Joyce Carol Oates: Sexy

Kan man tænke mandlig seksualitet uden at tale om misbrug, krænkelse og overgreb? Ikke i en amerikansk ungdomsroman. Hvis den altså er dristig nok til at vove at rejse emnerne.

På den ene side en truet eller truende seksualitet. På den anden side samfundets forholdsregler: Kriminalisering, restriktioner, kontrol og overvågning. Og så de evindelige ledsagere som ingen har bedt om, men er der alligevel: Bekymring og mistænksomhed.

Joyce Carol Oates ungdomsbog Sexy udkom på dansk i 2005. Næsten et årti efter den første store pædofilpanik var startet i Danmark. Denne panik var taget af  i 2005, men ikke forsvundet. Den første videnskabelige karakteristik af denne panik udkom samme år. Dens afvisning af fænomenets postulerede gigantiske omfang betød, at forfatteren selv blev udsat for dødstrusler for sin angivelige “sympatiseren” med de kriminelle pædofile. Selvom afhandlingens emne var køn og forhold mellem mænd og kvinder, og pædofili omtaltes i et enkelt afsnit i en bog på 386 sider udeblev reaktionen altså  ikke. At forskeren var professor og leder af et forskningscenter anfægtede ikke den type kritik.

Cover til den engelsksprogede udgave.

Efterfølgede har en vis erkendelse af hysteri og panik indfundet sig. Spørgsmålet er imidlertid stadig relevant:

Hvordan bliver drenge til mænd under disse samfundsmæssige omstændigheder? Og bliver de ofre eller gerningsmænd. Eller måske begge dele?

Det centrale ord er mandehad. Ikke som nogle umiddelbart vil tro, fordi nogle kvinder – især feminister – hader mænd. Det er muligvis sandt at nogle kvinder gør det. Det er bare ikke pointen. Og det handler bogen heller ikke om. Den handler om mænd, der hader mænd.

Den hollandske udgave.

Historien beskriver den 16 årige highschool elev Darrens vej fra dreng til mand. Da der opstår en homofob smædekampagne imod Darrens engelsklærer kommer Darren i klemme. Hvor ligger hans loyalitet? Hvem er han selv, hvad er hans seksuelle orientering? Hvordan takler en teenager, at alle voksne er grebet af panik?

Darren befinder sig i en umulig position af mange grunde.  Skyldfølelserne. Han har én gang fået et lift af engelsklæreren Mr. Tracy.

“Det var i november, en torsdag efter svømmetræningen.

Det var vagt og usagt.

Det der var desuden ikke sket.”

Hvad blev ikke ageret, hvad forblev usagt? I det tilbageblik bogen udgør får vi det at vide.  Darren selv er ikke i tvivl: For det første engelsklærerens homoseksualitet, dernæst hans fascination af Darren.

Cover til den norske udgave.

Men Darren fastslår over for sig selv i den indre monolog, at der ikke fandt noget overgreb sted. Verbalt eller på anden vis. Darren ved imidlertid, at han selv satte lavinen igang med spørgsmålet til svømmekammeraterne:

“Tager Tracy billeder med et digital kamera. Af drenge i Spedo-badebukser. Nogen bør undersøge det nærmere.”

Selvfølgelig kommer der ikke en undersøgelse, men derimod en smædekampagne: Pornobilleder med homosex samt et ledsagende brev angiveligt fra en 11 årig dreng med anklager om overgreb og trussel om selvmord bliver anonymt afleveret til rektor. Hvorefter politiet hurtigt involveres.

Den spanske udgave af bogen.

Da politiet først er inde i sagen er intet tilbagetog muligt for drengene. Har nogen oven i købet spundet videre på historien, vedlagt børneporno og opdigtet nye anklager om forulempelse af svømmedrengene i et brev til politiet? Fortælleren ved det ikke. Han ved blot at anklagerne ikke er sande.

At sige det imod er imidlertid umuligt. Darrren er fra den lavere middelklasse. Hele hans sociale prestige afhænger af succes på svømmeholdet. At sige drengene fra den højere middelklasse imod ville tilintetgøre ham.

