlig, kunne man sige, at Mikkel Munch-Fals i sit syn på verden er beslægtet med instruktører som amerikanske Todd Solondz og danske Simon Staho….

Det er synd for menneskene – både dem oppe på biograflærredet og dem nede i salen. Smukke mennesker … er velspillet… men man må tilføje, at hvis man fik valget mellem at se denne film en gang mere eller at banke hovedet mod en væg i halvanden time, ville man vælge væggen.”

Filmlands anmelder Per Juul Carlsen ser nogle kvaliteter og siger til Mikkel Munch-Fals:

“Dine fire hovedpersoner i ‘Smukke mennesker’ er på én eller anden måde fanget af deres seksualitet, hvilket er en ganske usædvanlig tanke i dansk film, hvor sex er en overfladisk, materialistisk ting…og jeg kan ikke mindes at en dansk film har været så direkte og nysgerrig i sin udforskning af emnet sex siden Simon Stahos ‘Daisy Diamond’…”

På trods af enkelte vellykkede scener har anmelderen dog ikke haft en positiv oplevelse med Smukke mennesker.

Kim Skotte fra Politiken står derfor ret alene med sine lovord om den debutterende instruktør:

“Her præsenterer han en samling individer, der på den ene eller den anden måde er defekte snarere end perfekte. Men hvor det perfekte udgør en umenneskelig målestok, er det defekte til gengæld såre menneskeligt og langt mere interessant…

Omgivet af reklamernes perfekte mennesker er seksuel attraktionsværdi blevet den mest ubarmhjertige målestok for succes. Her har alle de ’Smukke mennesker’ et problem…

Som Solondz vil Munch-Fals trække den bortgemte seksualitet ud i lyset og åbenbare den som noget knortet og besværligt, men også som noget på mange måder mere ærligt end den krampagtige normalitet i borgerskabets diskrete mangel på charme.”

Med tanke på filmens usandsynlige og konstruerede slutsekvens tilføjer Skotte:

“Flettefilm har det med at flette lidt for flot. Det gælder også ’Smukke mennesker’, og derfor er det figurernes snarere end handlingens troværdighed, der holder ’Smukke mennesker’ oppe i fin stil.”

Netop i  slutscenen hvor alle hovedpersoner mødes rammer Smukke mennesker folkekomediens humor og lethed på  en selvironisk næsten sarkastisk facon. Der trods alt er befriende efter i halvanden time at have overvåget, hvordan karaktererne vandrer rundt i trance, og er næsten lige så distancerede i forhold til deres liv som publikum.

Som Skotte bemærker ligger Smukke menneskers force i skuespillet.

Bodil Jørgensen (Ingeborg) er som tilskuer til sin egen afskedsreception uforlignelig. Og brillerer ligeledes i scenen, hvor det går op for hende at den unge fyr – Jonas – hun har forført er professionel og skal have pengene på forhånd!

Ingeborg er indifferent eller uforstående over for markedsværdiens betydning. Og optræder derfor som dens ufrivillige kritiker. Som kvindelig Don Quijote. Trods scenens kynisme kan karakterens renfærdighed ikke undgå at røre.

Trækkerdrengen Jonas bliver efter, at have givet manden på toilettet et blowjob spurgt, hvorfor han dog er i det fag? Hvorpå han svarer: “Fordi jeg kan!”. På sin vis er han i sin selvsikre kynisme lige så renfærdig som Ingeborg. For på trods af at have fattet sin markedsværdi er han lige så blank som hende. Lige så meget slave af at kunne, som Ingeborg er af ikke at kunne.

Troskyldighed skal forklare hvordan det usandsynligste af alt kan indtræffe: At Jonas og Anna (Mille Lehfeldt) finder hinanden midt under et professionelt samleje under optagelsen af en pornofilm!

Ikke mærkeligt at netop denne scene støder anmelderne. Og deler vandene mellem de, der accepterer logikken, og de der står af. Forinden er vi blevet forberedt: I scenen hvor Anna står i pornoforretningen med DVD’en Wheelchair Delight i hånden går det på for hende, at det hun – og andre – er vant til at opfatte som smuds eller pervertion sætter billeder på en virkelighed, der er hendes egen. Hvorefter hun slår til og tager imod et tilbud om selv at medvirke i en sexfilm!

