Shyam Selvadurai: En sjov dreng

Da Selvadurai’s bog udkom på dansk i 1998 var det noget så overraskende som en etnisk homo historie. Bogens hovedperson bliver i fordanskningen “en sjov dreng”.

Originaltitlen Funny boy (1994) gengiver det bedre: Han er homo, og omgivelserne ved ikke rigtig hvad de skal stille op med ham. Det er ikke nødvendigvis sjovt, at være funny boy.

Susanne Bjertrups originale anmeldelse i Politiken fra 1998 fremhæver den politiske baggrund og hovedpersonens oplevelse af omvæltningerne på Sri Lanka:

“Det begynder med noget, der bare virker lidt urimeligt. En yndlingstante kan ikke få den mand, hun er forelsket i, fordi hun er tamil, og han er singaleser. Men snart eskalerer konflikten. Folk på Sri Lanka må opføre sig som de tre kloge aber: ser intet ondt, hører intet ondt, siger intet ondt. Imens lyder der klik i telefonen, borgerlig ret ophører med at eksistere, huse og biler brænder.

Shyam Selvadurais debutroman, En Sjov dreng, er en historie om de begivenheder, der fører til, at en velstående tamilsk middelklassefamilie må flygte fra Colombo og begynde forfra i Canada med bare 500 engelske pund på lommen. Men det er også historien om en dreng der er anderledes, uden selv at vide hvordan. Han kan bare godt lide at lege med pigerne, at klæde sig som brud med sari og sminke, og han vil give sin højre arm for ikke at skulle spille kricket med drengene. Det bekymrer hans far, som sætter mange velmente bestræbelser i gang på at afvende det uundgåelige: at Arjie forelsker sig i en anden dreng.

En Sjov Dreng handler om at vokse op og finde ud af, hvem og hvad man er og turde sætte det igennem. Det ikke nemt når man drømmer om, at livet skal være som i de singalesiske kærlighedsmagasiner, som kvinderne i den brogede familie har gemt under deres madrasser. Eller når man er den eneste tamil i sin klasse.

Historien fortælles medrivende. Den er nervepirrende i småting som f.eks. den tavshed, der sænker sig ved middagsbord, da en mor slår sin voksne datter, og tankevækkende for vestlig selvtilstrækkelighed, der ønsker flygtninge tilbage, pebret gror. For Arjies sind virker ikke særlig fremmedartet eller eksotisk. Det kunne være en danskers, fanget i øjeblikket før ydre begivenheder vælter ordenen omkuld.”

Idag er det næppe muligt – efter næsten 10 års værdidebat og indvandrerdebat – med  samme troskyldige naivitet at erklære at Arjie, bogens hovedperson,  er et menneske præcis som du og jeg. I teorien en hvilken som helst dansker “fanget i øjeblikket” før verden, som man kender den bryder sammen. En læsning af bogen der fokuserer på seksualitet og køn vil dog afsløre den samme pointe: Mekanismerne i forhold til dannelse af køns- og seksuealidentitet er yderst genkendelige.

Og Selvadurai er – som hans senere forfatterskab har bekræftet – intet mindre end et litterært talent. En kvalitet der heller ikke inden for genren homoseksuel coming of age historie kan tages for givet .

En sjov dreng er en udsprings historie fortalt i seks kapitler.

De blodige begivenheder der går forud for familiens flugt fylder så meget i drengens sind at indledningens præsentation af køns- og seksualitetsproblematikken næsten har fortabt sig inden den træder  frem som nøgle til forståelse.

Bogens indledning demonstrerer at noget så simpelt som børneleg er en strukturering af det sagte og det usagte. Begge dele lige betydningsfulde.

Verden er delt i to: Det ene territorium er drengenes kricket-bane. Det andet territorium er pigernes verden. Arjie er en feminin dreng – og føler sig kun accepteret og veltilpas i pigernes verden. Hvor han spiller brud i pigernes bryllups iscensættelse. Iført sari og sminke.

På kricket-banen – drengeverdenen – kæmper to fraktioner om magten Arjies bror og hans kusine. Børnenes verden hviler i sig selv. Pigernes accept af Arjie kommer til udtryk ved at han får hovedrollen som brud i legen af samme navn. Krisen opstår da de voksne blander sig – og erklærer, at han skal være dreng og spille kricket. Hvilket skaber en umulig og kompliceret situation i drengeverdenen, hvor ingen af holdene vil have ham. Selv om køn og maskulin aktivitet – og tydeligvis også seksualitet – er tæt forbundne, ænser ingen kusinens rolle på kricket-banen. Kun Arjie’s far er “bekymret”. For drengen.