Løgn fører til ulykke og død. Konstruktionen af drengenes maskulinitet er baseret på død. Og skyld. Et besøg hos rektor med en tilståelse af, at hele historien er opspind er forudsigeligt mislykket.

Cover til den amerikanske udgave.

Alle voksne mænd i bogens univers deltager i stigmatiseringen af Mr. Tracy. På grundlag af rygter. Fremsat af de teendrenge, der hurtigt bliver enige med sig selv og hinanden om, at  bagtalelsen skal finde sted med udgangspunkt i påstande om pædofile forhold, da rygter om homoseksuel orientering ikke er stærke nok til at ødelægge ham.

Højdepunktet i handlingen er et sexovergreb. Selvfølgelig ikke fra Mr. Tracy – eller den homoaktivistgruppe, der provokeres til at stå frem efter lærerens død.  Men af politiet. Der i iveren efter at finde “skyldige” afpresser Darren. Hvilket fremgår af den politirapport der fremlægges som dokument uden kommentarer i bogen. Han skal være både offer og anklager.

Drengen har ingen støtte hos sine forældre, der frygter det værste – at hans navn bliver trukket ind i sagen – og blot håber på det bedste.

Darren selv er ikke homoseksuel eller?

Han føler et vist ubehag ved pigers selskab. Han har en veninde, men bryder sig ikke om at hun går for tæt på. Hans reaktion på de pornobilleder de andre drenge har fundet – med mænd og drenge sammen – er væmmelse.

Engelsksproget paperback.

Endelig efter sagens afslutning, efter ulykke og død,  oplever han noget nyt. Han mærker:

“Alt blodet i hans hoved strømmer nedad.”

Han er ikke længere nødt til at sublimere sin seksualitet i svømning, men kan have sex med den lidt ældre pige i et tilfældigt møde.

Vejen til at blive mand består ikke alene i at vælge seksuel orientering. Men lige så meget i at vælge om man vil tage stigmatiseringen som pædofil-offer på sig eller ej. Eller skyld for andres død. Ikke fordi der har fundet noget upassende seksuelt sted, men fordi samfundet tilbyder unge muligheden for at være ofre. Eller bødler. Ved ukritisk at lægge øre til rygter. Rektor er fra første færd klar over hvor ligegyldigt det er om politiet efterforsker sagen eller ej, og hvad de i givet fald finder. Han vil skille sig af med læreren, der er blevet smædet med det samme fordi skaden allerede er sket: Der sladres om det på skolen.

Drengene fra klassen må afgøre med sig selv om de vil påtage sig offerrollen, stigmatisere sig selv ved at lyve videre. Eller som Darren pure afvise politiets insisteren på, at han må være blevet udsat for overgreb eller misbrug.

Cover til den franske udgave.

Lige som man siger at alle politiske debatter på nettet, når de har kørt en vis periode uværgeligt vil ramme de samme begreber igen og igen, og f.eks. henvise til nazismens verderstyggelighed, kan ingen debat om sex eller seksualitet på nettet i dag fungere uden, at nogen står frem og bekender de er pædofil-ofre. Og egentlig giver det ingen mening at skelne mellem indbildte og virkelige fænomener. De der oplever sig selv som ofre har jo de samme følelser. Det må man anerkende. Joyce Carol Oates bog giver indblik i de mekanismer der får det til at ske.

Den lidt verdensfjerne forsker jeg referede til ovenfor, troede han kunne sige myter og fordomme imod uden at blive mødt med den nævnte type reation. Bemærk: Dødstruslerne blev ikke råbt i hovedet på ham af kvinder. Men af mænd der vil opdrage deres egne børn til krænkere, altså de der stigmatiserer sig selv eller andre.  Uden dokumentation. Til at blive mænd der hader mænd. Den maskuline seksualitet der opfattes på en gang som truet og truende lægges for had.

Bekymringen for de unge mænd – forældrenes og myndighedernes –  går selvfølgelig på deres uskyld. De er sexy, som bogens titel siger. Men tilhører deres seksuelle uskyld samfundet eller de unge? Darren er i myndighedernes øjne det oplagte offer. Derfor kommer det også til at koste alle hans kræfter og al  hans viljestyrke, at kæmpe imod det overgreb stigmatiseringen af den uskyldige er. Darren giver først slip på uskylden, da det passer ham: I armene på den lidt ældre pige.

