Kommentar for voksne til spring ud guide

Selv de indlæg, hvor jeg anmelder børne og ungdomsbøger er det ofte bøger der behandler coming of age, hvor den voksne forfatter husker tilbage på sin barndom. Eller også er det de voksnes reaktion på bøgerne, eller på emnerne  – eller på det der foregår blandt børn og unge der interesserer mig.

Men hvem skriver for de helt unge, der ikke er nået så langt? For de der endnu ikke er sprunget ud – eller i hvert ikke er kommet så langt med det. Det er der ikke mange andre end de, der skriver spring ud guides der gør.

De unge der ikke er sprunget ud tilhører et folkeslag, man selv engang tilhørte. Og stadig husker. Hvorfor det også er muligt at tage stilling til emnet. Faktisk er det påfaldende at der ikke står noget i guiden, der ikke også ville have været med for 20-30 år siden. Alligevel er der forhold der har ændret sig.

Som forlæg anvendte jeg chadzboyz coming out guide. Ud over at have oversat teksten har jeg lavet forskellige tilpasninger til danske forhold. Blandt andet strøget enkelte afsnit om fundamentalistiske kristne forældres reaktion. Men ikke alt. For i en dansk sammenhæng findes der stadigvæk katolicisme, fundamentalistiske sekter og islamisk fundamentalisme. Og det er der børn og unge der vokser op med. Og skal kæmpe imod, hvis de skal springe ud.

Men til sagen:

Det er påfaldende så stort et hensyn de unge skal tage til de voksne. De voksne skal have tid – før, under og efter – er timing afgørende. Man må ikke diskutere med dem. Man skal have forståelse for deres følelser. Selv må de unge ikke tabe modet, lade sig gå på af skuffelse, reagere med vrede, være utålmodige eller presse på. Og de kan ikke forvente at de voksne forstår noget:

“Du kan også vælge at springe ud over til din bror eller søster, som du har et nært forhold til. De har sandsynligvis nemmere ved at forstå homoseksualitet end dine forældre og kan forholde sig til dine venner og kammeraters reaktioner også.”

Er de voksne virkelig så slemme?

De unge skal agere rationelt, bevare roen, ikke lade sig styre af impulser og udvise empati. Hvis man ikke vidste bedre ville det være oplagt at tro, at noget var blevet byttet rundt. Hvor de voksne skal være fornuftige, og de skal have forståelse for de unges følelser.

Men nej. Det er rigtig nok. Der står det der skal stå.

Man skal være meget gammel for at have glemt barndommens regel nummer 1: Fortæl aldrig de voksne noget, de ikke kan tåle at høre.

Brydes denne regel er helvede løs. Og man vil i den grad fortryde!

Og teksten handler jo lige præcis om, hvad man fortæller – eller hvad man ikke fortæller. Altså om hvad de voksne kan tåle at høre.

Da jeg gik i 7. klasse var vi to homoseksuelle drenge i samme klasse. Men vi kunne ikke springe ud. For hvordan ville de voksne ikke reagere? Vi talte end ikke om det. Men kiggede på hinanden og spottede, at ingen af os interesserede os for piger. Og kiggede på drenge.

Min pointe er kort fortalt, at en hvilken som helst guide – der ikke ønsker død eller ulykke over uskyldige børn og unge – er nødt til at være indrettet efter, hvad de voksne kan tåle. Alt andet ville være fuldstændig uansvarligt.

Alt i teksten handler om de voksnes begrænsninger og svagheder. Helt overordnet er den nødt til at tage det forbehold, at de unge i visse situationer ikke rigtig kan stole på de voksne.

Mange voksne er såkaldt “bekymrede” for de unge. Tekster af denne type angiver næsten mere, hvor bekymret man må være for voksne. I hvert fald hvis de performer så dårligt, som teksten indkalkulerer.

Og selvfølgelig for de unge der risikerer at brænde inde med alle deres spørgsmål og usikkerhed. Eller er overladte til sig selv, fordi de risikerer at blive stigmatiseret, hvis de springer for tidligt ud.

Det er den klassiske problematik i forhold til de voksne.

Men læs den rystende historie, som Jesper Konradsen fortæller til lærernes blad Folkeskolen. Om hvordan han som 15 årig blev tvunget af klassekammerater til at springe ud.

