En af dem

Hverdagens små problemer kan føles tunge. Især hvis de samme problemer vender tilbage igen og igen. Selv hvis man er flygtet fra dem – har skiftet omgivelser. Bor et nyt sted og omgås nye mennesker. Men stadig føler sig mobbet. Fordi man er anderledes. Homoseksuel.

Det er den virkelighed den svenske forfatter Ingrid Sandhagen (f.1970) beskriver i romanen, hvis titel “en af dem” afslører, at emnet er stigmatisering. Hovedpersonen Mikael der går i 9. klasse har skiftet skole flere gange. For at komme ud af rollen som anderledes. Og det ledsagende mobberi.

Anderledesheden består meget simpelt i Mikaels (seksuelle) fascination af andre drenge.

Mikaels problem er, at det der skulle give ham lykke og selvværd, at forelske sig  i et andet menneske resulterer i det modsatte. De små problemer i hverdagen er i praksis uafrystelige og flytter med til hver ny skole. Mikaels adfærd er normal for en homofyr –  men afviger ifølge heterosamfundets normer. Derfor stigmatiseres han som den der afviger. Og kan ikke flygte fra sig selv.

Mikael bliver ikke udsat for grove forulempelser. Det er selve det catch 22 han befinder sig i, der er problemet. Uanset hvad han gør vælger han forkert. Når han starter på en ny skole skifter han stil og ser sejere ud for ikke at signalere svaghed. Han mobiliserer sig selv ved hjælp af denne straightacting. Men han kan jo ikke holde op med at være den han er. Og falder straks for en fyr fra klassen.

Påfaldende er det, at det i genren aldrig er de seje homodrenge, der er hovedpersoner. Det er altid de søde drenge som Mikael. Der er dygtige og sårbare.

Ungdomsbogforfattere har en forkærlighed for at beskrive figurer af Mikaels type. Måske fordi hverdagstragedier er så genkendelige. Om man så selv har set eller prøvet de ydmygelser, der beskrives vil de altid gøre indtryk. Især rammes Mikael af stigmatiseringen på hjemmefronten fra bedsteforældre i form af, at de ikke synes han er en frisk dreng. Faktisk har ordet tudemarie ætset sig fast i en af de tidlige barndomserindringer.

Homoseksualitet kædes sammen med et tab af maskulinitet – det er en del af den anderledeshed, der følger af stigmatiseringen. Mikael oplever således kontroltab via at blive gennemskuet før han selv har forstået og accepteret sin egen homoseksualitet.

En af ydmygelserne består i at opleve pikken ude af funktion i situationer, hvor den ifølge heteronormativiteten skulle fungere. Når heteroseksualiteten er norm er der en forventning til alle drenge seksuelt. Først efter en bevidstgørelsesproces hos sig selv accepterer man homoseksualitet, som andet og mere end “afvigelse”, nemlig som en form for kærlighed og tiltrækning mellem mennesker af samme køn. Noget der eksisterer i kraft af  sig selv, og som andet end negation af heteroseksualitet.

Før den proces lider homofyrene ofte af homofobi. En trang til at slå fast at de er heteroseksuelle og lever op til drengerollens krav.  Det har Mikael ikke meget held med. Man kan ikke begære noget man ikke begærer. Homofobi er slet ikke et eksklusivt domæne for heteroseksuelle. De homoseksuelle der ikke lever op til egne – af omgivelserne opstillede – krav kan nemt hade sig selv. Det er en del af Mikaels lave selvværd, ikke  at ville være den dreng han er.

Forelskelsen, der er gensidig,  i den mere maskuline dreng Joel løsner Mikael op følelsesmæssigt.

Romanen har kun én sexscene – den er til gengæld både velfungerende og overvældende på baggrund af beskrivelsen af den stilfærdige dreng.

Alt i alt en særdeles læseværdig bog. En kvindelig forfatter der beskriver den maskuline verden troværdigt og insigtsfuldt.

Ingrid Sandhagen: En af dem. Gyldendal 2001. Oversat fra svensk: En av dem. Stockholm. 2000.

Reklamer

Respekt drenge!

