Heteroseksualitet

“Hvorfor Gud opfandt spiritus? Fordi vi grimme mennesker også skal have sex engang imellem.”

Winston Churchill

Indledning

I modsætning til hvad mange tror så er heteroseksualitet en afledning af homoseksualitet. Og ikke omvendt.

Heteroseksualiteten, som vi kalder den mest udbredte seksuelle norm, blev først navngivet i 1894.  Altså senere end homoseksualiteten, der allerede blev navngivet i 1859. De der tror heteroseksualitet har fandtes siden Adam og Eva tager altså fejl. Bibelen nævner ikke ordet, kun at kvinden snød fyren. En slags foreløber for vore dages feminisme.

Heteroseksualitet bliver brugt som betegnelse for en særlig gruppe individer, der besidder en trang til seksuel omgang med det modsatte køn.

Læg mærke til fyrens sexede tøj. Et scoretrick der altid virker. Piger kan ikke modstå det rå og sexede look!

Seksualitet

Heteroseksualitet er ofte mangelfuldt eller slet ikke beskrevet i litteraturen. Den danske Wikipedia kan beskrive fænomenet på nogle få linier:

“Heteroseksualitet menes at være den mest udbredte seksuelle orientering blandt de fleste, mens en del forskningskredse mener at have fundet belæg for at mellem 70% og 85% af befolkningen har biseksuelle tendenser, som blot fortrænges, undertrykkes eller sublimeres på grund af samfundets opfattelse af hvad normal seksualitet er.”

Og da der ikke er nogen kildeangivelse kan enkelte elementer i beskrivelsen drages i tvivl. F.eks. når det påstås at fænomenet skulle være udbredt i den danske befolkning. Og når det påstås at biseksuelle tendenser sublimeres eller fortrænges.

Aktivitet

Her er der tværtimod dokumentation for at mænd der opfatter sig som heteroseksuelle – har en heteroseksuel identitet – kan være involveret i homoseksuel aktivitet.

Så meget at artiklen homoseksuel beskriver homoseksuel aktivitet i form af gangbang mellem mænd, der opfatter sig som heteroseksuelle. Blot med forklaringer af typen:

“Det her er et fængsel, der er ingen kvinder, men vi savner dem ikke sålænge vi har hinanden!”

Eller:

“Vi kommer alle fra flåden, det er et fællesskab, lad os lære hinanden lidt bedre at kende!”

Omvendt skulle der også være belæg for at heteroseksuelle kvinder foretrækker homoseksuelle mænd fordi de er så “søøde”.

Og kvinder der bekender sig til feminisme mener, at (heteroseksuelle)mænd udbytter, udnytter og undertrykker kvinder seksuelt og på anden vis. Dvs. i praksis skulle de sky mænd og al disses ondskab og nedrighed. Mænds optagethed af hinanden, og kvinders optagethed af at undgå mænd er en vigtig del af karakteristikken af den heteroseksuelle praksis.

Udbredelse

Hvor den videnskabelige beskrivelse af heteroseksualitet er mangelfuld og ufuldstændig kan en empirisk tilgang dog opklare forskellige spørgsmål.

Heteroseksualitet er slet ikke eksklusiv. Heteroseksuelle mænd er aktive på mange forskellige måder.

Dog synes heteroseksuelle mænds fantasi, at være stærkt optaget af udvalgte dele af kvinders anatomi.

Søgeordet “Bare damer” giver 5.000.000 resultater på Google. En vis interesse for emnet kan altså ikke udelukkes, at være tilstede hos en del mænd.

Kvinder er derimod “resultatorienterede”. På Google giver søgeordet “Mors baby” 6.690.000 resultater!

Noget kunne altså tyde på en vis forskel i interesser mellem de to køn. Og igen bekræftes mistanken om, at de heteroseksuelles slogan at de to køn er “skabt for hinanden” er temmelig forvrøvlet og næppe har hold i virkeligheden.

Presse

Alt håb er dog ikke ude for de heteroseksuelle. 1. april 2011 overraskede nyhedssitet XQ28.dk og bragte følgende pressemeddelelse:

“I går fik alle os, der frivilligt arbejder for XQ28 en højst uventet meddelelse fra sidens ejer, Tejs Lindhardt, som informerede os om, at siden fremover kun vil henvende sig til heteroseksuelle, da man derved vil nå ud til langt flere. Vi fik derfor besked på fremover kun at skrive om begivenheder, spisesteder, film osv. som specifikt henvender sig til heteroseksuelle. Alle fremtidige nyheder vil derfor have et udelukkende og specifikt sigte på heteroseksuelle anliggender.