Vanskeligst at forstå er nok Henrik Prips figur Anders, fordi den forkrampede blotter enten synes at høre hjemme i en revyforestilling eller i noget, der er frygteligt seriøst. Præstationen fejler intet. Formentlig kunne ingen gøre det bedre – det virker bare ikke.

Alt i alt får Smukke mennesker altså 3 ud af 4 mulige figurer i spil. Ud over et væld af sidehistorier. Selvom Kurt Ravn i den ondeste birolle man længe har set tilsyneladende blot fungerer som hyldest til Todd Solondz.

Filmen handler vel dybest set om at befinde sig i et univers, der er hinsides moral. Hvor forskellige moraler alligevel er så nærliggende, at nogle anmeldere finder dem påtrængende. Skønhed er langt fra en selvfølge, men stor der hvor den pludselig viser sig.

I stedet for at følge Ebbe Iversens råd om at banke hovedet mod væggen vil jeg se den igen.

Reklamer

Nye ejere af Homoware.dk

Henning og Michael Flyngborg som i december 2010 skabte deres egen webshop Toys4Men.dk har nu overtaget den store konkurrent Homoware.dk. Begge shops tænkes videreført dog med forskellige image ændringer

Henning og Michael siger om Homoware:

“Den skal fortsat være skandinaviens største og bedste online gayshop, med et bredt sortiment af både legetøj til sexlivet og merchandise til homomiljøet. Homoware.dk/se er et stærkt og kendt brand, og det skal det forblive. Gerne endnu stærkere. De forrige ejere ville ikke træde frem. Der adskiller vi os, vi tror på at vi kan bidrage til homomiljøet samtidig med at vi skaber en bedre og mere effektiv forretning. Dvs. vi vil være synlige i miljøet og det første arrangement er allerede booket.”

 

Om Toys4Men.dk siger de:

“Vi vil fortsætte med at drive vores lille webshop ved siden af Homoware, men profilen vil blive ændret. Idag henvender den sig primært til det homoseksuelle marked, men fremover er det tanken at den skal henvende sig til manden, der uanset seksualitet, gerne vil have hjælp til sexlivet. Dvs. den primært vil fokusere på onani, småt analt legetøj, glidecremer, kondomer samt gode tilbud vi kan hive hjem fra grossisterne.”

 

 

Henning og Michael får ordet for en sidste bemærkning:

“Webbutikkerne har pt. en placering som hhv. nr. 1 og nr. 3 på forbrugersitet trustpilot.dk blandt alle sexbutikker; en placering der forpligter, og som vi vil gøre alt for at leve op til i fremtiden. Vores mål er at butikkerne skal være kendt for at have markedets bedste service.”

Brent Corrigan bruger kondom

Sådan bruger man et kondom!

Sexstjernen Brent Corrigan underviser.

Et godt sexliv er et sikker-sex liv.

Tjek linket og scroll ned til nummer 4 video, den er med Corrigan:

 

Brent Corrigan how to put on a Condom

Corrigan har i 2010 tilsluttet sig Stop Aids kampagnen i Wahsington.  Terry Gerace der er medstifter af denne fortæller:

“Han er forlængst blevet fortaler for sikker sex og har offentligt undskyldt for sin tidligere medvirken i film, hvor der forekom usikker sex.”

Selv har Brent Corrigan udtalt:

“Mine følelser i dette spørgsmål er meget simple. Jeg var et dårligt eksempel på et tidspunkt i mit liv, da jeg var meget ung. Ungdom er ingen undskyldning for mine handlinger, men det kan forklare hvorfor jeg begik disse fejltagelser.”

Brent Corrigan: How to put on a condom

Brent Corrigan shows you how to put on a condom in this video:

Click here and scroll down:

How to put on a Condom

Terry Gerace from Washington D.C.based sexually transmitted disease (STD) prevention group DC Fuk !t  tell us about Corrigan:

“He has long since become an advocate for safer sex and has very publicly apologized for his past appearances in films depicting unsafe sexual practices”.

Corrigan say:

“My feelings on the matter are very simple. I set a bad example at one time in my life, when I was a very young person. Being young is not an excuse for my actions, but it does indicate how and why those mistakes were made in the first place.”