Der er behov for bøger af denne type. Hvem er vi drenge eller mænd? En gåde. For os selv og kvinderne. Fordi roller og forståelse af maskulinitet ændrer sig konstant. Vi er ikke nødvendigvis en gåde, der kræver at blive løst. Selvom det vist var hvad læger og psykologer forsøgte tidligere, når de skrev bøger af denne type. Med understregninger af skal og må ikke. Sådan er det ikke længere. Heldigvis!

Forfatteren – journalisten Inti Chavez Perez – inddrager kun sagkundskaben i små faktabokse med henvisning til videnskabelig forskning og statistikker. Her er det sociologer og sexologer, der er eksperterne. Da ikke alle kilderne er lige nye og også stammer fra lande uden for Skandinavien kan man diskutere relevansen af disse for danske forhold.

Dog er det godt og relevant når faktaboksen undtagelsesvis bevæger sig uden for videnskabeligt materiale og f.eks. forklarer:

“Kærlighed og sex mellem mennesker af samme køn har fundet sted til alle tider og i alle kulturer, men er ikke nødvendigvis blevet kaldt homoseksualitet.” 

Og som kildehenvisning har Første Samuelsbog i Det Gamle Testamente om forholdet mellem David og kong Sauls søn Jonathan!

Hvad er så en dreng eller en mand? Bogen bevæger sig resolut under bæltestedet i første kapitel og spørger om man kan formulere det: Har pik = fyr?

Det kræver faktisk en sociologisk forklaring:

Der er reelt ingen arbejdsdeling mellem kvinder og mænd idag. Kvinder og mænd udfører de samme typer arbejdsopgaver på jobbet og i fritiden, så det sociale køn er forsvundet. Altså opfattelsen at mænd gør en type ting, og kvinder gør en anden type ting. Mandigheden betjener sig i stedet af den kulturelle gardarobe: Gestus, positurer, tøj, tilbehør, roller, manerer og italesættelse af maskuliniteten. Noget af det stammer fra fjerne tider, mens andet er opfundet til lejligheden. Alt dette iscenesætter drenge som drenge og mænd som mænd. Hvad der lige nu indgår i drengerollen er, som bogen forklarer, noget der ændrer sig. Før hørte unge jazz – idag ved de knap hvad det er – og hører i stedet rock og pop. På tilsvarende måde ændrer opfattelserne sig af hvad drenge og mænd er. Men heller ikke den kulturelle garderobe er eksklusiv. I reklamerne ses det ofte at kvinder bærer mandetøj. Selv det intime – brief’s fra Björn Borg – er ikke mere maskuline end, at der er flere piger end drenge på billedet iført disse, når tøjet skal sælges til drenge eller mænd i Euroman!

Den moderne mandighed sidder derfor i kønsdelene. Ikke underligt at samfundet med et nyt ord er “pornoficeret”. Hvis den moderne mand skal vise, hvem han er, skal han jo vise sig nøgen.

Pik = fyr. Sådan er den udbredte selvforståelse derfor blandt drenge/mænd. Og nogle tilføjer – men det er måske kvinderne – at det omvendte også gælder: Fyrene tænker med den!

Ingen af disse påstande er helt sande. Og det forklarer Respekt drenge! fint. For drenge og mænd er ikke kun biologi. De transseksuelle er et godt eksempel. De har rent faktisk en pik. Men kan alligevel føle sig som kvinder. Og nogle får hormoner eller operationer, så de får den krop de gerne vil have. Kønnet bliver et valg.

Maskulinitet er en social konstruktion. Den biologiske faktor indgår, men kønsroller og opfattelserne af kønnet er mindst lige så vigtige.  Biologi og sociale fortolkninger er i det hele taget svære at skille ad.

Det gælder også hvis man skal sondre mellem hetero og homo sex.

Bogens forklarer eksempelvis om prostata eller p-punktet. Prostata sidder så den kan føles med en finger i endetarmen. Ved at stimulere p-punktet kan drenge få orgasme. Når biologien er den samme for alle fyre vil de opleve det samme seksuelt ved stimulering. Analex er altså ikke specielt bøsset. Alle fyre kan opleve det. Om man har lyst afhænger af valg eller præferencer. Nogle fyre kan lide det. Andre kan ikke. Om de så er homo eller hetero. Piger og kvinder kan selvfølgelig også dyrke analsex, og deres prostatakirtler og klitoris kan blive stimuleret af det. Homoseksualitet har ikke noget biologisk grundlag. Lægevidenskab og psykiatri har ledt i mere end hundrede år uden at finde det. Alligevel siger fordommene at noget er “bøsset”. I stedet for at kalde det præference eller valg.