Formanden for DHI (De Danske Heteroseksuelles Interesseorganisation), Danny Thorsten, udtrykker stor henrykkelse ved nyheden om et nyhedsmedie specifikt henvendt til heteroseksuelle uden at være religiøst motiveret. ”Danmarks heteroseksuelle har længe manglet et nyhedsmedie, som specialiserede sig i og fokuserede på vores miljø og interesser”.

Nyheden kommer som et chok for de fleste af os på XQ28.dk, hvordan skal vi kunne løse denne opgave? Hvordan skal vi finde ud af, hvad det vil sige at være heteroseksuel?

Vores ejer har selv taget initiativ til at sætte sig ind i en heteroseksuel hverdag ved at oprette brugeren GayboyCuriouz på datingsiden Scor.dk.”

Pressemeddelelsen er også interessant derved, at den omtaler en heteroseksuel interesseorganisation DHI. Som vist aldrig har været omtalt før. På Facebook finder man en Landsforening for heteroseksuelle og ciskønnede. Den er oprettet 2011 og har kun nogle få hundrede medlemmer. Dens mission beskrives som: For opretholdelsen af den binære kønsorden. Og det er tilsyneladende meningen at uddele en årlig pris ved navn årets Søpølse.

Kvinders sexidoler

  • Jim Lyngvild
  • Casper Christensen
  • Justin Bieber
  • Robbie Williams

Mænds sexidoler

  • Christina Aguilera
  • Scarlett Johansson
  • Keira Knightley
  • Angelina Jolie

Som det fremgår foretrækker heteroseksuelle kvinder homoseksuelle mænd eller ganske unge drenge, mens heteroseksuelle mænd foretrækker Holywood babes. Endnu en grund til at give Churchill ret: Uden spiritus ville den alliance aldrig virke.

Kilde: Spademanns Leksikon

Reklamer

Anmeldelse: Spademanns Leksikon

“Spademanns Leksikon er den fri encyklopædi for alle, der er trætte af ekspertvælde, politisk korrekthed og utidig kildekritik.”

Sådan karakteriserer Spademanns Leksikon meget præcist sig selv.

Anbefalingerne er også i orden. Selveste Paven skulle have givet det følgende ord med på vejen:

“Spademanns Leksikon er et beundringsværdigt projekt, som bygger på grundlæggende romersk-katolske værdier. Nemlig at fordreje sandheden fuldstændigt.”

Tilbage er blot at tilføje:

“Spademanns Leksikon er en næsten komplet encyklopædi, der dækker almindelig uviden i alle afskygninger. Vi mangler kun lige din artikel, så tøv ikke, men læs straks hvordan du bliver stjerneskribent.”

Spademanns Leksikon har således alle forudsætninger for at konkurrere med Wikipedia som brugerskabt leksikon, eller måske ligefrem overgå og udkonkurrere samme?

Med disse anbefalinger er det blot at dykke ned i guldgruben – og se om nettet, der har beriget vores liv ud over enhver beskrivelse også i dette tilfælde lever op til forventningerne. Og det gør det!

Især kan følgende artikler anbefales: Rytteriet Fraklip efter lukketid, Feminisme, Homoseksualitet, Homoseksuel og heteroseksualitet. Fordi de er velskrevne og relaterer sig til emner, der behandles her på bloggen. Tilsyneladende er det den samme forfatter, der har skrevet dem, de har alle den samme humor og selvironi.

Stilen kan beskrives som faktion. En blanding af fiktion og faktuelt. Der indgår således citater fra seriøse artikler, selvom ordene måske lægges i munden på fiktive figurer (Fritz og Poul fra Rytteriet). Beskrivelsen af feminisme indeholder citater taget direkte fra nettet og fra en tidsskriftsartikel. Forklaringen af ordet homoseksualitet indeholder en beskrivelse af et virkeligt hændelsesforløb beskrevet via avisartikler. Og artiklen homoseksuel indeholder en beskrivelse af homosex blandt heterofyre taget fra en videnskabelig analyse af, hvordan homoseksuel adfærd forekommer blandt mennesker, der beskriver og opfatter sig selv som heteroseksuelle. Gangbang blandt heteroseksuelle mænd? Enten er det løgn, eller også skal der mindst en Ph.d.  til at forklare det. Ja, så bliver der henvist til en Ph.d. afhandling i noten!