Når heteromænd har homosex: Klovn; The Movie

Vibeke Manniche har rettet en skarp kritik imod filmen Klovn; The Movie. Og kaldt den pornografisk. Og skadelig for børn. Det havde hun næppe gjort, hvis der blot havde været et par heteroseksuelle sexscener i filmen.

I 1970’erne smed alle danske skuespillere tøjet, og agerede med i løsslupne komedier. Så Casper Christensen og Frank Hvam revolutionerer ikke dansk film.

Anders Haahr Rasmussen – blogger på Information – har fået instruktøren Mikkel Nørgaards version af hvad der sker i den scene i filmen, hvor Casper Christensen har sex med en mand. Rasmussen skriver på sin blog:

“Manden er gymnasielærer og meget vred på Casper, som har forsøgt at forgribe sig på hans elever. Casper beroliger gymnasielærerne gennem ’mandeflirt’ – en selvopfunden teknik, der består i at få andre mænd til at bløde op og makke ret gennem en kombination af rosende ord og venlige berøringer især på håndled og skulder.

De to ender senere på natten i et stående knald med gymnasielæreren som den aktive part. Og det var ikke tilfældigt fortæller instruktør Mikkel Nørgaard.

”I virkeligheden lavede vi scenen i to versioner. Vi lavede også en version, hvor Casper tager ham. Og det gjorde vi, fordi vi var i tvivl om, hvad for en situation, der ville være mest interessant for den overordnede historie.”

Når to mænd knalder, er rollefordelingen hverken tilfældig eller uskyldig. Det at knalde nogen er en magtdemonstration, det at blive knaldet er ydmygende. Velsagtens fordi der er noget nedværdigende forbundet med at indtage kvindens position. Så i Klovn blev det Casper, der tog imod, fortæller Mikkel Nørgaard:

”Casper har altid i vores univers været et seksuelt væsen. Han skal bare ha’. ”Fisse, det er mit drug. Jeg skal have det fisse, Frank”. Det er ligesom hans drive. Det seksuelle er hans drive. Hvis Casper så er ham, der tager den anden, så er han stadig den dominerende part, og stadig ham, der har styr på det. Og derfor kunne vi godt mærke, da vi optog scenen, at når Casper blev taget, så var det mere interessant, for så var han for første gang sat uden for kontrol. Nu var der nogen, der gjorde det ved ham, som han havde gjort ved andre.”

I filmen bliver Caspers forlystelser set af Frank. Efterfølgende tager Casper afstand fra det. Han påstår, at han blev voldtaget. Den køber Frank ikke. I et sjældent fordomsfrit øjeblik siger han, at så vidt han vurderede, elskede Casper bare med en anden mand. Virkelighedens Frank Hvam uddyber:

”Godt venskab mellem mænd er jo en kærlighedshistorie, hvor man lige har valgt at skære det seksuelle fra. Men man er fanderendeme tæt på en gang imellem. Hvis man er rigtig glad for en god kammerat, så er der ikke langt til et snav. Heller ikke for en mand, der erklærer sig selv som heteroseksuel. Og vi har da også snakket om, at i et 90 år langt liv, så er det da vanvittigt ikke at prøve det. Også selv om man ikke lige umiddelbart har det drive. Det er da åndssvagt at lukke den dør.”

Instruktøren bag filmen forklarer ovenfor, hvordan heteromænd har homosex. Hvor rollerne aktiv og passiv ikke er en leg eller et spil, men et spørgsmål om enten at være dominant eller submissiv.

Anders Haar Rasmussen henviser i sin beskrivelse til den latinamerikanske machismo, der ikke udelukker sex mellem mænd, men hvor rollefordelingen er afgørende. Kun den ene part i forholdet opfattes som homo: Den passive.

Når man som undertegnede er homoseksuel er sex et rollespil. Hvor man er enten aktiv eller passiv. På skift måske – men alligevel. Rollespillet er “naturligt”, der er jo ikke kønsforskel i forholdet. Alligevel er det aftalt, hvordan rollerne er fordelt og ikke naturgivet.