De voksne stiller krav om, hvordan verden bør se ud. Definitionen af køn og seksualitet skal følge henholdsvis maskulin og feminin aktivitet. “Undtagelsen” er kusinen som ingen ænser. Hun er pige i drengeverdenen. De tre små aber der intet ser, intet hører og intet siger er deltager i børnelegen.

Barndommen slutter med et kys. Da Arjie er 14 år. Efter alle antydningerne: Den faderlige bekymring, opgøret med pigen der tilraner sig hans plads som brud, broderens bemærkninger, våde pletter i sarien efter han har drømt om en dreng. Alt det fik kun knap noget til at dæmre.

Et uskyldigt kys fra en dreng på skolen får derimod erkendelsen frem:

“Den anderledeshed i mig, som jeg somme tider havde fornemmet, som havde afstedkommet så meget forvirring for mig, hvori denne anderledeshed end bestod, så delte Shehan den. Jeg følte mig forbløffet over, at en normal ting – som mit venskab med Shehan – kunne have så stærke og skjulte muligheder.”

Og ved det næste kys står begge drenge med bukserne trukket ned:

“Så kyssede han mig igen, og jeg mærkede varmen fra hans krop mod min, da han pressede mig op mod væggen. Igen følte jeg, hvordan jeg gled ind i et mørke, som om jeg jeg sank ned på bunden af en dam, hvor der ikke eksisterede andet end lugt, smag og følelse.”

Selverkendelsen beskrives som en synken ned – eller ind i sig selv. Imens bliver han våd. For derefter som en svømmer at blive trukket op mod vandoverfladen.

Arjie værgrer sig, men resultatet er givet på forhånd. Der er noget i ham, der er så stærkt, at de tre små aber kæmper forgæves imod.

“Jeg var ikke en del af min familie på samme måde længere. Nu hørte jeg til i en verden, de ikke forstod, og som de ikke kunne følge mig til.”

Barndommens opdeling i territorier – drengenes og pigernes – forklarer ikke længere verden. Diktotomien mellem kønnene som skulle forklare alt – forklarer intet. Verdensbilledet er brudt sammen. Drengene havde i børneverdenen et socialt køn – den maskuline aktivitet. Og pigerne et sociale køn – gennem den feminine leg. Med en enkelt undtagelse for reglen. Kusinen der spiller kricket. Og så Arjie. I børnelegens iscenesættelsen af heteroseksualitet er der ikke plads til den homoseksuelle. Undtagen når Arjie omgår reglerne og befinder sig i pigeverdenen, hvor han skifter køn ved at iføre sig sari og sminke.

Arjie opdager at køn og seksualitet ikke nødvendigvis følges ad, sådan som normerne foreskriver. Hans lem bliver vådt da det bevæges op og ned på Shehans mave. Han bliver en mand samtidig med at han ved, at han aldrig igen vil deltage i drengenes kricket-spil. Og tillige forlader pigeverdenen – kønsskiftet – for udelukkende at lege med andre drenge, der er lige som han. Et voksent spil, hvor seksualitet og fascination og lyst er drivkræfterne.

Når kønnet indgår forbindelse med seksuel identitet er der ikke længere distance og spil mellem to verdener. Al legen foregår nu i én verden – mændenes.

Reklamer

I skabet

Kender vi det ikke alle? Historien om en onkel i familien – eller de andres familie  – der er “sær”. Han har aldrig haft et liv. Nu er han 70 år eller mere. Boede hjemme hos mor til hun døde.

Selv har jeg mødt en af typen. På en arbejdsplads. Flink mand. Pligtopfyldende. Men ingen af kollegaerne forstår ham. Hvorfor har han ikke et privatliv? Forsigtige spørgsmål bliver afvist, og man forsøger ikke igen. Hvis folk ikke har lyst til at fortælle noget, så har de ingen pligt. Bag hans ryg siger nogle, at han er homo. Skabshomo. Og de unge fyre føler sig lidt usikre.

Hvad gik galt? Der var en seksuel revolution i 60’erne. Der var bøssekamp i 70’erne. Registreret partnerskab i 1989. Og meget mere. Men for nogle lykkes det aldrig at springe på toget i farten.