I erkendelse af at teenagerne i dag er så fokuseret på køn, seksualitet og sex og det simpelthen er frygtelig svært at holde hemmeligt, at man er anderledes – er homo. Samtidig med det er umuligt at stå frem over for et kollektiv af uforstående mennesker. Her er virkeligheden en anden end den dyne af tavshed homoseksualitet tidligere var omgærdet af.

At forholde sig til viden om/afsløring af  homoseksualitet er en opgave man ikke uden videre kan overlade det til lærerne – om de er nok så forstående.

Jesper karakteriserer selv reaktionen blandt eleverne sådan her:

“De spurgte, om jeg brugte tamponer, og kaldte mig for pige-Jesper. Det var ikke indirekte mobning, det var decideret hadske kommentarer.”

En dreng der indgår på lige fod med alle andre får frataget sin kønsidentitet, når han springer ud, lige på det sted i sit liv, hvor han er mest følsom over for den behandling.

Ingen der beskæfter sig med teenagernes udspring bør undre sig over at drengene  i Dagens mand bliver stigmatiseret som feminine. For homoseksuel bliver sat lig med feminin. Uanset om man som Jesper før var en dreng lige som alle andre. Ingen kunne se forskel. Før de hørte om hans seksuelle orientering.

Spørgsmålet er hvad vi kan gøre for at hjælpe drenge som Jesper?

Hvor er samarbejdet med de voksne som ikke er homofobe rundt omkring på landets skoler og uddannelsesinstitutiner?

Teenagerne kan kontakte nogle hotlines, men burde der ikke være støttegrupper rundt om i landet.  Hvordan kan man etablere sådanne grupper?

Reklamer

Spring ud guide for unge

Når du læser dette er du på vej til at springe ud. Du har erkendt, at du er homo. Inden du går videre er der adskillige ting du skal tage stilling til. Først skal du beslutte om tidspunktet er rigtigt for dig. Hvis det er det, er næste skridt, at “komme ud af skabet” som det hedder.

D.v.s. du skal beslutte, hvem du vil springe ud over for. Du kan vælge at fortælle det til din bedste ven eller et medlem af din familie. Det er op til dig, hvem du føler dig mest tilpas med at give disse oplysninger. Husk der er ikke noget der haster, og du skal gøre det på den måde, der føles rigtigt for dig.

Når du fortæller nogen om din seksualitet, kan det ikke forblive en hemmelighed ret længe. Selv hvis nogen lover ikke at fortælle noget, kan det være svært for dem at holde på hemmeligheden. Og det betyder, at du skal være forberedt på at forholde dig til andres reaktioner. Tænk over hvordan du vil håndtere det.

Når det er sagt skal man huske at mange mennesker er meget tilbageholdende og lidt bange for emner som sex eller seksualitet, og derfor nødig taler om dem. Og derfor ikke straks siger alt videre. Men det kan ogsså være så stort at en lidt usikker person føler sig fristet til at sige det videre. Derfor er det vigtigt at springe ud over en, der kan håntere emnet, og bære på din hemmelighed.

Og når det er så vigtig en ting at kan ingen overskue at springe ud over for alle på én gang.

Hvorfor springe ud?

Dette er et vigtigt spørgsmål, som du har brug for at tænke over. Hvis du er meget tæt på nogen, ønsker du måske at dele dine private oplysninger med dem. Det kan også være, at du er stolt af,at være den du er, og ønsker at dele det med andre. Eller du kan føle trang til, at være helt og åben menneske, der ikke skjuler sin seksualitet. Det er der jo ingen grund til.

Eller måske ønsker du at møde andre homoseksuelle, og det er vanskeligt, hvis ikke du kommer videre. Alt dette er gode grunde til at komme ud. Hvis din hensigt er at såre eller støde andre mennesker, ved at fortælle noget der nok er sandt, men som du fortæller med henblik på at såre eller støde bør du tænke dig om igen. For så har du ikke fokus på hvad der er dit behov. Og du risikerer at komplicere tingene for dig selv.

Hvordan vælge hvem man springer ud over for?