Distinktionen mellem mænd der har sex med mænd og homosex interesserer selvfølgelig ikke feministerne.

Deres budskab er ganske simpelt: Danske familiefædre skal ikke bryde sig om, at gøre det Casper Christensen gør!

De skal ikke tænke som Frank Hvam:

“i et 90 år langt liv, så er det da vanvittigt ikke at prøve det. Også selvom man ikke lige umiddelbart har det drive.”

Det er meget simpelt skruet sammen: Kontrol over ægtemænd via homofobi!

Vibeke Manniche har som bekendt protesteret over at Casper Christensens stive lem ses på filmplakaten. Det er skadeligt for børn, hævder Manniche.

Hvis en mand har erigeret lem på en plakat i det offentlige rum kunne børnene der hjemme også risikere at se far i situationer, hvor lemmet er erigeret?

Vibeke Manniche og forbudsfeministerne erklærer dermed krig mellem de to køn: Ægtemænd vil blive mistænkeliggjort. Og børnene er kvindernes instrument til dominans.

Homofobien er det middel de anvender til at dæmonisere den maskuline seksualitet.

Hvilket alt sammen ikke afholder danskerne fra at gå i biografen og se filmen. Der er den mest sete i 10 år.

De homoseksuelle og lægevidenskaben

Det er nu 30 år siden Sundhedsstyrelsen fjernede homoseksualitet fra listen over psykiske lidelser. Men bagefter kan det være relevant at tænke over, hvordan det gik til at de homoseksuelle havnede der. Og om det virkelig er et overstået kapitel.

I en tidligere artikel har jeg påvist at det langt fra er tilfældet. Faktisk er det ikke svært at finde eksempler på sygeliggørelse af homoseksualitet.

I december sidste år kunne forskellige nyhedsmedier f.eks. berette om anvendelsen af fallometri i Tjekkiet. Fallometri er en test, der måler blodtilstrømningen til penis og dermed kan bestemme hvilken grad af seksuel ophidselse en forsøgsperson befinder sig i. En metalmanchet placeres på penis. En ledning forbindes i en elektrode på manchetten til en computer, der registrerer og analyserer udvidelsen.

Testen anvendes i Tjekkiet til at undersøge om asylansøgere der angiver at være homoseksuelle nu også responderer på fremvist bøsseporno. EU  har sendt en protest til Tjekkiet fordi metoden ikke er sikker og kan opfattes som krænkende.

To gymnaster til Olympiade i Beijing 2008. Skal elektroden give udslag, når man ser ovenstående billede. Er heteroseksuelle mænd der er fans af sportsstjernerne i virkeligheden homoseksuelle? Er billedet homoerotisk?

Metoden har en blakket fortid. Den er oprindelig udviklet i Prag af lægen og sexologen Kurt Freund til, at teste om rekrutter til den tjekkoslaviske hær søgte at undvige militærtjeneste. Homoseksualitet var gyldig grund til at blive kasseret.

Hans research-progam fokuserede dog på konstatering og diagnose af pædofili. Til grund for lægevidenskab af denne art ligger en opfattelse af seksualitet som drift eller libido. En essens i mennesket, der forklarer reaktionsmønstre og adfærd. Det er altså underforstået at seksualitet ikke kan være udtryk for lyst, følelse eller valg. For driftsmønsteret er indbygget i personen. Uanset om det som hos Freud forklares psykoanalytisk med barndommens traumer eller dominerende mødre eller det som hos Kurt Freund blot er en fysisk reaktion. Lægevidenskabens fokus er altid på afvigerne, hvortil de homoseksuelle også hører.

Kurt Freund (1914-1996)

Freund lavede forsøg i 1950’erne i Tjekkoslavakiet for at omvende homoseksuelle til heteroseksualitet, men fandt ud af at det ikke var en farbar vej. Selv homoseksuelle der havde opgivet deres homoseksuelle livsstil tændte stadig på mænd og ikke på kvinder. Freund imødegik derfor de psykoanalytiske teorier, der hævder at homoseksualitet skyldes frygt for kvinder, og konkluderede at homoseksuelle ganske enkelt er mænd der tænder på andre mænd.

