Blot et lem

Casper Christensen har gjort det. Frank Hvam har gjort det. Og Jim Lyngvild står ikke tilbage for dem. De har alle smidt bukserne offentligt og blottet deres lem.

Og hvad så?

Casper Christensen og Frank Hvam laver stand-up: Det er en udfordring at prøve grænser af. Henrik Dahl kommenterede  i december 2010 forskellige former for humor i Politiken og sagde blandt andet at Klovn: The Movie skal nok blive en kolossal blockbuster, fordi det er så  

“ekstremt pinligt, og fordi både Frank Hvam og Casper Christensen er så lumpne og skruppelløse.”

Dahl konstaterer: Stand-up opstod i 90’erne og

“Tidligere blev der virkelig taget nogen chancer, men stand-up er stadig meget latrinært og handler om seksuelt tabuiserede emner, og derfor kan man godt argumentere for, at stand-up er enormt reaktionært. For det kræver, at normerne bliver, hvor de er. Hvis de faktisk flyttede noget med deres show, så kunne deres vitser kun gå én gang. Og det er dårligt for forretningen.”

Når kendte mænd i den morsomme branche optræder nøgne leder det nærmest tanken hen på den skov af letbenede folkekomedier, der blev lavet i 1970’erne. Hvor alt hvad der kunne krybe og gå af danske skuespillere medvirkede. Tit afklædte og i en del af de film indgik også sexscener. Uden at filmene af den grund blev betragtet som porno.

Klovn filmen kom i biograferne i december og plakaten, hvor Casper Christensen poserede nøgen vakte postyr. Hvordan kunne det gå til?

 

Lægen og debattøren Vibeke Manniche erklærede på sin blog  filmen for porno. Slet og ret. Forinden havde Vibeke Manniche allerede erklæret at plakaten er “intimiderende” for børn i Ekstra Bladet. Selvfølgelig uden at nævne at der også optræder nøgne kvinder på plakaten. Kvinder har i denne udgave af feminismen hverken kønsdele eller seksualitet. Også selvfølgelig uden at bemærke, at en mandehånd skygger delvis for Casper Christensens lem.

Vibeke Manniche sætter lighedstegn mellem sexscener og pornografi. Den voksne mands erigerede lem opfatter hun som pornografi i sig selv. Uanset hele dækket – at protesterne er på vegne af mindreårige, uskyldige børn – er der tale om et feministisk angreb på mandekroppen og dens naturlige funktioner. Som Vibeke Manniche ønsker tabuiseret i det offfentlige rum. Det havde været mere ærligt, hvis Vibeke Manniche havde sagt at hun føler sig intimideret – i stedet for at holde børnene frem for sig som skjold. Men så ville penis-misundelsen være så meget mere åbenlys.

Frank Hvam har reageret på kritikken ved også at optræde nøgen. Hvis stand-up’erne ikke skulle optræde som jokere, og støde bornerte feminister og andre, hvem skulle så?

De kører den ind med penis ligesom deres kollegaer fra Rytteriet.

Det har også provokeret Jim Lyngvild, der ikke mener danske kvinder er så bornerte og dobbeltmoralske, som Vibeke Manniche hævder:

“Kvinder er lige så liderlige og humoristiske omkring sex. Kvinder vil både have kærlighed og sex. Og de vil da også gerne se på tissemænd”, udtaler han til flash.

Og lægger et billede ved af sig selv – efterfølgende suppleret med et par stykker til – uden en trevl på kroppen i den kolde danske vintersne. En forsmag på de billeder der kommer i modemagasinet Momento.

Og han understreger at billedet ikke er pornografisk.