De fleste foretrækker at fortælle det til nogen uden for familien først. Hvis dette er din præference, så sørg for at det er nogen, du har tillid til, som vil være fordomsfri og støttende. Ofte vil dette være en person har udviklet et nært venskabskab med.

Hvis du beslutter at fortælle det til familien første, så undlad at fortælle det til alle på en gang, som en offentlig meddelelse. Begynd med at tale med en af dine forældre eller søskende. Hvis du taler med din mor, kan du bede om hjælp til at tale med din far. Du kan også vælge at springe ud over til din bror eller søster, som du har et nært forhold til. De har sandsynligvis nemmere ved at  forstå homoseksualitet end dine forældre og kan forholde sig til dine venner og kammeraters reaktioner også.

Når du beslutter dig for, hvem du fortæller det til, er du nødt til at tænke over hvad du vil sige. I mange tilfælde vil du få et tættere forhold til den pågældende person, fordi du har vist vedkommende tillid.

Vær forberedt på nogle uddybende spørgsmål.  Almindelige spørgsmål kan være:

“Hvordan ved du, du er homo?”
• “Det er sikkert noget du vokser fra.”
• “Du er for ung til at vide noget om din seksualitet.”
• “Det er en fase alle skal igennem.”
• “Jamen har du prøvet, at komme sammen med en pige?”
• “Jeg tror ikke du er bøsse”

Jeg har anført nogle gængse reaktioner, så du kan tænke over dem og være parat til at svare. Hvis du har brug for hjælp med disse spørgsmål kan du tale med en ven eller kontakte ungdomsgruppen.

Det kan også være du får svaret:

Jeg vidste godt du er homo,  jeg ventede bare på at du ville sige det selv.”

Det vil gøre det meget nemmere for dig at forholde dig til denne person, og selv om svaret  umiddelbart overrasker dig vil det gøre tingene lettere for dig.

Familiens reaktion

Udspringet kan være stressende for både dig og din familie. Du vil sikkert ikke kunne besvare alle deres spørgsmål eller give svar på de indvendiger de kan fremsætte. Nogle forældre vil ikke føle sig godt tilpas med at diskutere (homo)seksualitet, og har ikke lyst til at tale om det. Religiøse forældre mener måske at homoseksualitet er uacceptabelt. Hvis du forventede at blive accepteret af din familie, og ikke bliver det føles afvisningen selvfølgelig meget hård. Men prøv at bevare troen, vær positiv og accepter, at det kan tage tid for nyheden at synke ind. Før det normale vender tilbage. Hvis det bliver for svært at håndtere, så prøv at tale med en homoseksuel hotline eller en person, der kan give hjælp og rådgivning. Så du ikke føler dig helt alene i denne situation.

Hvordan fortælle det?

Det kan være fint at sidde stille og roligt sammen med den person, du har til hensigt at springe  ud over for. Men måske for svært. Så du ikke formår at gøre det. Det er en normal reaktion. Det er vanskeligere at få ordene ud, når du står over for personen og er nervøs. Selv hvis du har øvet dig på forhånd kan det være svært, at få ordene sagt ansigt til ansigt med vedkommende.

Du kan i stedet vælge at skrive. Så kan du tage dig tid og sætte et brev sammen for at få sagt det helt rigtige og for at få dine tanker klart udtrykt. Du kan også give den person, du skriver til tid til at samle tankerne, før de taler med dig. Glem ikke, at det tog dig lidt tid til at komme til den konklusion, at du er homo. Det er en erkendelse man skal aarbejde sig frem til. Du er også nødt til at give andre både tid og plads. Der er ingen der kan lide overraskelser!

Hvis du beslutter dig for at fortælle det ansigt til ansigt, kan du prøve at vælge et tidspunkt, som ikke presser nogen af jer. Et stille privat sted er den bedste løsning. Tag en dyb indånding og fortæl vedkommende, du har noget meget vigtigt, du ønsker at tale om. Lad være med at bruge noter eller noget udenadslært. For du vil sandsynligvis blive afbrudt mange gange. Bevar roen og fortæl. Hvis du er bekymret for, hvordan de vil reagere, så fortæl dem om din frygt, og at du ikke ønsker at såre dem eller genere dem, men at du ønsker at være ærlig over for dem. Lytte til deres spørgsmål og svare ærligt. Hvad du ønsker, er at få en snak om din seksualitet.