Alt sammen spændende læsning. Derfor er alle de nævnte artikler gengivet her på bloggen.

Spademanns Leksikon

Homoseksuel

Homoseksuel er ordet for mennesker, alle respekterer og ingen har noget imod.”

Anonym bøsse, der ikke tør springe ud af skabet.

De homoseksuelle udgør generelt en homogen masse, hvorimod de heteroseksuelle er en noget mere blandet skare. Er man derfor typen, der ønsker orden, rette linjer, og rene ariske blonde gener er der ingen som helst tvivl om, at man er homoseksuel og bør melde sig på nærmeste bøssebar.

Homoseksuelle mænd elsker sport især i 2’eren.

Men hvordan er det lige man gør?

Hvem mig?!

Guide

Det her er en personlig beretning, der fortæller præcis hvordan. Blot med den ubetydelige detalje til forskel, at fyren ikke er gået på homobar men i fængsel:

“Engang mens jeg var på rejse, gjorde jeg ophold ved et motel i en lille by nær en marinekorpsbase. En parkeringplads der forekom øde nok kl.1 om natten til, at man roligt kunne pisse der. Men den viste sig at være overvåget af det lokale politi, som arresterede mig, ransagede mit hotelværelse og fandt en marihuanacigaret, og anklagede mig for at være i besiddelse af stoffer. Hvorefter jeg blev bragt til det lokale fængsel.

Der blev jeg sat i en lille celle-blok, fire rum med hver fire brikse. Cellerne havde ingen døre. Der var 12 fanger i blokken, fire hvide marineinfanterister og otte sorte. Da jeg sagde at jeg tidligere havde været i flåden blev jeg foreholdt hvad marineinfanteristerne hævdede var et velkendt faktum, nemlig at alle sømænd slikker pik og boller hinanden.

Jeg blev ført ind i den fjerneste celle, hvor jeg blev kneppet i munden af ni og i røven af to. De hvide var bagerst i køen og to af dem kneppede mig samtidig. Jeg betragtede det som et held, at blokkene var så små.

Næste dag kom de hvide marinere hen til mig og sagde: “Du flytter ind til os!”

Jeg var blevet punk for disse fire fyre, som i fængselsjargongen blev mine mænd. De var 19, 20, 21 og 21 år. Anklaget for forhold som væbnet røveri og overfald på politibetjent. Kun en havde nogensinde før haft sex med en fyr – den eneste der havde været i fængsel før. En af marinerne, Dan, en nittenårig med blå øjne og blondt hår knyttede sig til mig mere end de andre gjorde. Dan opdagede at han elskede at få slikket pik og krævede tilfredsstillelse, når som helst han havde ståpik, hvilket var omkring tre gange om dagen.

Når jeg tænker tilbage var følelserne så stærke, at det er rimeligt at sige at jeg blev forelsket især i Dan.” (1)

Hvor svært kan det være fyre?

Som man bemærker er heteroseksualitet ingen hindring for at elske sport i 2’eren. Altså homo. Altså hetero der godt kan lide bøssesex. Øh…Okay vi stopper her.

Kilde: Spademanns Leksikon

Igen en af disse fantastisk velskrevne tekster på Spademanns Leksikon. Denne gang med en handy guide til de uerfarne. Der går lidt kludder i det til sidst. Guiden fremhæver jo at det er heterofyre der boller en fyr og elsker at have sex med ham? Nogle vil synes, at de klare grænser mellem hetero og homo flyder ud, og faktisk ikke er til at få øje på.

Forfatteren – som er anonym – har afsløret over for undertegnede, at det er meningen. Teksten er i ramme alvor en beskrivelse af, hvordan heterofyre har sex med hinanden, uden egentlig at registrere at handlingerne er homoseksuelle. Faktisk stammer teksten fra et videnskabeligt værk, der netop beskriver afstanden mellem det man ved og det man gør. Ikke fordi mennesker er uvidende, men fordi de kategorier vi plejer at lægge ned over os selv og andre ikke altid slår til. Og homoseksuel aktivitet under visse omstændigheder lader sig forene med heteroseksuel identitet. Der skal mindst en Ph.d. afhandling til at forklare gangbang mellem heteroseksuelle mænd, og det er lige netop hvad der er tilfældet!