Steward Hendler’s kortfilm The Closet (2008) fortæller en hel livshistorie på under fem minutter. Alting har en grund. Også dét der aldrig bliver.

Spørgsmål – svar: Forelskelse

Følgende er fundet på nettet.

Dreng på 16 år er ulykkeligt forelsket.

Spørgsmål:

“Jeg er virkelig i tvivl.

Efter at jeg begyndte i gymnasiet forelskede jeg mig i en rigtig skøn fyr. Han regnede det vist hurtigt ud, og fortalte mig at han altså var hetero, hvilket jeg også havde det fint med – den slags sker jo. Selvom han godt kan joke med det når han er fuld, så har han hele tiden tager lidt “afstand” til mig når han er ædru.

Men her i fredags skete der noget meget underligt.

Vi holdte klassefest og han var rigtig fuld, muligvi også lidt skæv og i løbet af den aften sagde han mange ting til mig.

Bl.a. at han måske var ved at forelske sig i mig, at han havde været bange for det i starten men var begyndt at acceptere det. Han sagde også, at vi jo begge to godt vidste at det blev os to om noget tid … Han kyssede mig også på kinden flere gange, og da vi sagde farvel til hinanden den aften, stod vi og krammde hinanden rigtig tæt i lang tid …

Dagen efter spurgt jeg om han havde været seriøs, men han fortalte mig at han havde været rigtig fuld, ikke kunne huske så meget og om vi ikke bare kunne glemme det.

Nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

Skal jeg gøre mere ud af det? Bør jeg give ham noget tid eller forsøge “skubbe” ham lidt ud i det? Skal jeg snakke med ham om det?

Jeg ved det virkelig ikke.”

Mit svar:

“Det er virkelig svært at give råd on-line.

Som du kan se på de foregående svar er meningerne delte: Skal du holde fast eller lade ham gå?

Prøv at se det på en anden måde.

Gør dig klart: Man kan aldrig holde andre mennesker fast. Enten vil de, eller også vil de ikke. De tager deres egne beslutninger, og det har de ret til.

Måske er fyren homo? Men ikke klar til at komme ud nu. Ansvaret hviler ikke på dine skuldre. Når du er forelsket i ham kan du være åben over for ham omkring homoseksualitet. Det giver jo tilsyneladende ikke negativ reaktioner? Det vil hjælpe ham. Men det vil også hjælpe dig.

Det du skal gøre er at være positiv, men ikke forvente for meget. Altså ikke forvente, at han vil kaste sig om halsen på dig og takke dig for din venlighed og ærlighed, eller leve op til dine hedeste drømme. Hvis du kan klare, at være en smule cool – uden at virke afstandtagende eller mistroisk over for ham – kan du bedre takle dine egne følelser. Og så vil han enten overraske dig positivt, eller du vil opleve, at tiden går og intet sker.

Hvis det sidste skulle ske vil det ikke føles som et nederlag for dig, når du har været ærlig omkring dine følelser, men ser han ikke kunne eller ville.
På den måde skåner du dig selv for ærgrelsen over “hvorfor sagde jeg aldrig”. Og kan være tilfreds med dig selv.

Forelskelse er altid en positiv følelse – selv når den ikke er gensidig. Derfor er det vigtigt, at man ikke lader den forvandle sig til ærgrelse eller desperation.

Jeg ønsker dig held og lykke med det. Og du kan sagtens få en positiv oplevelse ud af det, også selvom alle drømmene ikke går i opfyldelse.”

Efter mit indlæg, der supplerede de 8 andre sagde fyren så:

“Mange tak for alle jeres gode råd.
Jeg tror måske jeg efterhånden har besluttet mig for, hvad jeg vil gøre.”

Forelskelse er svært. Men dreng på 16 år ved hvad han vil.

Dog skelner han ikke mellem kærlighed og sex. Så langt rækker erfaringen ikke. At komme i bukserne på klassekammeraten, og erobre ham er for 16 årig dreng (tæt på at være) det samme!

Det positive er at han selv er afklaret med identitet og seksualitet. Og er målrettet. Han er allerede nået langt. Når man ved han interesserer sig for politik, og går ind for valgret til de 16 årige, er svært ikke at forestille sig, at han kunne have lige så kvalificerede meninger på helt andre områder end kærlighedens.