Nogle gange vil de du springer ud over for – selv om de er både sympatiske og støttende –  føle at du tager fejl, når du siger du er homo. Det nytter ikke at gå ind i et skænderi om, hvorvidt du er homo eller ej. Tiden vil vise, at du har ret, hvis du virkelig er sikker i din sag.  Forældre kan have brug for tid, til at tilpasse sig den nye situation.

Mange som idag er voksne kan huske hvordan en af deres forældre enten slog det hen eller ikke var parate til at tale om det. Men de der dengang var unge og som idag lever som åbne homoer ved med sig selv, at de kendte deres egne følelser. Det vigtigste er at stole på sin egen fornemmelse.

Hvornår skal du fortælle dem det?

Det rigtige tidspunkt er en vigtig overvejelse. Du bør vælge den lejlighed omhyggeligt, og gøre det, når der er tid, og ingen er stressede.

Der er ingen tvivl om, at du vil blive nervøs, og det er helt normalt. Og så tænker du måske at det er nemmere bare at udskyde det. Indtil du kan bestemme over dig selv og ikke behøver være bekymret for familiens reaktion.

Der er argumenter for og imod. Det er ikke altid lettere at komme ud jo længere man venter. Og selv, hvis man venter vil man alligevel skulle forholde sig til andre menneskers forventninger.

Meget afhænger af ens situation. Det er helt normalt at frygte for udspringssituationen. Men ved at vente vil du i mange år komme til at savne støtte og forståelse fra familiemedlemmer eller venner.

Du er altid nødt til at se på den situation du er i og forsøge, at vurdere reaktionen fra andre. Hvis du f.eks. frygter at blive smidt ud hjemmefra, må du overveje situationen en gang til. Og prøve at få et råd via en homoseksuel hotline.

Konsekvenser og reaktioner

Når du endelig har fået fortalt det er der to muligheder: Enten gik det godt, og du kan trække vejret igen. Eller helvede bryder løs. Uder alle omstændigheder bliver en byrde taget fra ens skuldre. Det giver en enorm af lettelse endelig, at fortælle noget der har været hemmeligt så længe. For mange homoseksuelle har vidst at de var tiltrukket af deres eget køn siden den tidlige barndom.

Og man kan opleve positive reaktioner som: “Sejt! Og cool at du siger det ærligt.”” Eller: “Vi ventede på, hvornår du ville fortælle om det.”  Og måske selv blive overrasket over en ven, der siger: “Jeg er også homo!”

Hvis det ikke er gået den måde, du forventede, så tab ikke modet. Det kan tage tid for dine forældre til at kapere det faktum, at du er homo og lære at acceptere det. Det kan også gøre ondt, hvis venner afviser dig efter du er sprunget ud. Men hvis de ikke kan støtte dig gennem denne periode, så spørg dig selv, om de virkelig var så gode venner? Hvis din familie reagerer negativt, er det måske fordi de går igennem en lang række følelser, herunder overraskelse, sorg, skyld og skuffelse. De kan være lige så forpinte som du er. Giv dem tid til at tilpasse sig en nye virkelighed.

Forældre kan have svært ved  fuldt ud at acceptere, at deres børn er homoer. Der er en hel vifte af følelser dine forældre kan have, herunder en følelse af tab. F.eks. at fremtiden ikke bliver som de forventede. Alle disse følelser kan få dem til at synes fjerne og ulykkelige, og du kan føle, at deres kærlighed til dig er aftaget. Men giv dem tid til at tilpasse sig.

Alle mennesker ønsker accept fra deres forældre. Derfor er vi bange for negative reaktioner. Men selv den type fædre der er homofobe, og som man ikke forventer noget af, lærer at leve med det. Det er en erfaring mange gør.

Hvis dine forældrene er stille og trækker sig lidt tilbage må du atter være tålmodig og give dem tid til at tænke over, hvad du har fortalt dem. Hvis de stiller masser af spørgsmål, er det et godt tegn. Besvar dem alle roligt og åbent, men uden detaljer om kærester eller sex. De søger svar på alt det du allerede har spurgt dig selv om. Og er bekymret for din fremtid, sundhed og trivsel.