Vibeke Manniches afsky over for mandekroppen overrasker ikke. Hun har været formand for Kvinder for Frihed, der kæmper for kvinders ligestilling og blandt andet er imod religiøs undertrykkelse. Sammen med den nuværende formand Liselott Blixt (DF) tilhører Vibeke Manniche den rødbrune alliance, der vil beskytte muslimske kvinder imod sig selv, deres familie og deres kultur. Kvinder for Frihed har desuden i 2010 rejst forslaget om forhøjede bøder til mænd, der pisser i det offentlige rum. Vibeke Manniche var ophavskvinde til forslaget – der blev ledsaget af formaningen om, at drenge og mænd bør lære bækkenbundsøvelser!

Uanset hvad man måtte mene om Kvinder for Friheds forskellige forslag handler de alle om forbud. Budskabet er frihed gennem forbud.

Og bagved ligger penis-misundelsen. Ikke forstået på den måde Freud og den psykoanalytiske teori opfattede den. I det victorianske samfund Freud levede i herskede mændene og deres merværd placerede han symbolsk i det mandlige lem – det som kvinderne ikke har. Penis-misundelse betyder i dag snarere at diktere hvordan mænd skal opføre sig hjemme og i det offentlige rum, og bekæmpe mændenes optagethed – og stolthed – over deres biologi.

Når Klovn-plakaten kritiseres og anklages for at være pornografisk er det udtryk for en accept af det victorianske samfunds opfattelse – som Freud faktisk kritiserede – nemlig, at kvinder hverken har kønsdele eller seksualitet. Og derfor er ophøjede og rene i forhold til mændene. Og dermed værdige til at passe børnene. For det er jo kun det mandlige lem på plakaten der støder. Selv en klassisk psykoanalytisk teori, der er blevet overhalet af den moderne psykologi er klogere end moderne forbudsfemisters budskaber. Som er udtryk for foragt og angst for kroppen.

Det er pinligt at der er læger i Danmark, der er eksponenter for så umoderne og uoplyste synspunkter.

Det er flot – faktisk imponerende – at Jim Lyngvild erklærer at han er stolt af sin krop og tør vise den frem.

Han har også ret i at det er hykleri at respektere nøgenbilleder i glittede magasiner samtidig med, at man erklærer dem for underlødige i Ekstra Bladet eller Rapport.

Kulturradikale kunne sige “frihed for Loke såvel som for Tor”. Men aviser som f.eks. Politiken er meget traditionsbundne og en del af den tradition er homofob og homohadende. Hvilket får mange kulturradikale til at springe over til den rødbrune alliance i seksualpolitikken.

Og andre – måske Lyngvild selv – til i visse situationer, at lade sig narre af rødbrune feminister, der hykler sympati for homoerne. Vibeke Manniches våbenfælle i Kvinder for Frihed er den selvsamme Liselott Blixt, der ytrede ønske om at deltage i Copenhagen Gay Pride 2010. For at kunne bruge de homoseksuelle i Dansk Folkepartis kamp imod muslimerne.

Hvis man spurgte Liselott Blixt hvor begejstret hun er for Lyngvild lige nu- og han har ellers optrådt adskillige gange på tv med Pia Kjærsgaard – er det nok til at overskue!

Selvom det blot er et lem – er det et blottet lem han viser frem.

Reklamer

Apple og Side 9-pigen

Sex er en måde at tjene penge på.  I hvert fald for Ekstra Bladet. De har deres escort-annoncer. Det er et emne der interesserer læserne. Derfor skriver Ekstra Bladet også om Sex og Samliv. Og når læserne deltager i en afstemning om, hvorvidt de ønsker sig mere sex i det kommende år er svaret ja. Mændene vil gerne. Hele 83% siger ja. Kun 3% ønsker mindre sex. Nok ingen overraskelse. Har bladet ikke altid haft ry for at have en bestemt type læsere? Blandt feminister og pæne kulturradikale.  Overraskelsen er at 69% af kvinderne også ønsker sig mere sex! Godt nok mener 11%  – næsten 4 gange så mange kvinder som mænd – at mindre sex er i orden. Men danskerne er faktisk ganske frisindede og åbne.