Den danske udgave.

Omgivelserne derimod ser kun offeret i ham. Og reagerer med bestyrtelse og forbløffelse da han til slut viser viljen til at vinde i svømmekonkurrencen. For han er på forhånd dømt taber. Og bogens – eller forfatterens – ironiske kommentar er, at ingen aner eller ænser, at han lever med bevidstheden om sig selv som bøddel:

“Tager Tracy billeder med et digital kamera. Af drenge i Spedo-badebukser. Nogen bør undersøge det nærmere.”

Reklamer

Spring ud guide for unge

Når du læser dette er du på vej til at springe ud. Du har erkendt, at du er homo. Inden du går videre er der adskillige ting du skal tage stilling til. Først skal du beslutte om tidspunktet er rigtigt for dig. Hvis det er det, er næste skridt, at “komme ud af skabet” som det hedder.

D.v.s. du skal beslutte, hvem du vil springe ud over for. Du kan vælge at fortælle det til din bedste ven eller et medlem af din familie. Det er op til dig, hvem du føler dig mest tilpas med at give disse oplysninger. Husk der er ikke noget der haster, og du skal gøre det på den måde, der føles rigtigt for dig.

Når du fortæller nogen om din seksualitet, kan det ikke forblive en hemmelighed ret længe. Selv hvis nogen lover ikke at fortælle noget, kan det være svært for dem at holde på hemmeligheden. Og det betyder, at du skal være forberedt på at forholde dig til andres reaktioner. Tænk over hvordan du vil håndtere det.

Når det er sagt skal man huske at mange mennesker er meget tilbageholdende og lidt bange for emner som sex eller seksualitet, og derfor nødig taler om dem. Og derfor ikke straks siger alt videre. Men det kan ogsså være så stort at en lidt usikker person føler sig fristet til at sige det videre. Derfor er det vigtigt at springe ud over en, der kan håntere emnet, og bære på din hemmelighed.

Og når det er så vigtig en ting at kan ingen overskue at springe ud over for alle på én gang.

Hvorfor springe ud?

Dette er et vigtigt spørgsmål, som du har brug for at tænke over. Hvis du er meget tæt på nogen, ønsker du måske at dele dine private oplysninger med dem. Det kan også være, at du er stolt af,at være den du er, og ønsker at dele det med andre. Eller du kan føle trang til, at være helt og åben menneske, der ikke skjuler sin seksualitet. Det er der jo ingen grund til.

Eller måske ønsker du at møde andre homoseksuelle, og det er vanskeligt, hvis ikke du kommer videre. Alt dette er gode grunde til at komme ud. Hvis din hensigt er at såre eller støde andre mennesker, ved at fortælle noget der nok er sandt, men som du fortæller med henblik på at såre eller støde bør du tænke dig om igen. For så har du ikke fokus på hvad der er dit behov. Og du risikerer at komplicere tingene for dig selv.

Hvordan vælge hvem man springer ud over for?

De fleste foretrækker at fortælle det til nogen uden for familien først. Hvis dette er din præference, så sørg for at det er nogen, du har tillid til, som vil være fordomsfri og støttende. Ofte vil dette være en person har udviklet et nært venskabskab med.

Hvis du beslutter at fortælle det til familien første, så undlad at fortælle det til alle på en gang, som en offentlig meddelelse. Begynd med at tale med en af dine forældre eller søskende. Hvis du taler med din mor, kan du bede om hjælp til at tale med din far. Du kan også vælge at springe ud over til din bror eller søster, som du har et nært forhold til. De har sandsynligvis nemmere ved at  forstå homoseksualitet end dine forældre og kan forholde sig til dine venner og kammeraters reaktioner også.

Når du beslutter dig for, hvem du fortæller det til, er du nødt til at tænke over hvad du vil sige. I mange tilfælde vil du få et tættere forhold til den pågældende person, fordi du har vist vedkommende tillid.