Note:

(1) Henning Bech: Når mænd mødes. Gyldendal. 1987. s.116-17. (Teksten er forkortet og enkelte steder er sproget tilpasset.)

Homoseksualitet

Ordforklaring
Dannet af det græske ord homos der betyder ens eller samme.
 
Historie
I modsætning til hvad mange tror så er heteroseksualitet en afledning af homoseksualitet. Og ikke omvendt.

Heteroseksualiteten, som vi kalder den mest udbredte seksuelle norm, blev først navngivet i 1894 Altså senere end homoseksualiteten, der allerede blev navngivet i 1859. (1)

De der tror heteroseksualitet har fandtes siden Adam og Eva tager altså fejl. Bibelen nævner ikke ordet, kun at kvinden snød fyren. En slags foreløber for vore dages feminisme.

Homoseksualiet bliver brugt som betegnelse for en særlig gruppe individer, der besidder en trang til seksuel omgang med det samme køn.

Om kvinder bruges tit ordet lebbe eller lesbisk. Om mænd anvendes ordet bøsse.

Idag kalder de kvindelige homoseksuelle sig stadig for lebber eller lesbiske, da det vækker minder om Femø-lejrene i 1970’erne.

Særlige kendetegn

Der findes en række forestillinger om de specielle kendetegn, hvorved man kan genkende homoseksuelle af det ene eller det andet køn.

Disse er:

  • Upåklagelig tøjstil (Bortset fra Jim Lyngvild, der gik noget galt. Han optræder derfor nu uden).
  • Løse håndled, følsomt væsen, og med alderen lettere sofistikeret fremtræden.

Jim Lyngvild: Hellere fryse, end gå dårligt klædt.

 

  • Det er anderledes med kvinder. De er maskuline, korthårede eller skaldede, og går i flade sko.
  • Der er dog også lesbiske der holder fast i deres feminine side. Disse kan genkendes ved at være i følgeskab med én af de ovenstående.
  • Homoseksuelle på TV

    En del homoseksuelle ynder at optræde TV. Det burde de ikke. Programmet Dagens mand har været stærkt kritiseret. Ikke af nynazister eller kristne, men af homoseksuelle, der ikke kan lide at se andre homoseksuelle på skærmen.

    En repræsentant for de homoseksuelle udtaler:

    “De unge hører en masse vittighe­der om homo­seksuelle. Samtidig støder de på ste­reo­typer i programmer som ‘Dagens mand’, og så er det den viden, de har.”  (2)

    Underholdningschefen for TV2 har svaret:

    “Jeg anerkender synspunktet, og har mødt det i klager fra homoseksuelle. Men så må de selv stille op. Jeg vil gerne have et varieret panel, men kan jo kun caste blandt de mænd, der har lyst til at være med. Og så er der altså 800.000 (seere, red.), der elsker de drenge.” (3)

    Det ventes dog at de homoseksuelles organisation vil revidere principprogrammet og kæmpe for, at både Dronningen og statsministeren for fremtiden bringer en undskyldning i deres Nytårstaler, hvis det skulle passere igen at TV2 viser programmer udelukkende med homoseksuelle. Samt fremsætte krav om at underholdningschefen bliver fyret.

    Kendte homoseksuelle mænd

    • Elton John – Musiker
    • Morten Messerschmidt – Politiker
    • Jim Lyngvild – Modeekspert
    • Snobberne Fritz og Poul – Kendte fra Rytteriet
    • Peter Klaus Bondam – Politiker

    Kendte kvindelige homoseksuelle

    • Anja Andersen – Håndboldspiller
    • Camilla Andersen – Håndboldspiller
    • (Listen over kvindelige håndboldspillere er forkortet af red.)
    • Louise Frevert – Politiker
    • Yvonne Herløv Andersen – Politiker

    Andersen, Andersen, Andersen og Louise Frevert.

    Noter

    (1) Vejene omkring Penis

    (2) Metroexpress

    (3 )Metroexpress

    Kilde

    Spademanns Leksikon

    Selvironi er en vanskelig sag. Hvornår er det sjovt, hvornår er det over stregen? Homoerne hader de fleste såkaldt “morsomheder” om de homoseksuelle, fordi de ligger i omegnen af fordom og kliché. Men kan homoseksualitet ikke tåle at blive behandlet på stand-up facon? Et venligt hip til Jim Lyngvild og til mennesker med sarte nerver, der ikke tåler at se op til flere homoseksuelle forsamlet i studiet på en gang er da morsomt. Er det ikke?