Ekstra Bladet tager ikke fejl: Hvis den avis skal sælges, er det nok klogt at finde relevant stof til Sex og Samliv spalten. Og så er der jo side 9 pigen. Hun har været der siden 1976. Og er et af avisens store aktiver. For hun forarger jo ikke nogen mennesker idag.

Politiken der mester at være i forretningsforbindelse med en avis, hvis koncept er underlødigt set med kulturradikale briller skrev oven i købet en artikel om den udstilling der markerede side 9 pigens plads i det danske mediebillede. Med det blå stempel fra det snerpede kulturradikale establishment, så skulle man tro at den sidste modstander havde givet op. Og fyrene og pigerne kunne få lov at være i fred. Og de heteroseksuelle så kan overlade til minoriteter, der dyrker deres helt specielle seksuelle variationer – f.eks. de homoseksuelle – at kæmpe for ligestilling i samfundet og rettigheder. Og imod fordomme.

Men sådan er det ikke. For der er virksomheden Apple, som ønsker at strømline sine produkter. Efter den nypuritanisme der præger amerikanernes bevidsthed og syn på sex. Og derfor har Apple censureret side 9-pigen ud af iPad-udgaven af Ekstra Bladet.

På en af de tidligere blogs har jeg redegjort for fænomenet nypuritanisme på den måde, at jeg siger at kernen i nypuritanismen  er at forbyde eller illegalisere sex vi alle kender eller opfatter som normalt. Debatten om sex i offentligheden handler stort set aldrig om bizzare former for sex som få kender og endnu færre dyrker.

Den offentlige debat handler derimod ofte om bekymring for de unge. De har sex med hinanden. Hvem har ikke haft sex som teenager? Måske prøver de endda noget af med voksne.

Her må nypuritanerne påberåbe sig lov og orden. Hvilket demonstrerer deres manglende respekt for begge dele. De henviser til lov når de ønsker at kriminalisere noget der er fuldt legalt – eller dog erklære det for socialt uacceptabelt, i et forsøg på at stigmatisere de formastelige.

De nægter at anerkende, at lige som der er en grund til at visse ting er forbudt, så er der også en grund til at visse ting er tilladte. Samfundet ønsker ikke at krænke det enkelte individs rettigheder og frihed til at vælge. Nypuritanerne ønsker ikke orden for lige så snart man accepterer “fortolkninger” af lovgivningen – med gode intentioner om at beskytte og forsvare – så ender det i vilkårlighed og krænkelse af individernes rettigheder. De der taler om orden er altid den type mennesker, der står frem i offentlig debat og angriber, smæder eller endog opfordrer til selvtægt. Eller firmaer der ønsker at omgå juraen for at kontrollere andre firmaer.

Derfor er det altså ganske logisk at Apple udøver censur over for Ekstra Bladets side 9-pige: Det er foragten for de perifere og ligegyldige fænomener. Det ligner et forsøg på at spille med musklerne: Den store koncern imod en enlig dansk avis. Der er sandsynligvis tale om et del og hersk princip. Først skal den – efter international målestok – lille danske avis trynes. Der efter kommer turen til de store engelske aviser, hvis page-3 piger indtil nu er blevet holdt uden for Apples censur.

Apples censur holder sig til princippet om at gå efter det der er fuldt legalt, men med argumentet i baghånden, at det ikke er anstændigt. Og altså med feministerne som mulig alliance-partner i den offentlige debat.

Paradis tabt og genfundet

Foran mig sidder to glade og smilende fyre. Patrick og Jakob. De fortæller om tabt uskyld, og hvordan de nu har fået et homoliv, som mange jævnaldrende kun kan drømme om. De er blevet fab gays, som Patrick kalder det.

Patrick har medvirket i Paradise Hotel, og hans ven Jakob har optrådt i Dagens Mand. Ved interviewet med Out & About er der en anelse nervøsitet at spore, men fyrene er scenevante og har været i Ekstra Bladet og Se & Hør. Og Patrick pudrer ansigtet, mens jeg udspørger ham, ledsaget af Jakobs formaninger om, hvordan makeuppen skal være.