Vær forberedt på nogle uddybende spørgsmål.  Almindelige spørgsmål kan være:

“Hvordan ved du, du er homo?”
• “Det er sikkert noget du vokser fra.”
• “Du er for ung til at vide noget om din seksualitet.”
• “Det er en fase alle skal igennem.”
• “Jamen har du prøvet, at komme sammen med en pige?”
• “Jeg tror ikke du er bøsse”

Jeg har anført nogle gængse reaktioner, så du kan tænke over dem og være parat til at svare. Hvis du har brug for hjælp med disse spørgsmål kan du tale med en ven eller kontakte ungdomsgruppen.

Det kan også være du får svaret:

Jeg vidste godt du er homo,  jeg ventede bare på at du ville sige det selv.”

Det vil gøre det meget nemmere for dig at forholde dig til denne person, og selv om svaret  umiddelbart overrasker dig vil det gøre tingene lettere for dig.

Familiens reaktion

Udspringet kan være stressende for både dig og din familie. Du vil sikkert ikke kunne besvare alle deres spørgsmål eller give svar på de indvendiger de kan fremsætte. Nogle forældre vil ikke føle sig godt tilpas med at diskutere (homo)seksualitet, og har ikke lyst til at tale om det. Religiøse forældre mener måske at homoseksualitet er uacceptabelt. Hvis du forventede at blive accepteret af din familie, og ikke bliver det føles afvisningen selvfølgelig meget hård. Men prøv at bevare troen, vær positiv og accepter, at det kan tage tid for nyheden at synke ind. Før det normale vender tilbage. Hvis det bliver for svært at håndtere, så prøv at tale med en homoseksuel hotline eller en person, der kan give hjælp og rådgivning. Så du ikke føler dig helt alene i denne situation.

Hvordan fortælle det?

Det kan være fint at sidde stille og roligt sammen med den person, du har til hensigt at springe  ud over for. Men måske for svært. Så du ikke formår at gøre det. Det er en normal reaktion. Det er vanskeligere at få ordene ud, når du står over for personen og er nervøs. Selv hvis du har øvet dig på forhånd kan det være svært, at få ordene sagt ansigt til ansigt med vedkommende.

Du kan i stedet vælge at skrive. Så kan du tage dig tid og sætte et brev sammen for at få sagt det helt rigtige og for at få dine tanker klart udtrykt. Du kan også give den person, du skriver til tid til at samle tankerne, før de taler med dig. Glem ikke, at det tog dig lidt tid til at komme til den konklusion, at du er homo. Det er en erkendelse man skal aarbejde sig frem til. Du er også nødt til at give andre både tid og plads. Der er ingen der kan lide overraskelser!

Hvis du beslutter dig for at fortælle det ansigt til ansigt, kan du prøve at vælge et tidspunkt, som ikke presser nogen af jer. Et stille privat sted er den bedste løsning. Tag en dyb indånding og fortæl vedkommende, du har noget meget vigtigt, du ønsker at tale om. Lad være med at bruge noter eller noget udenadslært. For du vil sandsynligvis blive afbrudt mange gange. Bevar roen og fortæl. Hvis du er bekymret for, hvordan de vil reagere, så fortæl dem om din frygt, og at du ikke ønsker at såre dem eller genere dem, men at du ønsker at være ærlig over for dem. Lytte til deres spørgsmål og svare ærligt. Hvad du ønsker, er at få en snak om din seksualitet.

Nogle gange vil de du springer ud over for – selv om de er både sympatiske og støttende –  føle at du tager fejl, når du siger du er homo. Det nytter ikke at gå ind i et skænderi om, hvorvidt du er homo eller ej. Tiden vil vise, at du har ret, hvis du virkelig er sikker i din sag.  Forældre kan have brug for tid, til at tilpasse sig den nye situation.

Mange som idag er voksne kan huske hvordan en af deres forældre enten slog det hen eller ikke var parate til at tale om det. Men de der dengang var unge og som idag lever som åbne homoer ved med sig selv, at de kendte deres egne følelser. Det vigtigste er at stole på sin egen fornemmelse.

Hvornår skal du fortælle dem det?

