Læsning af denne blog

Bloggen vil blive opdateret med flere spændende artikler om det seksualpolitiske område.

Bloggen er blevet linket til networkedBlogs. Klik på linket og tilmeld dig, så kan du se opdateringer via Facebook! Og find forfatteren til denne blog. Navnet er Ole Hansen.

Det gælder selvfølgelig stadig:

Hvis et ord  er markeret med rødt er det et hyperlink til en anden side.

Hvis der ikke er nogen billedtekst, så kør curseren hen over billedet for at se de informationer, der er læst ind.

Max Sauco Two Pussies. 2010.

I visse tilfælde præsenteres der billeder af en bestemt fotograf, hvor tekst og billeder udgør to parallelle strenge i artiklen. Billeder er ikke kun illustration.

Ryan McGinley Falling sunset. 2006.

Til de der ikke kender bloggen anbefales følgende 5 artikler:

De to sidstnævnte  artikler har opnået at få over 5.000 views. Og bloggen nærmer sig ialt 50.000 views.

Skribenten er selv homo. Men interesserer sig for alle emner, der vedrører mænd. Nøgleordene er: Køn, seksualitet og identitet.

Nogle gange kan det være nødvendigt at løfte en advarende pegefinger, henvendt til homoer og mænd der har sex med mænd. Artiklen Brent Corrigan how to put on a Condom  gør det på en måde så vi alle kan have lyst til at se med. Den adskiller sig fra de øvrige indlæg ved at være en simpel instruktionsvideo i sikker sex. Alle – også de der bare er nysgerrige – kan se med.

Kønnet bliver behandlet særskilt. Her skal Grégoire Korganow’s billedserie Far og søn nævnes.

En læser kaldte Korganows billeder: “betagende, fantastiske utrolige, varme, smukke, misundelsværdige, tankevækkende og unikke”.

De er unikke fordi de viser mænd som mennesker med både krop og sensualitet. Men ikke seksualitet. Mændene ses ikke på den stereotype måde vi kender fra reklamer. Mænd har et køn og selvfølgelig en seksualitet. Det første får blot alt for lidt opmærksomhed. Og dermed også alle de følelser der er forbundet med f.eks. far-søn forhold, til andre fyre og øvrige sociale relationer.

Artiklen Om dannelsen homoseksuelle roller og identiteter er  den længste og sværest tilgængelig. Som titlen antyder handler det om homoseksuallitet i forskellige sammenhæng og forskellige historiske perioder.

I den anden ende af spektret er der et par artikler om udspring. Seksualitet og måden viden om seksualitet formidles på bliver diskuteret i artiklen Det farlige sexliv.

Endelig har humoren også sin plads. Dels i et par artikler om Rytteriet. Og i de artikler, der også findes på Spademanns Leksikon. Selv alvorlige emner kan – og skal –  behandles med et blink i øjet!

Der er  nu mere end 100 artikler på denne blog, så der er noget at vælge imellem med hensyn til emner. Tag et kig hen over kategorierne, der står i højre side.

Spørgsmål og kommentarer er altid velkomne.

Homoseksualitet

Ordforklaring
Dannet af det græske ord homos der betyder ens eller samme.
 
Historie
I modsætning til hvad mange tror så er heteroseksualitet en afledning af homoseksualitet. Og ikke omvendt.

Heteroseksualiteten, som vi kalder den mest udbredte seksuelle norm, blev først navngivet i 1894 Altså senere end homoseksualiteten, der allerede blev navngivet i 1859. (1)

De der tror heteroseksualitet har fandtes siden Adam og Eva tager altså fejl. Bibelen nævner ikke ordet, kun at kvinden snød fyren. En slags foreløber for vore dages feminisme.

Homoseksualiet bliver brugt som betegnelse for en særlig gruppe individer, der besidder en trang til seksuel omgang med det samme køn.

Om kvinder bruges tit ordet lebbe eller lesbisk. Om mænd anvendes ordet bøsse.

Idag kalder de kvindelige homoseksuelle sig stadig for lebber eller lesbiske, da det vækker minder om Femø-lejrene i 1970’erne.

Særlige kendetegn

Der findes en række forestillinger om de specielle kendetegn, hvorved man kan genkende homoseksuelle af det ene eller det andet køn.

Disse er:

  • Upåklagelig tøjstil (Bortset fra Jim Lyngvild, der gik noget galt. Han optræder derfor nu uden).
  • Løse håndled, følsomt væsen, og med alderen lettere sofistikeret fremtræden.

Jim Lyngvild: Hellere fryse, end gå dårligt klædt.

 

  • Det er anderledes med kvinder. De er maskuline, korthårede eller skaldede, og går i flade sko.
  • Der er dog også lesbiske der holder fast i deres feminine side. Disse kan genkendes ved at være i følgeskab med én af de ovenstående.
  • Homoseksuelle på TV

    En del homoseksuelle ynder at optræde TV. Det burde de ikke. Programmet Dagens mand har været stærkt kritiseret. Ikke af nynazister eller kristne, men af homoseksuelle, der ikke kan lide at se andre homoseksuelle på skærmen.