Jeg er homo

Som den første homo nogensinde har Patrick deltaget i Paradise Hotel. Med indgangsreplikken: ”Jeg hedder Patrick, jeg er 20 år og jeg er homo”, præsenterede han sig selv for de måbende deltagere, og et publikum på flere hundredtusinder.

Pressen har selvfølgelig været blandet i sin modtagelse, og kommentarerne fra venner og bekendte i homomiljøet ligeledes.

Allerede sidste efterår fik mange et chok, da de i Dagens Mand så et panel med fyre i stedet for piger. Især Gustav gjorde sig bemærket, og hans Burberry-skjorte er nærmest blevet berømt.

Dagens Mand bliver ofte kommenteret på samme måde af de homoer, der ser dem, som Mats og Gustav taler til hinanden foran kameraet.

Der har altid været skuespillere, modefolk og instruktører, der gjorde sig bemærket inden for deres områder – og ved åbent at stå frem som homoer og dermed i en vis forstand har repræsenteret homoerne i offentligheden.

På samme måde virker deltagerne i realityprogrammerne blandt mange unge. Og celebrities findes i dag allerede blandt teenagere. Patrick og Jakob, der begge er 20 år, husker udmærket de første erfaringer og problemer med at få et homoliv.

Udspring

Jakob fortæller, at han har haft venner i miljøet lige siden, han var 15 år. Faktisk var Gustav den første ven, han gik i byen sammen med. Siden har han gået på forskellige ungdomssteder og fik hurtigt mange venner.

Patricks historie er lidt anderledes.

”Jeg havde sådan nogle faser, hvor jeg overvejede om jeg var til piger. Men det er jeg vist kommet over nu”,  iger han og griner.

”Men jeg havde en fortid, hvor jeg var sammen med rimelig mange. Både piger og drenge. Flest drenge. I starten var jeg ikke sikker, for det var noget nyt. Som 16-17 årig er de fleste drenge nok lidt usikre og tænker: ’Er jeg nu til drenge eller til piger?’ Og jeg havde været sammen med piger inden jeg var sammen med drenge. Så det med drenge var lidt et eksperiment. Så gik jeg i byen med min daværende flirt, hvor jeg mødte Jakob og vi talte sammen og begyndte at gå i byen sammen. Jeg opdagede jeg at jeg tændte mere på drenge end på piger.”

Se &  Hør er et af de medier, som har skrevet om Patricks bulimi.

”Nu gør medierne det nok lidt større end det er. Det var heller ikke noget, jeg fortalte. Men Jakob, du vidste det godt, ikke?”

Jakob nikker bekræftende.

”Men jeg var jo ikke på dødens rand. Det var en fase. I starten var jeg med i vennekredsen. Men havde også mine venner hjemmefra. Jakob var en del af mit fantasiliv. Jeg levede i weekenden og for weekenden. Det var en fantasiverden, og jeg vidste ikke, hvad jeg gik ind til. Jakob var i starten kun en ven, jeg havde i byen. Når det var en fantasiverden, hvorfor så ikke gøre fantasiting? Prøve at stjæle folks kæreste og prøve at få dem til at være utro med hinanden. Jeg har været ond i byen,” erkender Patrick.

Virkeligheden på skærmen

Hvad Patrick fortæller, lyder som noget af det, mange mennesker forbinder med Paradise Hotel: En fantasiverden, hvor deltagerne ikke bare opfører sig teenageagtigt, men også falsk og på kant med normerne.

”Et eller andet sted ved folk, der bliver forurettede over Paradise Hotel, ikke noget om unge i dag. Paradise afspejler, hvad der faktisk sker i det virkelige liv. Når unge har tilfældig sex i Paradise afspejler det verden udenfor,” siger Patrick.