Hvis ting går galt må du søge hjælp ude fra. Uanset hvad der sker har du brug for at komme videre med dit liv. Når du har fundet mod og vilje til at springe ud over for dem, skal du være stolt af det.Det er stort.  Selv hvis dine forældre ikke kan, vil andre mennesker i dit liv tage dig til sig og respektere dig og støtte det du gjorde. Og med tiden kan dine forældre lære at affinde sig med virkeligheden sådan som den er: Du er homo og slet ikke den eneste.

Men hvordan ved man, at man er homo? Det er et stort spørgsmål, der kræver en artikel for sig. Den kommer. På sitet spring-ud.dk fortæller andre om deres erfaringer med at springe ud,

Denne guide er baseret på chadzboyz guide coming out suppleret med egne erfaringer.

Spørgsmål – svar: Forelskelse

Følgende er fundet på nettet.

Dreng på 16 år er ulykkeligt forelsket.

Spørgsmål:

“Jeg er virkelig i tvivl.

Efter at jeg begyndte i gymnasiet forelskede jeg mig i en rigtig skøn fyr. Han regnede det vist hurtigt ud, og fortalte mig at han altså var hetero, hvilket jeg også havde det fint med – den slags sker jo. Selvom han godt kan joke med det når han er fuld, så har han hele tiden tager lidt “afstand” til mig når han er ædru.

Men her i fredags skete der noget meget underligt.

Vi holdte klassefest og han var rigtig fuld, muligvi også lidt skæv og i løbet af den aften sagde han mange ting til mig.

Bl.a. at han måske var ved at forelske sig i mig, at han havde været bange for det i starten men var begyndt at acceptere det. Han sagde også, at vi jo begge to godt vidste at det blev os to om noget tid … Han kyssede mig også på kinden flere gange, og da vi sagde farvel til hinanden den aften, stod vi og krammde hinanden rigtig tæt i lang tid …

Dagen efter spurgt jeg om han havde været seriøs, men han fortalte mig at han havde været rigtig fuld, ikke kunne huske så meget og om vi ikke bare kunne glemme det.

Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

Skal jeg gøre mere ud af det? Bør jeg give ham noget tid eller forsøge “skubbe” ham lidt ud i det? Skal jeg snakke med ham om det?

Jeg ved det virkelig ikke.”

Mit svar:

“Det er virkelig svært at give råd on-line.

Som du kan se på de foregående svar er meningerne delte: Skal du holde fast eller lade ham gå?

Prøv at se det på en anden måde.

Gør dig klart: Man kan aldrig holde andre mennesker fast. Enten vil de, eller også vil de ikke. De tager deres egne beslutninger, og det har de ret til.

Måske er fyren homo? Men ikke klar til at komme ud nu. Ansvaret hviler ikke på dine skuldre. Når du er forelsket i ham kan du være åben over for ham omkring homoseksualitet. Det giver jo tilsyneladende ikke negativ reaktioner? Det vil hjælpe ham. Men det vil også hjælpe dig.

Det du skal gøre er at være positiv, men ikke forvente for meget. Altså ikke forvente, at han vil kaste sig om halsen på dig og takke dig for din venlighed og ærlighed, eller leve op til dine hedeste drømme. Hvis du kan klare, at være en smule cool – uden at virke afstandtagende eller mistroisk over for ham – kan du bedre takle dine egne følelser. Og så vil han enten overraske dig positivt, eller du vil opleve, at tiden går og intet sker.

Hvis det sidste skulle ske vil det ikke føles som et nederlag for dig, når du har været ærlig omkring dine følelser, men ser han ikke kunne eller ville.
På den måde skåner du dig selv for ærgrelsen over “hvorfor sagde jeg aldrig”. Og kan være tilfreds med dig selv.

Forelskelse er altid en positiv følelse – selv når den ikke er gensidig. Derfor er det vigtigt, at man ikke lader den forvandle sig til ærgrelse eller desperation.

Jeg ønsker dig held og lykke med det. Og du kan sagtens få en positiv oplevelse ud af det, også selvom alle drømmene ikke går i opfyldelse.”

Efter mit indlæg, der supplerede de 8 andre sagde fyren så:

“Mange tak for alle jeres gode råd.
Jeg tror måske jeg efterhånden har besluttet mig for, hvad jeg vil gøre.”