Problemet med den type lægevidenskab Kurt Freund repræsenterer er ikke dens politiske eller moralske fundament. Freund var af jødisk afstamning og havde familie der omkom i kz-lejre. Og var redelig nok til at indlrømme, at  de mislykkede videnskabelige forsøg på at omvende homoseksuelle måtte føre til en forkastelse af hypotesen om, at det skulle være muligt at omvende de homoseksuelle. Og Freund støttede en afkriminalisering af homoseksualitet i Tjekkoslovakiet, hvilket også blev gennemført i 1961.

Den klassiske lægevidenskabs definition af homoseksualitet er en apparatfejls model. Hvor homoseksualitet betragtes som en “forstyrrelse” af den normale heteroseksualitet.

Kurt Freund flygtede til Toronto i 1968.

Radikalt formuleret er problemet med lægevidenskabens forhold til homoseksualitet, at den overhovedet beskæftiger sig med fænomenet. Det skulle den lade være med. For deraf følger sygeliggørelsen. Hele indstillingen: Vi må finde årsager til problemet – hvis det er muligt en kur. Eller finde ud af hvorfor den homoseksuelle har blokeret for sin heteroseksualitet. Finde ud af om homoseksualitet ikke er forbundet med andre alvorlige psykiske sygdomme. Neuroser, karakterforstyrrelser og psykopatier.

Ray Blanchard

Sidstnævnte har vist sig at udgøre lægevidenskabens sidste skud på stammen. Kurt Freunds elev Ray Blanchard har udviklet en teori om kronofilierne. Og opnået at få den diskuteret i det ansete tidsskrift Scientific American.

Jesse Bering forfatter til artiklen i Scientific American om Blanchard’s teori. Parafili er den medicinske betegnelse for perversion.

Forestillingen om seksualitet som drift eller libido umuliggør en forholden sig til de mange og udbredte teorier om seksualitet som noget diffust og udefinerbart, der hverken er skæbne  eller sygdom, sådan som socialkonstruktivismen har formuleret sig nu gennem tre årtier.

Den klassiske lægevidenskab holder fast i at betragte den afvigende type. Hvor moderne sociologiske og sexologiske undersøgelser peger på, hvor udbredte f.eks. homoseksuelle erfaringer er i den mandlige befolkning som helhed fastholder den klassiske lægevidenskab billedet af den psyko-seksuelle afviger. Blanchard har – blandt andet ved hjælp af den fallometriske metode – afdækket en hel række afvigelser: Hebefili, ephebofili og gerontofili. Som sidestilles med pædofilli.  Sidstnævnte – tiltrækning til ældre mænd – kan ikke forbindes med nogen form for kriminalisering. Men ved at betegne det som en parafili sygeliggøres et måske udbredt, men harmløst fænomen.

Tesen om parafilierne er i praksis en sygeliggørelse af hele den maskuline seksualitet. I et studie Freund har været medforfatter til hævdes det, at op til en fjerdedel af alle mænd skulle have pædofile træk. De mænd, hvis seksualitet i forvejen er i fokus, fordi de tilhører en afvigende type bliver i højere grad end heteroseksuelle mænd mistænkeliggjort ved denne betragtning.

Richard von Krafft-Ebing

Interessant nok er den lægevidenskabelige autoritetet der i praksis gjorde mest for at udbrede termen homoseksualitet – Richard von Krafft-Ebing – også den der i 1896 udmøntede ordet pædofil i værket Psychopathia sexualis. De to afvigende typer kan i en vis forstand siges at have samme ophavsmand.

Der er rigtig langt imellem standpunkterne her. Moderne samfundsforskning betragter homoseksualitet fænomenologisk som handlinger, udtryk og  følelser. Som sex, kultur og identitet.  Klassisk lægevidenskab betragter seksualitet som sandhed og essens, der fortæller hvordan mennesker er dybest inde i sindets afkroge. Som det der styrer menneskers handlinger og adfærd.

Da der i det sidste årti er sket et paradigmeskift væk fra social- og samfundsvidenskab i retning af naturvidenskab og især biologi bliver homoseksualitet i stadig højere grad betragtet på lægevidenskabens præmisser. Det vil sige i bund og grund som psyko-patologi. Og en tilstand. Ligesom de talrige rapporter der findes om homoseksuelle dyr på en gang bekræfter, hvor “naturlig” homoseksualitet er, samtidig med at de stadfæster opfattelsen af homoseksualitet som noget biologisk og mekanisk der tjener evolutionære formål.