    I hvert fald har skribenten på Spademanns Leksikon  forsøgt at vise, at homoerne ikke er så humorforladte, at de ikke kan se sig selv ude fra uden at skrige. Andre må så afgøre om det er vellykket.

    Feminisme

    Der findes tre typer feminister: De der ikke er så kønne, de der ikke er særlig slanke og de der kombinerer begge egenskaber og heller ikke er særlig kloge. Det lyder ikke pænt. Derfor vælger feministerne viseligt, at kalde det noget andet: De er offer-feminister, radikal-feminister og en blanding af de to.

    Offer-feminisme

    Tidligere medlemmer af den katolske kirke, som blev forbigået af præsterne da disse foretrak drenge. Derfor er offer-feministerne glødende modstandere af den katolske kirke, som de anser for at være patriarkalsk og undertrykkende.

    Offer-feministernes billede af sig selv.

    Da offer-feminister mener mænd undgår dem må de opdigte historier om sex. En del af fantasierne bliver beskrevet sådan her i litteraturen:

    “Jeg var gæsteprofessor i Toronto…Min første frokost startede med en Cæsar-salat og fortsatte næsten øjeblikkeligt med min kollegas bekendele om at hun var “incest-overlevende”. Jeg blev chokeret og gjorde hvad jeg kunne for at finde noget trøstende at sige…Det næste kursus var en katastrofe. Jeg ville diskutere erindringsarbejde – mere end 50 studerende var proppet ind i et rum der var alt for lille til dette antal og de råbte og skreg op mod mig…Det tog mig tre uger før jeg forstod, at de som en selvfølgelighed antog at erindringsarbejde betød at de forventedes at afsløre en incestuøs fortid, en tanke som de fandt både facinerende og forfærdende.

    Min næste frokost var med en anden kvindelig kollega som jeg havde syntes godt om lige fra jeg kom. Jeg snakkede med hende, indtil hun også pludselig bekendte at hun var incest-overlevende. Jeg var ret rystet…Min kvindelige kollega gav mig en kort oversigt, som mere eller mindre mundede ud i et råd om at tro på at næsten hver pige i Canada på den ene eller den anden måde var offer for seksuelt misbrug fra sin far eller onkel.”

    Frigga Haug

    (1)

    Radikal-feminisme

    Radikal-feministerne er venstreorienterede og hader Dansk Folkeparti. Især Jesper Langballe og Søren Krarup, som er nogle lede gamle mænd. Radikal-feministerne mener at mænd undertrykker, udnytter og udbytter kvinder. Og derfor skal mænd bekæmpes med alle midler.

    Radikal-feministernes billede af sig selv.

    Da samleje i deres øjne er voldtægt, bekender de sig ofte som lesbiske. Så kan de undgå alle former for sex.

    Radikal-offer-feminisme

    Radikal-offer-feminister hader både Langballe, Krarup og Paven fordi de er nogle perverse gamle mænd.

    De to førstnævnte er for slappe: De ved ikke hvad synd er.

    Paven ved godt hvad synd er og alligevel lader han præsterne slippe afsted med at forbigå pigerne.

    Radikal-offer-feministernes billede af sig selv.

    Radikal-offer-feminister er besat af tanken om hævn, da de alle mener de blevet misbrugt seksuelt. Det eneste emne der optager dem er: Mænds ondskab. Enhver radikal-offer-feminist vil ikke blot skrive under på trossætningen:

    “Jeg er 1000 % overbevist om, at sex mellem voksne og børn ALTID er forkert – at det er en meget alvorlig forbrydelse som samfundet skal straffe hårdt.”

    Men putte den ind i en hvilken som helst sammenhæng hvor de diskuterer med mænd, og lige er løbet tør for argumenter.

    Hvis de så forinden har forsikret:

    “Jeg tror ikke på, at alle mænd er pædofile.”

    betyder i forhold til den pågældende mand:

    “Men jeg er sikker på du er!”

    Radikal-offer-feminismen er således en videnskabelig metode udviklet til at vinde alle debatter med mænd. Dog foretrækkes at mænd slet ikke åbner munden, men lader kvinderne om det. Især hvis emnerne er mænds liv eller seksualitet, hvor radikal-offer-feminister til enhver tid mener at være bedre kvalificeret til at udtale sig.

