Casper og Frank. Nu som mennesker

“Efteråret 2011 har Casper og Frank premiere på et live tomandsshow. Denne gang i rollerne som sig selv. Væk er udklædning og fiktion. Tilbage står to mennesker, der fortæller en historie om venskab, forskelle, konflikter og jagten på den næste joke. De er nøgne – ikke som Adam og Eva – men sårbare og uden distance. Det er selvudleverende og ærligt, men først og fremmest sjovt.”

Sådan præsenterer Casper og Frank deres nye show. Hvorfor ikke gå i teatret og se det? Som sagt, så gjort.

Emnet stand-up har tidligere været på bloggen. Både den type Casper og Frank laver, og den rent verbale man finder på Spademanns Leksikon. Hvad er forskellen på de to ting? Den sidste er helt almindelige mennesker som anmelderen selv ved særlige lejligheder leveringsdygtig i. Den første kræver derimod at man er celebrity. Når der står “Casper og Frank”  ved vi at dem kender vi. Eller rettere: Dem kender vi ikke (personligt), og derfor er vi på fornavn.

Men som det fremgår af lokkemaden, så lover Casper og Frank at NU vil vi lære dem at kende. Sådan som de er. Gjorde anmelderen så det? Og i så fald: Vil han afsløre, hvem de er? Svaret til det sidste er et ubetinget nej. Lige som det ville være unfair at referere alle vitserne. De stakkels mennesker skal jo optræde igen – og uden vitser og små hemmeligheder går det jo ikke. Anmelderen vil holde på anstændigheden og nøjes med, at låne deres koncept: Fortælle det indlysende, og blande et par diskrete hvide løgne ind hist og her. Så kan man f.eks straks afsløre, at Casper og Frank har en kontrakt der siger, at den der bevæger sig over bæltestedet er færdig i branchen. Dét overrasker jo ingen!

Når parret for at varme publikum op beder om at få nogle stikord er der straks en fyr, der med høj og gennemtrængende stemme råber: Homo! Hvortil Frank svarer “fint med mig, lad os bare få noget mere af det”. Mens Casper må indrømme, at han ikke har det godt med emnet, da han stadig er øm bagi efter sidste gang. Med henvisning til Klovn; The Movie og Caspers eskapade med gymnasielæreren.

Diskussionen om hvem af dem der er nummer ét – filmens og showets virkelige celebrity – var det eneste der virkelig distraherede og stillede under-bæltestedet-klausulen i bero. Og så alligevel ikke. For ligesom i dagens aktuelle feministiske debat blev kønnet nævnt helt konkret. Efter at have hørt ordet …………flere gange i forestillingen er det kun en lettelse ikke at skulle referere, hvad der blev sagt ordret. For ellers skulle den seksuelle lavalder for adgang til denne blog jo sættes op til 30 år! (PS: Alle jer der blot ser en stribe prikker ovenfor er blevet ramt af det filter, der forhindrer mindreårige i at få adgang til dele af teksten.)

Undtaget for anmelderens tavshedspligt må selvfølgelig være at korrigere det, der er åbenlyst usandt. Når Casper bliver ved med – i et hårdnakket forsøg på at fremhæve sig selv som nummer ét – at påstå at han kommer sammen med Jarl Friis-Mikkelsens 25-årige datter ved alle jo det ikke er sandt. Så selv om der bliver talt meget om aldersforskellen imellem de to bliver ingen forargede. Alle ved at efter showet griber Casper mobilen og ringer til Iben Hjejle og fortæller det var en fin aften, og nu kommer han hjem! Og Iben Hjejle vil diskutere med Casper, hvis tur det er til at smøre børnenes madpakker. Alle ugebladene siger noget andet, hvilket ikke kan undre. Hvornår har de sidst skrevet noget sandt? At Politiken’s anmelder ikke har gennemskuet det kan derimod undre. Hvad bliver det næste? Vil de også påstå Casper kan synge?

Det er i den forbindelse at Casper taler om kønnet dvs. størrelsen. Efter Klovn-filmen har han taget bøssestilen til sig og virker mere optaget af emnet end Jim Lyngvild. Ikke overraskende får Casper også senere fortalt om i hvilke stillinger, han har sex med Jarl Friis-Mikkelsens datter. Casper er i hård konkurrence med Jørgen Leth!