Forelskelse er svært. Men dreng på 16 år ved hvad han vil.

Dog skelner han ikke mellem kærlighed og sex. Så langt rækker erfaringen ikke. At komme i bukserne på klassekammeraten, og erobre ham er for 16 årig dreng (tæt på at være) det samme!

Det positive er at han selv er afklaret med identitet og seksualitet. Og er målrettet. Han er allerede nået langt. Når man ved han interesserer sig for politik, og går ind for valgret til de 16 årige, er svært ikke at forestille sig, at han kunne have lige så kvalificerede meninger på helt andre områder end kærlighedens.

Respekt drenge!

Der er behov for bøger af denne type. Hvem er vi drenge eller mænd? En gåde. For os selv og kvinderne. Fordi roller og forståelse af maskulinitet ændrer sig konstant. Vi er ikke nødvendigvis en gåde, der kræver at blive løst. Selvom det vist var hvad læger og psykologer forsøgte tidligere, når de skrev bøger af denne type. Med understregninger af skal og må ikke. Sådan er det ikke længere. Heldigvis!

Forfatteren – journalisten Inti Chavez Perez – inddrager kun sagkundskaben i små faktabokse med henvisning til videnskabelig forskning og statistikker. Her er det sociologer og sexologer, der er eksperterne. Da ikke alle kilderne er lige nye og også stammer fra lande uden for Skandinavien kan man diskutere relevansen af disse for danske forhold.

Dog er det godt og relevant når faktaboksen undtagelsesvis bevæger sig uden for videnskabeligt materiale og f.eks. forklarer:

“Kærlighed og sex mellem mennesker af samme køn har fundet sted til alle tider og i alle kulturer, men er ikke nødvendigvis blevet kaldt homoseksualitet.” 

Og som kildehenvisning har Første Samuelsbog i Det Gamle Testamente om forholdet mellem David og kong Sauls søn Jonathan!

Hvad er så en dreng eller en mand? Bogen bevæger sig resolut under bæltestedet i første kapitel og spørger om man kan formulere det: Har pik = fyr?

Det kræver faktisk en sociologisk forklaring:

Der er reelt ingen arbejdsdeling mellem kvinder og mænd idag. Kvinder og mænd udfører de samme typer arbejdsopgaver på jobbet og i fritiden, så det sociale køn er forsvundet. Altså opfattelsen at mænd gør en type ting, og kvinder gør en anden type ting. Mandigheden betjener sig i stedet af den kulturelle gardarobe: Gestus, positurer, tøj, tilbehør, roller, manerer og italesættelse af maskuliniteten. Noget af det stammer fra fjerne tider, mens andet er opfundet til lejligheden. Alt dette iscenesætter drenge som drenge og mænd som mænd. Hvad der lige nu indgår i drengerollen er, som bogen forklarer, noget der ændrer sig. Før hørte unge jazz – idag ved de knap hvad det er – og hører i stedet rock og pop. På tilsvarende måde ændrer opfattelserne sig af hvad drenge og mænd er. Men heller ikke den kulturelle garderobe er eksklusiv. I reklamerne ses det ofte at kvinder bærer mandetøj. Selv det intime – brief’s fra Björn Borg – er ikke mere maskuline end, at der er flere piger end drenge på billedet iført disse, når tøjet skal sælges til drenge eller mænd i Euroman!

Den moderne mandighed sidder derfor i kønsdelene. Ikke underligt at samfundet med et nyt ord er “pornoficeret”. Hvis den moderne mand skal vise, hvem han er, skal han jo vise sig nøgen.

Pik = fyr. Sådan er den udbredte selvforståelse derfor blandt drenge/mænd. Og nogle tilføjer – men det er måske kvinderne – at det omvendte også gælder: Fyrene tænker med den!

Ingen af disse påstande er helt sande. Og det forklarer Respekt drenge! fint. For drenge og mænd er ikke kun biologi. De transseksuelle er et godt eksempel. De har rent faktisk en pik. Men kan alligevel føle sig som kvinder. Og nogle får hormoner eller operationer, så de får den krop de gerne vil have. Kønnet bliver et valg.