Det rigtige tidspunkt er en vigtig overvejelse. Du bør vælge den lejlighed omhyggeligt, og gøre det, når der er tid, og ingen er stressede.

Der er ingen tvivl om, at du vil blive nervøs, og det er helt normalt. Og så tænker du måske at det er nemmere bare at udskyde det. Indtil du kan bestemme over dig selv og ikke behøver være bekymret for familiens reaktion.

Der er argumenter for og imod. Det er ikke altid lettere at komme ud jo længere man venter. Og selv, hvis man venter vil man alligevel skulle forholde sig til andre menneskers forventninger.

Meget afhænger af ens situation. Det er helt normalt at frygte for udspringssituationen. Men ved at vente vil du i mange år komme til at savne støtte og forståelse fra familiemedlemmer eller venner.

Du er altid nødt til at se på den situation du er i og forsøge, at vurdere reaktionen fra andre. Hvis du f.eks. frygter at blive smidt ud hjemmefra, må du overveje situationen en gang til. Og prøve at få et råd via en homoseksuel hotline.

Konsekvenser og reaktioner

Når du endelig har fået fortalt det er der to muligheder: Enten gik det godt, og du kan trække vejret igen. Eller helvede bryder løs. Uder alle omstændigheder bliver en byrde taget fra ens skuldre. Det giver en enorm af lettelse endelig, at fortælle noget der har været hemmeligt så længe. For mange homoseksuelle har vidst at de var tiltrukket af deres eget køn siden den tidlige barndom.

Og man kan opleve positive reaktioner som: “Sejt! Og cool at du siger det ærligt.”” Eller: “Vi ventede på, hvornår du ville fortælle om det.”  Og måske selv blive overrasket over en ven, der siger: “Jeg er også homo!”

Hvis det ikke er gået den måde, du forventede, så tab ikke modet. Det kan tage tid for dine forældre til at kapere det faktum, at du er homo og lære at acceptere det. Det kan også gøre ondt, hvis venner afviser dig efter du er sprunget ud. Men hvis de ikke kan støtte dig gennem denne periode, så spørg dig selv, om de virkelig var så gode venner? Hvis din familie reagerer negativt, er det måske fordi de går igennem en lang række følelser, herunder overraskelse, sorg, skyld og skuffelse. De kan være lige så forpinte som du er. Giv dem tid til at tilpasse sig en nye virkelighed.

Forældre kan have svært ved  fuldt ud at acceptere, at deres børn er homoer. Der er en hel vifte af følelser dine forældre kan have, herunder en følelse af tab. F.eks. at fremtiden ikke bliver som de forventede. Alle disse følelser kan få dem til at synes fjerne og ulykkelige, og du kan føle, at deres kærlighed til dig er aftaget. Men giv dem tid til at tilpasse sig.

Alle mennesker ønsker accept fra deres forældre. Derfor er vi bange for negative reaktioner. Men selv den type fædre der er homofobe, og som man ikke forventer noget af, lærer at leve med det. Det er en erfaring mange gør.

Hvis dine forældrene er stille og trækker sig lidt tilbage må du atter være tålmodig og give dem tid til at tænke over, hvad du har fortalt dem. Hvis de stiller masser af spørgsmål, er det et godt tegn. Besvar dem alle roligt og åbent, men uden detaljer om kærester eller sex. De søger svar på alt det du allerede har spurgt dig selv om. Og er bekymret for din fremtid, sundhed og trivsel.

Hvis ting går galt må du søge hjælp ude fra. Uanset hvad der sker har du brug for at komme videre med dit liv. Når du har fundet mod og vilje til at springe ud over for dem, skal du være stolt af det.Det er stort.  Selv hvis dine forældre ikke kan, vil andre mennesker i dit liv tage dig til sig og respektere dig og støtte det du gjorde. Og med tiden kan dine forældre lære at affinde sig med virkeligheden sådan som den er: Du er homo og slet ikke den eneste.

Men hvordan ved man, at man er homo? Det er et stort spørgsmål, der kræver en artikel for sig. Den kommer. På sitet spring-ud.dk fortæller andre om deres erfaringer med at springe ud,

Denne guide er baseret på chadzboyz guide coming out suppleret med egne erfaringer.