Det virker som om Casper og Frank kun er optaget af én ting. Men inden man bliver fordomsfuld skal man huske på: De er på scenen, de er celebrities. Når de i løbet af dagen får de sidste ting omkring showet på plads er de i en helt anden verden. De har en lang aften foran sig, og her er der et emne på tre bogstaver, der ikke bliver nævnt med et ord. Frank beklager sig til frokost over, at han får den stærke ost eller at Casper ikke satte mælken i køleskab. Og Casper nægter at gå ned og hente en ny. Det er virkelighedens verden.

Budskabet i forestillingen har dæmret,  undskyld nu røber anmelderen det alligevel: Sex er stærkt på retur. Det alle opfatter som et stærkt og velprøvet brand er blevet lige som Jolly Cola. Enkelte ved hvad det er, men penge og prestige – hvad der svarer til Coca Cola – har overtaget markedet.

Her vil nogle måske hævde at anmelderen overdriver. Og indvende: “Du ved jo slet ikke om de uden for scenen kun sidder og diskuterer ost, og sur mælk! De har garanteret et spændende liv!” Anmelderen vil derfor forvisse sig om, at han har ret i sine formodninger: Gå ud og møde nogle celebrities, og se hvad der foregår.

Det er Store J-dag og anmelderen har set adskillige mænd iført klædelige hatte. Timingen synes at være i orden. Først går turen til Det Mindre Fine Sted som serverer julebryg, og hvor der kommer mange slags mennesker. Da anmelderen åbner døren er der straks en der råber hans navn. Det er meget jævnt og folkeligt. Der går blot et kort øjeblik, så falder samtalen på, hvorfor vi ikke er venner på Facebook? Anmelderen mener det giver sig selv: Vi kender hinanden, hvorfor så være Facebook-venner? Men katten er sluppet ud af sækken. Og snart står vi og måler, hvem der er Casper og hvem der Frank. Det er anmelderen der er Casper, fordi han har flest venner. Og vi véd at derefter giver alt det andet sig selv.

Anmelderen går derefter videre til Det Rigtig Fine Sted for at slappe lidt af. Her kommer celebrities. De man kender behøver man ikke hilse på. Har man haft sex med den ene eller den anden gør man klogest i at lade, som man ikke genkender vedkommende. Det første er af hensyn til de, der har været i Se & Hør. Her er man den evige Frank – eller end ikke det. Den anden type er de man aldrig ville invitere til at være venner på Facebook. Og da man officielt ikke kender hinanden taler man heller sammen offentligt. De andre ved anmelderen ikke hvem er. Der er derfor ingen anledning til at tale med dem. Heldigvis er der høj musik, det giver sig selv at længere samtaler ikke er mulige. Celebrities’ deltager alle i TV, hvor de skal date hinanden, vise sig nøgne og det er meningen der skal foregå ting under dynerne for åben skærm. De orker hverken tanken om sex eller menneskelige relationer, hvis kameraet ikke kører. Der sker derfor absolut ingenting på Det Rigtig Fine Sted.

Ved et uheld støder anmelderen ind i en celebrity, og vi bliver nødt til at hilse på hinanden. Men da anmelderen glemmer, at sige et par ord om det sidste program vedkommende deltog i dør samtalen hurtigt ud. Anmelderen sætter sig i den behagelig bløde sofa og falder takket være den beroligende høje musik og stedets diskrete atmosfære i søvn!

Anmelderen vågner op umiddelbart før Det Rigtig Fine Sted lukker og slentrer hjem efter en fredelig aften.

Dementi: Casper og Frank har iscenesat showet sådan, at de spiller sig selv. Sorry til de der lod sig snyde af ovenstående: Casper Christensen kommer rent faktisk sammen med 25-årige Isabel Friis-Mikkelsen. Og jo: Casper Christensen synger faktisk en sang akkompagneret af Frank Hvam og Simona Abdallah. Casper og Frank showet er 90% taget direkte fra personlige følelser og oplevelser siger Casper, ligesom 90% af ovenstående anmeldelse er sand.