Udstillingen Against Nature? på Naturhistorisk Museum i Oslo 2006-2007 chokerede ved bla. at vise billeder af giraffer og hvaler der udførte homoseksuelle handlinger.

Men videnskabens fremskridt er ikke til at standse. Ifølge en professor på Hvidovre Hospital er fallometriens afløser en ny type for hjerneskanning. Formålet er igen at skille homoseksuelle fra heteroseksuelle. Dog mener professor Hartwig Siebner, der har udviklet metoden, ikke at man kan skille pædofile og terrorister ud, før de bliver kriminelle.

Hartwig Siebner

Metoden blev omtalt i Videnskab.dk i 2009, men har ikke været i medierne siden. Måske ender den med at blive glemt lige som forsøgene inden for retsvidenskab på at udskille en særlig psykopatisk kriminel type? Idag betragtes al kriminalitet som risiko- undtagen sexkriminalitet – der stadig ses som patologisk. Der har fundet en normalisering sted. Vi venter på den samme normalisering i opfattelsen af seksualitet. Og alt hvad der er relateret til seksualitet.

Hvornår erkender lægevidenskaben at homoseksualitet – sex forstået som frivillige aftaler mellem voksne mennesker, som kultur og identitet – intet har at gøre med dens fagområde?

Blot et lem

Casper Christensen har gjort det. Frank Hvam har gjort det. Og Jim Lyngvild står ikke tilbage for dem. De har alle smidt bukserne offentligt og blottet deres lem.

Og hvad så?

Casper Christensen og Frank Hvam laver stand-up: Det er en udfordring at prøve grænser af. Henrik Dahl kommenterede  i december 2010 forskellige former for humor i Politiken og sagde blandt andet at Klovn: The Movie skal nok blive en kolossal blockbuster, fordi det er så  

“ekstremt pinligt, og fordi både Frank Hvam og Casper Christensen er så lumpne og skruppelløse.”

Dahl konstaterer: Stand-up opstod i 90’erne og

“Tidligere blev der virkelig taget nogen chancer, men stand-up er stadig meget latrinært og handler om seksuelt tabuiserede emner, og derfor kan man godt argumentere for, at stand-up er enormt reaktionært. For det kræver, at normerne bliver, hvor de er. Hvis de faktisk flyttede noget med deres show, så kunne deres vitser kun gå én gang. Og det er dårligt for forretningen.”

Når kendte mænd i den morsomme branche optræder nøgne leder det nærmest tanken hen på den skov af letbenede folkekomedier, der blev lavet i 1970’erne. Hvor alt hvad der kunne krybe og gå af danske skuespillere medvirkede. Tit afklædte og i en del af de film indgik også sexscener. Uden at filmene af den grund blev betragtet som porno.

Klovn filmen kom i biograferne i december og plakaten, hvor Casper Christensen poserede nøgen vakte postyr. Hvordan kunne det gå til?

 

Lægen og debattøren Vibeke Manniche erklærede på sin blog  filmen for porno. Slet og ret. Forinden havde Vibeke Manniche allerede erklæret at plakaten er “intimiderende” for børn i Ekstra Bladet. Selvfølgelig uden at nævne at der også optræder nøgne kvinder på plakaten. Kvinder har i denne udgave af feminismen hverken kønsdele eller seksualitet. Også selvfølgelig uden at bemærke, at en mandehånd skygger delvis for Casper Christensens lem.

Vibeke Manniche sætter lighedstegn mellem sexscener og pornografi. Den voksne mands erigerede lem opfatter hun som pornografi i sig selv. Uanset hele dækket – at protesterne er på vegne af mindreårige, uskyldige børn – er der tale om et feministisk angreb på mandekroppen og dens naturlige funktioner. Som Vibeke Manniche ønsker tabuiseret i det offfentlige rum. Det havde været mere ærligt, hvis Vibeke Manniche havde sagt at hun føler sig intimideret – i stedet for at holde børnene frem for sig som skjold. Men så ville penis-misundelsen være så meget mere åbenlys.