Maskulinitet er en social konstruktion. Den biologiske faktor indgår, men kønsroller og opfattelserne af kønnet er mindst lige så vigtige.  Biologi og sociale fortolkninger er i det hele taget svære at skille ad.

Det gælder også hvis man skal sondre mellem hetero og homo sex.

Bogens forklarer eksempelvis om prostata eller p-punktet. Prostata sidder så den kan føles med en finger i endetarmen. Ved at stimulere p-punktet kan drenge få orgasme. Når biologien er den samme for alle fyre vil de opleve det samme seksuelt ved stimulering. Analex er altså ikke specielt bøsset. Alle fyre kan opleve det. Om man har lyst afhænger af valg eller præferencer. Nogle fyre kan lide det. Andre kan ikke. Om de så er homo eller hetero. Piger og kvinder kan selvfølgelig også dyrke analsex, og deres prostatakirtler og klitoris kan blive stimuleret af det. Homoseksualitet har ikke noget biologisk grundlag. Lægevidenskab og psykiatri har ledt i mere end hundrede år uden at finde det. Alligevel siger fordommene at noget er “bøsset”. I stedet for at kalde det præference eller valg.

Respekt drenge! giver en masse gode råd om, hvordan man opnår det ligeværdige seksuelle forhold. Ved at forklare hvordan ligeværdigheden fundamentalt er til stede i biologien bliver alle reglerne for god opførsel en overbygning. Det understreges at respekten starter med at man respekterer sine egne behov, og handler tilsvarende i forhold til andre. Om man så er hetero, homo,bi, trans, mand, kvinde, dreng eller pige.

Der er ikke brug for moralisme, men for at være bevidst om egne behov og være sig selv:

“En god ting ved at være homo eller bi er at man automatisk bryder med samfundets forventninger. Og så bliver det lettere at vælge andre veje end dem samfundet har banket ind i en, man skal vælge. Du vil måske bruge dit liv på at rejse eller bare skide på drengerollen. Det bliver lettere når du allerede er begyndt at gå en anden vej end den slagne.”

Den sidste låner på biblioteket før mig var en pige. Det fremgik af lånesedlen, der var blevet glemt i bogen. Hun havde meget passende også haft Hvad kan jeg blive til hjemlån. Temaet er det samme: For at forstå hvad man er kræves selvindsigt og forståelse. Hvad man kan blive er lige så – eller måske mere – interessant?  En guide kan kun give hints. For det er ens eget valg. Men de hints giver Inti Chavez Perez os.

StopAids: Chekpoint

STOP AIDS er, som der står i beskrivelsen: “Bøssernes hiv-organisation: information og fakta om hiv og sikker sex, med fokus på mænd, der har sex med mænd.”

Dvs. vi er rigtig, rigtig mange brugere. Håber jeg da. Sådan nogle der engang imellem tjekker deres opdateringer, følger med i hvilken kampagne de kører, får stukket nogle kondomer i hånden ude i bylivet eller bare tænker over de råd man får fra Stop Aids.

En ting er sikkert: Hvis man er i tvivl om noget, skal man besøge siden. Eventuelt få en personlig kontakt. Eller få et sundhedstjek.

En ting man aldrig skal gøre: Begynde at udvikle egne hjemmestrikkede teorier om, hvad alle de andre BURDE gøre. Baseret på egne erfaringer – altså fuldstændig uvidenskabeligt – eller hensigtserklæringer om: Jeg kunne aldrig finde på, man bør ikke osv.

Stop Aids er der for, at vi undgår at gå rundt og sige ting til hinanden, som ingen af os alligevel ved tilstrækkeligt om.

Stop Aids har gennem årene formidlet såvel den lægelige ekspertise, som den sociale og psykologiske forståelse, der er en absolut forudsætning for at vi kan handle og tale i forhold til sygdom og forebyggelse. Ikke ud fra egne forudfattede meninger eller fordomme – men ud fra den viden, der findes på området.

Bemærk at den definition Stop Aids anvender fortæller, at de rådgiver både homoseksuelle mænd og alle de mænd i øvrigt, som har sex med andre mænd.

Hvis nogle har mere konkrete erfaringer med Stop Aids rådgivning, så synes jeg i skal skynde jer at fortælle om det her.

Anmeldelse af http://www.stopaids.dk/ på TrustPilot.dk