Spørgsmål – svar: Forelskelse

Følgende er fundet på nettet.

Dreng på 16 år er ulykkeligt forelsket.

Spørgsmål:

“Jeg er virkelig i tvivl.

Efter at jeg begyndte i gymnasiet forelskede jeg mig i en rigtig skøn fyr. Han regnede det vist hurtigt ud, og fortalte mig at han altså var hetero, hvilket jeg også havde det fint med – den slags sker jo. Selvom han godt kan joke med det når han er fuld, så har han hele tiden tager lidt “afstand” til mig når han er ædru.

Men her i fredags skete der noget meget underligt.

Vi holdte klassefest og han var rigtig fuld, muligvi også lidt skæv og i løbet af den aften sagde han mange ting til mig.

Bl.a. at han måske var ved at forelske sig i mig, at han havde været bange for det i starten men var begyndt at acceptere det. Han sagde også, at vi jo begge to godt vidste at det blev os to om noget tid … Han kyssede mig også på kinden flere gange, og da vi sagde farvel til hinanden den aften, stod vi og krammde hinanden rigtig tæt i lang tid …

Dagen efter spurgt jeg om han havde været seriøs, men han fortalte mig at han havde været rigtig fuld, ikke kunne huske så meget og om vi ikke bare kunne glemme det.

Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

Skal jeg gøre mere ud af det? Bør jeg give ham noget tid eller forsøge “skubbe” ham lidt ud i det? Skal jeg snakke med ham om det?

Jeg ved det virkelig ikke.”

Mit svar:

“Det er virkelig svært at give råd on-line.

Som du kan se på de foregående svar er meningerne delte: Skal du holde fast eller lade ham gå?

Prøv at se det på en anden måde.

Gør dig klart: Man kan aldrig holde andre mennesker fast. Enten vil de, eller også vil de ikke. De tager deres egne beslutninger, og det har de ret til.

Måske er fyren homo? Men ikke klar til at komme ud nu. Ansvaret hviler ikke på dine skuldre. Når du er forelsket i ham kan du være åben over for ham omkring homoseksualitet. Det giver jo tilsyneladende ikke negativ reaktioner? Det vil hjælpe ham. Men det vil også hjælpe dig.

Det du skal gøre er at være positiv, men ikke forvente for meget. Altså ikke forvente, at han vil kaste sig om halsen på dig og takke dig for din venlighed og ærlighed, eller leve op til dine hedeste drømme. Hvis du kan klare, at være en smule cool – uden at virke afstandtagende eller mistroisk over for ham – kan du bedre takle dine egne følelser. Og så vil han enten overraske dig positivt, eller du vil opleve, at tiden går og intet sker.

Hvis det sidste skulle ske vil det ikke føles som et nederlag for dig, når du har været ærlig omkring dine følelser, men ser han ikke kunne eller ville.
På den måde skåner du dig selv for ærgrelsen over “hvorfor sagde jeg aldrig”. Og kan være tilfreds med dig selv.

Forelskelse er altid en positiv følelse – selv når den ikke er gensidig. Derfor er det vigtigt, at man ikke lader den forvandle sig til ærgrelse eller desperation.

Jeg ønsker dig held og lykke med det. Og du kan sagtens få en positiv oplevelse ud af det, også selvom alle drømmene ikke går i opfyldelse.”

Efter mit indlæg, der supplerede de 8 andre sagde fyren så:

“Mange tak for alle jeres gode råd.
Jeg tror måske jeg efterhånden har besluttet mig for, hvad jeg vil gøre.”

Forelskelse er svært. Men dreng på 16 år ved hvad han vil.

Dog skelner han ikke mellem kærlighed og sex. Så langt rækker erfaringen ikke. At komme i bukserne på klassekammeraten, og erobre ham er for 16 årig dreng (tæt på at være) det samme!

Det positive er at han selv er afklaret med identitet og seksualitet. Og er målrettet. Han er allerede nået langt. Når man ved han interesserer sig for politik, og går ind for valgret til de 16 årige, er svært ikke at forestille sig, at han kunne have lige så kvalificerede meninger på helt andre områder end kærlighedens.