Paradise Hotel-scenen adskiller sig i princippet ikke fra verden udenfor. Her er barer, caféer og hoteller ejet og drevet af voksne, selv om det er de unge, som tit indtager scenen i weekenderne.

I Paradise er det også voksne, som har lavet konceptet. Det er voksne, der filmer dem, når de er i bad eller går i seng – og det er voksne, der vælger at tage det med i tv-udsendelserne.

Paradis genfundet

Dagens Mand var et chok for mange, da det første gang blev sendt på TV 2 sidste efterår. For på tv er alt forstørret op, selv om man reelt kun ser nogle fyre date hinanden. Og der foregik ikke andet end, hvad man kan se i bylivet hver eneste weekend.

Men i Paradise Hotel er ungdomslivet både forstørret op af fjernsynsskærmen, og der vises mere end diskrete kindkys. Derfor har overskrifterne og reaktionerne over for deltagerne også været forstørret op.

Patrick, der nåede at deltage i 22 afsnit af Paradise Hotel, bliver nu genkendt, når han færdes på gaden. Og han har været rundt i hele landet, for at være gæstebartender og hilse på fans af Paradise Hotel. Mere end hundrede steder, mest diskoteker, er det blevet til.

Både Patrick og Jakob har fået masser af nye Facebook-venner. Patrick Paradise-profilen har for længst nået det magiske tal 5000.

”Både piger og drenge. 50 procent af hver,” gætter Patrick.

Forbilleder for helt unge

I dag er Patrick og Jakob i forhold til deres fans de voksne forbilleder for helt unge, som endnu ikke har fundet sig selv. Og nye venner uden for homomiljøet blandt andre deltagere i realityprogrammer har de også fået. De er blevet voksne af at omgås voksne, og de hænger ikke ved ungdomskulturen på samme måde som tidligere.

En åben homo på Paradise har betydet, at en heterofyr som Paradise-Nikolaj fik fortalt om, at han er til begge køn. Nikolaj får nu tilbud fra både fyre og piger. Patrick har gjort en forskel.

Berømmelsens bagside har Patrick og Jakob også mødt. Engang drømte de om at gøre det, de nu gør, og fik mange negative reaktioner. Fordi, som Patrick siger, hersker der stadig en jantelov blandt homoerne. Hvor især udseende kommenteres:

”Der et ideal. Det vil der altid være. Og folk stræber efter det ideal, at være meget tynd. Når folk ser os, skal de lige række os en cheeseburger eller komme med en kommentar om, at vi ligner mannequindukker. Men hvis man er glad for sig selv, går det jo ikke ind.”

Slangen i Paradis

Bag det fattede ydre og bevidstheden om selv at være smukke mærker man, at Patrick og Jakob også ryster på hovedet af nogle af de hysteriske reaktioner, de får på at være dem, de er. Deltagerne i realityprogrammer anklages for at være selvcentrede og forfængelige – af de mennesker, der ser den type programmer. Og som ofte har en illusion om at kende deltagerne.

Patrick og Jakob har dannet par, efter Patrick kom hjem fra Paradise Hotel. Og når de har gået sammen på Nørrebro, har de flere gange oplevet trusler om vold.

”Når jeg har været med i Paradise Hotel, ved folk, hvem jeg er. Og så ved de, jeg er homo, og har en mening om det. Det er også fair nok, at de har en mening. De skal bare ikke bruge vold. Så skal de hellere sige: ’Jeg bryder mig ikke om homoseksuelle’. Fair nok, så har vi ikke noget at tale om.”

”Især hvis Patrick går sammen med mig får han reaktioner. Jeg er jo mere femi, og det støder åbenbart folk,” siger Jakob og tilføjer:

”Vi får tit at vide, at det er fedt, at vi hviler så meget i os selv.”

”Men ikke af homoer,” siger Patrick sarkastisk.

Dette interview blev først bragt i Out&About Juni 2010. Det kan også læses online.