Frank Hvam har reageret på kritikken ved også at optræde nøgen. Hvis stand-up’erne ikke skulle optræde som jokere, og støde bornerte feminister og andre, hvem skulle så?

De kører den ind med penis ligesom deres kollegaer fra Rytteriet.

Det har også provokeret Jim Lyngvild, der ikke mener danske kvinder er så bornerte og dobbeltmoralske, som Vibeke Manniche hævder:

“Kvinder er lige så liderlige og humoristiske omkring sex. Kvinder vil både have kærlighed og sex. Og de vil da også gerne se på tissemænd”, udtaler han til flash.

Og lægger et billede ved af sig selv – efterfølgende suppleret med et par stykker til – uden en trevl på kroppen i den kolde danske vintersne. En forsmag på de billeder der kommer i modemagasinet Momento.

Og han understreger at billedet ikke er pornografisk.

Vibeke Manniches afsky over for mandekroppen overrasker ikke. Hun har været formand for Kvinder for Frihed, der kæmper for kvinders ligestilling og blandt andet er imod religiøs undertrykkelse. Sammen med den nuværende formand Liselott Blixt (DF) tilhører Vibeke Manniche den rødbrune alliance, der vil beskytte muslimske kvinder imod sig selv, deres familie og deres kultur. Kvinder for Frihed har desuden i 2010 rejst forslaget om forhøjede bøder til mænd, der pisser i det offentlige rum. Vibeke Manniche var ophavskvinde til forslaget – der blev ledsaget af formaningen om, at drenge og mænd bør lære bækkenbundsøvelser!

Uanset hvad man måtte mene om Kvinder for Friheds forskellige forslag handler de alle om forbud. Budskabet er frihed gennem forbud.

Og bagved ligger penis-misundelsen. Ikke forstået på den måde Freud og den psykoanalytiske teori opfattede den. I det victorianske samfund Freud levede i herskede mændene og deres merværd placerede han symbolsk i det mandlige lem – det som kvinderne ikke har. Penis-misundelse betyder i dag snarere at diktere hvordan mænd skal opføre sig hjemme og i det offentlige rum, og bekæmpe mændenes optagethed – og stolthed – over deres biologi.

Når Klovn-plakaten kritiseres og anklages for at være pornografisk er det udtryk for en accept af det victorianske samfunds opfattelse – som Freud faktisk kritiserede – nemlig, at kvinder hverken har kønsdele eller seksualitet. Og derfor er ophøjede og rene i forhold til mændene. Og dermed værdige til at passe børnene. For det er jo kun det mandlige lem på plakaten der støder. Selv en klassisk psykoanalytisk teori, der er blevet overhalet af den moderne psykologi er klogere end moderne forbudsfemisters budskaber. Som er udtryk for foragt og angst for kroppen.

Det er pinligt at der er læger i Danmark, der er eksponenter for så umoderne og uoplyste synspunkter.

Det er flot – faktisk imponerende – at Jim Lyngvild erklærer at han er stolt af sin krop og tør vise den frem.

Han har også ret i at det er hykleri at respektere nøgenbilleder i glittede magasiner samtidig med, at man erklærer dem for underlødige i Ekstra Bladet eller Rapport.

Kulturradikale kunne sige “frihed for Loke såvel som for Tor”. Men aviser som f.eks. Politiken er meget traditionsbundne og en del af den tradition er homofob og homohadende. Hvilket får mange kulturradikale til at springe over til den rødbrune alliance i seksualpolitikken.

Og andre – måske Lyngvild selv – til i visse situationer, at lade sig narre af rødbrune feminister, der hykler sympati for homoerne. Vibeke Manniches våbenfælle i Kvinder for Frihed er den selvsamme Liselott Blixt, der ytrede ønske om at deltage i Copenhagen Gay Pride 2010. For at kunne bruge de homoseksuelle i Dansk Folkepartis kamp imod muslimerne.

Hvis man spurgte Liselott Blixt hvor begejstret hun er for Lyngvild lige nu- og han har ellers optrådt adskillige gange på tv med Pia Kjærsgaard – er det nok til at overskue!

Selvom det blot er et lem – er det et blottet lem han viser frem.