PS: Det med prikkerne i teksten, der skulle være et filter for mindreårige var da ivørigt noget forfærdeligt sludder!

Reklamer

Når heteromænd har homosex: Klovn; The Movie

Vibeke Manniche har rettet en skarp kritik imod filmen Klovn; The Movie. Og kaldt den pornografisk. Og skadelig for børn. Det havde hun næppe gjort, hvis der blot havde været et par heteroseksuelle sexscener i filmen.

I 1970’erne smed alle danske skuespillere tøjet, og agerede med i løsslupne komedier. Så Casper Christensen og Frank Hvam revolutionerer ikke dansk film.

Anders Haahr Rasmussen – blogger på Information – har fået instruktøren Mikkel Nørgaards version af hvad der sker i den scene i filmen, hvor Casper Christensen har sex med en mand. Rasmussen skriver på sin blog:

“Manden er gymnasielærer og meget vred på Casper, som har forsøgt at forgribe sig på hans elever. Casper beroliger gymnasielærerne gennem ’mandeflirt’ – en selvopfunden teknik, der består i at få andre mænd til at bløde op og makke ret gennem en kombination af rosende ord og venlige berøringer især på håndled og skulder.

De to ender senere på natten i et stående knald med gymnasielæreren som den aktive part. Og det var ikke tilfældigt fortæller instruktør Mikkel Nørgaard.

”I virkeligheden lavede vi scenen i to versioner. Vi lavede også en version, hvor Casper tager ham. Og det gjorde vi, fordi vi var i tvivl om, hvad for en situation, der ville være mest interessant for den overordnede historie.”

Når to mænd knalder, er rollefordelingen hverken tilfældig eller uskyldig. Det at knalde nogen er en magtdemonstration, det at blive knaldet er ydmygende. Velsagtens fordi der er noget nedværdigende forbundet med at indtage kvindens position. Så i Klovn blev det Casper, der tog imod, fortæller Mikkel Nørgaard:

”Casper har altid i vores univers været et seksuelt væsen. Han skal bare ha’. ”Fisse, det er mit drug. Jeg skal have det fisse, Frank”. Det er ligesom hans drive. Det seksuelle er hans drive. Hvis Casper så er ham, der tager den anden, så er han stadig den dominerende part, og stadig ham, der har styr på det. Og derfor kunne vi godt mærke, da vi optog scenen, at når Casper blev taget, så var det mere interessant, for så var han for første gang sat uden for kontrol. Nu var der nogen, der gjorde det ved ham, som han havde gjort ved andre.”

I filmen bliver Caspers forlystelser set af Frank. Efterfølgende tager Casper afstand fra det. Han påstår, at han blev voldtaget. Den køber Frank ikke. I et sjældent fordomsfrit øjeblik siger han, at så vidt han vurderede, elskede Casper bare med en anden mand. Virkelighedens Frank Hvam uddyber:

”Godt venskab mellem mænd er jo en kærlighedshistorie, hvor man lige har valgt at skære det seksuelle fra. Men man er fanderendeme tæt på en gang imellem. Hvis man er rigtig glad for en god kammerat, så er der ikke langt til et snav. Heller ikke for en mand, der erklærer sig selv som heteroseksuel. Og vi har da også snakket om, at i et 90 år langt liv, så er det da vanvittigt ikke at prøve det. Også selv om man ikke lige umiddelbart har det drive. Det er da åndssvagt at lukke den dør.”

Instruktøren bag filmen forklarer ovenfor, hvordan heteromænd har homosex. Hvor rollerne aktiv og passiv ikke er en leg eller et spil, men et spørgsmål om enten at være dominant eller submissiv.

Anders Haar Rasmussen henviser i sin beskrivelse til den latinamerikanske machismo, der ikke udelukker sex mellem mænd, men hvor rollefordelingen er afgørende. Kun den ene part i forholdet opfattes som homo: Den passive.

Når man som undertegnede er homoseksuel er sex et rollespil. Hvor man er enten aktiv eller passiv. På skift måske – men alligevel. Rollespillet er “naturligt”, der er jo ikke kønsforskel i forholdet. Alligevel er det aftalt, hvordan rollerne er fordelt og ikke naturgivet.