    En repræsentant for de homoseksuelle udtaler:

    “De unge hører en masse vittighe­der om homo­seksuelle. Samtidig støder de på ste­reo­typer i programmer som ‘Dagens mand’, og så er det den viden, de har.”  (2)

    Underholdningschefen for TV2 har svaret:

    “Jeg anerkender synspunktet, og har mødt det i klager fra homoseksuelle. Men så må de selv stille op. Jeg vil gerne have et varieret panel, men kan jo kun caste blandt de mænd, der har lyst til at være med. Og så er der altså 800.000 (seere, red.), der elsker de drenge.” (3)

    Det ventes dog at de homoseksuelles organisation vil revidere principprogrammet og kæmpe for, at både Dronningen og statsministeren for fremtiden bringer en undskyldning i deres Nytårstaler, hvis det skulle passere igen at TV2 viser programmer udelukkende med homoseksuelle. Samt fremsætte krav om at underholdningschefen bliver fyret.

    Kendte homoseksuelle mænd

    • Elton John – Musiker
    • Morten Messerschmidt – Politiker
    • Jim Lyngvild – Modeekspert
    • Snobberne Fritz og Poul – Kendte fra Rytteriet
    • Peter Klaus Bondam – Politiker

    Kendte kvindelige homoseksuelle

    • Anja Andersen – Håndboldspiller
    • Camilla Andersen – Håndboldspiller
    • (Listen over kvindelige håndboldspillere er forkortet af red.)
    • Louise Frevert – Politiker
    • Yvonne Herløv Andersen – Politiker

    Andersen, Andersen, Andersen og Louise Frevert.

    Noter

    (1) Vejene omkring Penis

    (2) Metroexpress

    (3 )Metroexpress

    Kilde

    Spademanns Leksikon

    Selvironi er en vanskelig sag. Hvornår er det sjovt, hvornår er det over stregen? Homoerne hader de fleste såkaldt “morsomheder” om de homoseksuelle, fordi de ligger i omegnen af fordom og kliché. Men kan homoseksualitet ikke tåle at blive behandlet på stand-up facon? Et venligt hip til Jim Lyngvild og til mennesker med sarte nerver, der ikke tåler at se op til flere homoseksuelle forsamlet i studiet på en gang er da morsomt. Er det ikke?

    I hvert fald har skribenten på Spademanns Leksikon  forsøgt at vise, at homoerne ikke er så humorforladte, at de ikke kan se sig selv ude fra uden at skrige. Andre må så afgøre om det er vellykket.

    Blot et lem

    Casper Christensen har gjort det. Frank Hvam har gjort det. Og Jim Lyngvild står ikke tilbage for dem. De har alle smidt bukserne offentligt og blottet deres lem.

    Og hvad så?

    Casper Christensen og Frank Hvam laver stand-up: Det er en udfordring at prøve grænser af. Henrik Dahl kommenterede  i december 2010 forskellige former for humor i Politiken og sagde blandt andet at Klovn: The Movie skal nok blive en kolossal blockbuster, fordi det er så  

    “ekstremt pinligt, og fordi både Frank Hvam og Casper Christensen er så lumpne og skruppelløse.”

    Dahl konstaterer: Stand-up opstod i 90’erne og

    “Tidligere blev der virkelig taget nogen chancer, men stand-up er stadig meget latrinært og handler om seksuelt tabuiserede emner, og derfor kan man godt argumentere for, at stand-up er enormt reaktionært. For det kræver, at normerne bliver, hvor de er. Hvis de faktisk flyttede noget med deres show, så kunne deres vitser kun gå én gang. Og det er dårligt for forretningen.”

    Når kendte mænd i den morsomme branche optræder nøgne leder det nærmest tanken hen på den skov af letbenede folkekomedier, der blev lavet i 1970’erne. Hvor alt hvad der kunne krybe og gå af danske skuespillere medvirkede. Tit afklædte og i en del af de film indgik også sexscener. Uden at filmene af den grund blev betragtet som porno.

    Klovn filmen kom i biograferne i december og plakaten, hvor Casper Christensen poserede nøgen vakte postyr. Hvordan kunne det gå til?

     

    Lægen og debattøren Vibeke Manniche erklærede på sin blog  filmen for porno. Slet og ret. Forinden havde Vibeke Manniche allerede erklæret at plakaten er “intimiderende” for børn i Ekstra Bladet. Selvfølgelig uden at nævne at der også optræder nøgne kvinder på plakaten. Kvinder har i denne udgave af feminismen hverken kønsdele eller seksualitet. Også selvfølgelig uden at bemærke, at en mandehånd skygger delvis for Casper Christensens lem.