    (2)

    Noter

    1)

    Afsnittet om offer-femisme: Forfatteren kunne ikke finde på noget at sige, og citerede blot en videnskabelig afhandling om feminisme. Det er ikke morsomt. Til gengæld er det sandt. Beklager.

    2)

    Afsnittet om radikal-offer-feminisme: Forfatteren kunne ikke finde på noget at sige. Citaterne er skrevet af direkte fra en tilfældig net-debat. Det er virkelighed. Beklager.

    Kilde:

    Spademanns Leksikon

    Igen har jeg fundet en spændende artikel på Spademanns Leksikon. Igen må jeg sige at forfatterens indsigt i emnet er beundringsværdig. På trods af den beskedne attitude i noterne virker artiklen velresearchet. Alle mænd bør vide hvilke trick fra feministernes side de ikke skal falde for i offentlig debat, derfor har jeg valgt at bringe artiklen her.

    Rytteriet: Fraklip efter lukketid

    Rytteriet et program på DR2 i den bedste sendetid. Mange har bemærket hvordan programmet er domineret af to midaldrende herrer – Fritz og Poul – der tilsammen udgør duoen Snobberne.

    Karakteristik

    De virker selvforelskede – men elsker også hinanden. Hvordan og hvor meget kan man så spekulere over. Man kan ikke sætte en finger på noget. Det er påfaldende. Det aseksuelle er et skjold. Det plejer at dække over…homoseksualitet.

    De er hverken selvhadende eller frustrerede. Deres liv er for søvndyssende og indholdsløst til det første. Det sidste overstiger deres ambitionsniveau.

    De bekræfter altid et positivt syn på livet og verden over for hinanden.

    Fraklip efter lukketid

    Iført fine nystrøgne matchende pastelfarvede skjorter trodser de naturlovene og falder i et med omgivelserne.

    Filosoferer Poul og Fritz videre om livets mysterier, når kammeraet er slukket?

    “Har du hørt om de der… Ja du ved, de er squ lidt mærkelige!”

    “Ja. Nej. Øh, det ved jeg squ ikke Poul. Hvem tænker du på?”

    “Ja, de der du ved nok. Ah, for pokker hvad er det nu de hedder!”

    “Nå ja, nu ved jeg hvad det er du tænker på! Ja de fandme aparte!”

    “Det kan vi godt undvære. Du er så sød!”

    “Tak Poul. Det kan vi i hvert fald, skåål!”

    “Skål søde Fritz! Vi har det squ godt!”

    Kun synd – ingen skam

    Det positive livssyn fremgår også af en hemmelig lydfil TV2 skulle være i besiddelse af:

    “Er det ikke synd? Sådan siger de fattige. Istedet for at være glade!”

    “Ja, de fattige er sgu så sure!”

    “Synd, synd, synd. Her og der og alle vegne. Kun synd – ingen skam!”

    Ja, du har sandelig så evig ret, min kære ven.”

    “Men arbejde det gider de jo ikke.”

    “Hvorfor skal vi hjælpe og ynke dem, som i virkeligheden godt kan?”

    “Det gider vi sgu ikke! Skål!”

    Nej, det gør vi ikke. Skål søde ven du er sgu så dejlig!”

    PS: Da Højesteret af hensyn til kildebeskyttelse ikke kan kræve filen udleveret, vil kun ovenstående korte uddrag af Poul og Fritz’ konversation komme til offentlighedens kendskab.

    Fattigdom og champagne

    Den opmærksomme læser vil vide at ordvalg og budskab i Snobbernes samtale minder om noget vi har hørt i den offentlige debat for nylig:

    “Synd, synd, synd. Her og der og alle vegne. Kun synd – ingen skam.”

    Sådan skrev Simon Emil Ammitzbøll i Politiken. Det er jo ordret det samme!

    Blot fremsat af Ammitzbøll uden(?) champagneglas i hånden!

    Har Snobberne og Simon Emil Ammitzbøll samme taleskriver?

    Kilde:

    Spademanns Leksikon: Rytteriet Fraklip efter lukketid

    Selvom undertegnede – tilfældigvis – er i besiddelse af den velinformerede og talentfulde anonyme skribents navn og identitet er diskretion en æressag blandt journalister. Navne og yderligere oplysninger vil  ikke kunne frigives for offentligheden. Med mindre der foreligger en retskendelse.