Distinktionen mellem mænd der har sex med mænd og homosex interesserer selvfølgelig ikke feministerne.

Deres budskab er ganske simpelt: Danske familiefædre skal ikke bryde sig om, at gøre det Casper Christensen gør!

De skal ikke tænke som Frank Hvam:

“i et 90 år langt liv, så er det da vanvittigt ikke at prøve det. Også selvom man ikke lige umiddelbart har det drive.”

Det er meget simpelt skruet sammen: Kontrol over ægtemænd via homofobi!

Vibeke Manniche har som bekendt protesteret over at Casper Christensens stive lem ses på filmplakaten. Det er skadeligt for børn, hævder Manniche.

Hvis en mand har erigeret lem på en plakat i det offentlige rum kunne børnene der hjemme også risikere at se far i situationer, hvor lemmet er erigeret?

Vibeke Manniche og forbudsfeministerne erklærer dermed krig mellem de to køn: Ægtemænd vil blive mistænkeliggjort. Og børnene er kvindernes instrument til dominans.

Homofobien er det middel de anvender til at dæmonisere den maskuline seksualitet.

Hvilket alt sammen ikke afholder danskerne fra at gå i biografen og se filmen. Der er den mest sete i 10 år.

Blot et lem

Casper Christensen har gjort det. Frank Hvam har gjort det. Og Jim Lyngvild står ikke tilbage for dem. De har alle smidt bukserne offentligt og blottet deres lem.

Og hvad så?

Casper Christensen og Frank Hvam laver stand-up: Det er en udfordring at prøve grænser af. Henrik Dahl kommenterede  i december 2010 forskellige former for humor i Politiken og sagde blandt andet at Klovn: The Movie skal nok blive en kolossal blockbuster, fordi det er så  

“ekstremt pinligt, og fordi både Frank Hvam og Casper Christensen er så lumpne og skruppelløse.”

Dahl konstaterer: Stand-up opstod i 90’erne og

“Tidligere blev der virkelig taget nogen chancer, men stand-up er stadig meget latrinært og handler om seksuelt tabuiserede emner, og derfor kan man godt argumentere for, at stand-up er enormt reaktionært. For det kræver, at normerne bliver, hvor de er. Hvis de faktisk flyttede noget med deres show, så kunne deres vitser kun gå én gang. Og det er dårligt for forretningen.”

Når kendte mænd i den morsomme branche optræder nøgne leder det nærmest tanken hen på den skov af letbenede folkekomedier, der blev lavet i 1970’erne. Hvor alt hvad der kunne krybe og gå af danske skuespillere medvirkede. Tit afklædte og i en del af de film indgik også sexscener. Uden at filmene af den grund blev betragtet som porno.

Klovn filmen kom i biograferne i december og plakaten, hvor Casper Christensen poserede nøgen vakte postyr. Hvordan kunne det gå til?

 

Lægen og debattøren Vibeke Manniche erklærede på sin blog  filmen for porno. Slet og ret. Forinden havde Vibeke Manniche allerede erklæret at plakaten er “intimiderende” for børn i Ekstra Bladet. Selvfølgelig uden at nævne at der også optræder nøgne kvinder på plakaten. Kvinder har i denne udgave af feminismen hverken kønsdele eller seksualitet. Også selvfølgelig uden at bemærke, at en mandehånd skygger delvis for Casper Christensens lem.

Vibeke Manniche sætter lighedstegn mellem sexscener og pornografi. Den voksne mands erigerede lem opfatter hun som pornografi i sig selv. Uanset hele dækket – at protesterne er på vegne af mindreårige, uskyldige børn – er der tale om et feministisk angreb på mandekroppen og dens naturlige funktioner. Som Vibeke Manniche ønsker tabuiseret i det offfentlige rum. Det havde været mere ærligt, hvis Vibeke Manniche havde sagt at hun føler sig intimideret – i stedet for at holde børnene frem for sig som skjold. Men så ville penis-misundelsen være så meget mere åbenlys.