    Vibeke Manniche sætter lighedstegn mellem sexscener og pornografi. Den voksne mands erigerede lem opfatter hun som pornografi i sig selv. Uanset hele dækket – at protesterne er på vegne af mindreårige, uskyldige børn – er der tale om et feministisk angreb på mandekroppen og dens naturlige funktioner. Som Vibeke Manniche ønsker tabuiseret i det offfentlige rum. Det havde været mere ærligt, hvis Vibeke Manniche havde sagt at hun føler sig intimideret – i stedet for at holde børnene frem for sig som skjold. Men så ville penis-misundelsen være så meget mere åbenlys.

    Frank Hvam har reageret på kritikken ved også at optræde nøgen. Hvis stand-up’erne ikke skulle optræde som jokere, og støde bornerte feminister og andre, hvem skulle så?

    De kører den ind med penis ligesom deres kollegaer fra Rytteriet.

    Det har også provokeret Jim Lyngvild, der ikke mener danske kvinder er så bornerte og dobbeltmoralske, som Vibeke Manniche hævder:

    “Kvinder er lige så liderlige og humoristiske omkring sex. Kvinder vil både have kærlighed og sex. Og de vil da også gerne se på tissemænd”, udtaler han til flash.

    Og lægger et billede ved af sig selv – efterfølgende suppleret med et par stykker til – uden en trevl på kroppen i den kolde danske vintersne. En forsmag på de billeder der kommer i modemagasinet Momento.

    Og han understreger at billedet ikke er pornografisk.

    Vibeke Manniches afsky over for mandekroppen overrasker ikke. Hun har været formand for Kvinder for Frihed, der kæmper for kvinders ligestilling og blandt andet er imod religiøs undertrykkelse. Sammen med den nuværende formand Liselott Blixt (DF) tilhører Vibeke Manniche den rødbrune alliance, der vil beskytte muslimske kvinder imod sig selv, deres familie og deres kultur. Kvinder for Frihed har desuden i 2010 rejst forslaget om forhøjede bøder til mænd, der pisser i det offentlige rum. Vibeke Manniche var ophavskvinde til forslaget – der blev ledsaget af formaningen om, at drenge og mænd bør lære bækkenbundsøvelser!

    Uanset hvad man måtte mene om Kvinder for Friheds forskellige forslag handler de alle om forbud. Budskabet er frihed gennem forbud.

    Og bagved ligger penis-misundelsen. Ikke forstået på den måde Freud og den psykoanalytiske teori opfattede den. I det victorianske samfund Freud levede i herskede mændene og deres merværd placerede han symbolsk i det mandlige lem – det som kvinderne ikke har. Penis-misundelse betyder i dag snarere at diktere hvordan mænd skal opføre sig hjemme og i det offentlige rum, og bekæmpe mændenes optagethed – og stolthed – over deres biologi.

    Når Klovn-plakaten kritiseres og anklages for at være pornografisk er det udtryk for en accept af det victorianske samfunds opfattelse – som Freud faktisk kritiserede – nemlig, at kvinder hverken har kønsdele eller seksualitet. Og derfor er ophøjede og rene i forhold til mændene. Og dermed værdige til at passe børnene. For det er jo kun det mandlige lem på plakaten der støder. Selv en klassisk psykoanalytisk teori, der er blevet overhalet af den moderne psykologi er klogere end moderne forbudsfemisters budskaber. Som er udtryk for foragt og angst for kroppen.

    Det er pinligt at der er læger i Danmark, der er eksponenter for så umoderne og uoplyste synspunkter.

    Det er flot – faktisk imponerende – at Jim Lyngvild erklærer at han er stolt af sin krop og tør vise den frem.

    Han har også ret i at det er hykleri at respektere nøgenbilleder i glittede magasiner samtidig med, at man erklærer dem for underlødige i Ekstra Bladet eller Rapport.

    Kulturradikale kunne sige “frihed for Loke såvel som for Tor”. Men aviser som f.eks. Politiken er meget traditionsbundne og en del af den tradition er homofob og homohadende. Hvilket får mange kulturradikale til at springe over til den rødbrune alliance i seksualpolitikken.

    Og andre – måske Lyngvild selv – til i visse situationer, at lade sig narre af rødbrune feminister, der hykler sympati for homoerne. Vibeke Manniches våbenfælle i Kvinder for Frihed er den selvsamme Liselott Blixt, der ytrede ønske om at deltage i Copenhagen Gay Pride 2010. For at kunne bruge de homoseksuelle i Dansk Folkepartis kamp imod muslimerne.

    Hvis man spurgte Liselott Blixt hvor begejstret hun er for Lyngvild lige nu- og han har ellers optrådt adskillige gange på tv med Pia Kjærsgaard – er det nok til at overskue!

    Selvom det blot er et lem – er det et blottet lem han viser frem.