Frank Hvam har reageret på kritikken ved også at optræde nøgen. Hvis stand-up’erne ikke skulle optræde som jokere, og støde bornerte feminister og andre, hvem skulle så?

De kører den ind med penis ligesom deres kollegaer fra Rytteriet.

Det har også provokeret Jim Lyngvild, der ikke mener danske kvinder er så bornerte og dobbeltmoralske, som Vibeke Manniche hævder:

“Kvinder er lige så liderlige og humoristiske omkring sex. Kvinder vil både have kærlighed og sex. Og de vil da også gerne se på tissemænd”, udtaler han til flash.

Og lægger et billede ved af sig selv – efterfølgende suppleret med et par stykker til – uden en trevl på kroppen i den kolde danske vintersne. En forsmag på de billeder der kommer i modemagasinet Momento.

Og han understreger at billedet ikke er pornografisk.

Vibeke Manniches afsky over for mandekroppen overrasker ikke. Hun har været formand for Kvinder for Frihed, der kæmper for kvinders ligestilling og blandt andet er imod religiøs undertrykkelse. Sammen med den nuværende formand Liselott Blixt (DF) tilhører Vibeke Manniche den rødbrune alliance, der vil beskytte muslimske kvinder imod sig selv, deres familie og deres kultur. Kvinder for Frihed har desuden i 2010 rejst forslaget om forhøjede bøder til mænd, der pisser i det offentlige rum. Vibeke Manniche var ophavskvinde til forslaget – der blev ledsaget af formaningen om, at drenge og mænd bør lære bækkenbundsøvelser!

Uanset hvad man måtte mene om Kvinder for Friheds forskellige forslag handler de alle om forbud. Budskabet er frihed gennem forbud.

Og bagved ligger penis-misundelsen. Ikke forstået på den måde Freud og den psykoanalytiske teori opfattede den. I det victorianske samfund Freud levede i herskede mændene og deres merværd placerede han symbolsk i det mandlige lem – det som kvinderne ikke har. Penis-misundelse betyder i dag snarere at diktere hvordan mænd skal opføre sig hjemme og i det offentlige rum, og bekæmpe mændenes optagethed – og stolthed – over deres biologi.

Når Klovn-plakaten kritiseres og anklages for at være pornografisk er det udtryk for en accept af det victorianske samfunds opfattelse – som Freud faktisk kritiserede – nemlig, at kvinder hverken har kønsdele eller seksualitet. Og derfor er ophøjede og rene i forhold til mændene. Og dermed værdige til at passe børnene. For det er jo kun det mandlige lem på plakaten der støder. Selv en klassisk psykoanalytisk teori, der er blevet overhalet af den moderne psykologi er klogere end moderne forbudsfemisters budskaber. Som er udtryk for foragt og angst for kroppen.

Det er pinligt at der er læger i Danmark, der er eksponenter for så umoderne og uoplyste synspunkter.

Det er flot – faktisk imponerende – at Jim Lyngvild erklærer at han er stolt af sin krop og tør vise den frem.

Han har også ret i at det er hykleri at respektere nøgenbilleder i glittede magasiner samtidig med, at man erklærer dem for underlødige i Ekstra Bladet eller Rapport.

Kulturradikale kunne sige “frihed for Loke såvel som for Tor”. Men aviser som f.eks. Politiken er meget traditionsbundne og en del af den tradition er homofob og homohadende. Hvilket får mange kulturradikale til at springe over til den rødbrune alliance i seksualpolitikken.

Og andre – måske Lyngvild selv – til i visse situationer, at lade sig narre af rødbrune feminister, der hykler sympati for homoerne. Vibeke Manniches våbenfælle i Kvinder for Frihed er den selvsamme Liselott Blixt, der ytrede ønske om at deltage i Copenhagen Gay Pride 2010. For at kunne bruge de homoseksuelle i Dansk Folkepartis kamp imod muslimerne.

Hvis man spurgte Liselott Blixt hvor begejstret hun er for Lyngvild lige nu- og han har ellers optrådt adskillige gange på tv med Pia Kjærsgaard – er det nok til at overskue!

Selvom det blot er et lem – er det et blottet lem han viser frem.