Respekt drenge! giver en masse gode råd om, hvordan man opnår det ligeværdige seksuelle forhold. Ved at forklare hvordan ligeværdigheden fundamentalt er til stede i biologien bliver alle reglerne for god opførsel en overbygning. Det understreges at respekten starter med at man respekterer sine egne behov, og handler tilsvarende i forhold til andre. Om man så er hetero, homo,bi, trans, mand, kvinde, dreng eller pige.

Der er ikke brug for moralisme, men for at være bevidst om egne behov og være sig selv:

“En god ting ved at være homo eller bi er at man automatisk bryder med samfundets forventninger. Og så bliver det lettere at vælge andre veje end dem samfundet har banket ind i en, man skal vælge. Du vil måske bruge dit liv på at rejse eller bare skide på drengerollen. Det bliver lettere når du allerede er begyndt at gå en anden vej end den slagne.”

Den sidste låner på biblioteket før mig var en pige. Det fremgik af lånesedlen, der var blevet glemt i bogen. Hun havde meget passende også haft Hvad kan jeg blive til hjemlån. Temaet er det samme: For at forstå hvad man er kræves selvindsigt og forståelse. Hvad man kan blive er lige så – eller måske mere – interessant?  En guide kan kun give hints. For det er ens eget valg. Men de hints giver Inti Chavez Perez os.

Wonderboy

Wonderboy er skrevet efter “ung til ung” princippet. Ligesom nogle gymnasier eksperimenterer med lærerfri zoner, hvor eleverne selv bestemmer og har ansvaret, er bogens univers ungdommens og ikke de voksnes. Sidstnævnte er stor set fraværende – i hvert fald i de unges bevidsthed – og opdager heller ikke hvad der foregår.

Forfatteren Angel T. Kirkegaard har den unikke forudsætning for det projekt, at da hun kun var 16 år da hun skrev bogen.

Bogen skildrer kærlighed mellem to drenge –  Lau og Theis.  Allerede her adskiller den sig fra andre forsøg i genren. For den søger at være meget “inde i” hovedpersonerne og komme tæt på det følelsesmæssige drama udspring og den første kærlighed er.

Her kommer den måske også – lidt ufrivilligt – tæt på nogle triste sandheder. Når de unge er overladt til sig selv oplever de også de ubehagelige konsekvenser af det emotionelle og sociale stres: Selvmordsforsøg og cutting. Forældre og lærerer der ingen anelse har om, hvad der foregår med drengene. De er uvidende selv da det er ved at gå helt galt for drengene!

Her spørger man sig som læser om dette er realisme eller en konsekvens af det fortællemæssige greb. Og forfalder let til refleksioner over, hvorfor det at overlade de unge til sig selv aldrig har noget været noget princip – højest en nødløsning, når samfundet ikke  havde ressourcer til at tage sig af dem.

Den eksklusive fokus på de unge – og især de to drenges oprørte følelser – bevirker at alt andet skubbes i baggrunden. Overraskende nok er der ikke en eneste beskrivelse af sex. Derimod hengiver drengene sig til brevskriveri og dagbog for at kommunikere følelserne. Her kommer fortællingen ud i et troværdighedsproblem. Den lidt pigede følelsesladethed konflikter med Theis’s  attitude som den drengede type.

Konflikten mellem de to drenge står knivskarpt – næsten arketypisk: Hvordan forener fyrene deres modsætninger, når den ene er udadvendt, populær hos piger og drenge – og seksuelt tiltrukket af begge køn – og den anden er mere følsom, indadvendt dagbogskrivende og hurtig til at erkende sin homoseksualitet?

Bogen lever her hvor den fungerer som kærlighedsroman om og med drenge.

I en litteraturkritisk sammenhæng kunne man lave en queer læsning af bogen og omtolke “drenge” til “piger”. Og vise at følelserne er de samme. Kønsroller og køn er sociale og fysiske rammer for noget. Men slet ikke bindinger. Drenge oplever lige så stor og ægte kærlighed i deres forhold som piger eller mænd og kvinder. Væk er gængse fordomme om drenge og mænds seksualitet som noget der blokerer for følelsesliv. Hverken seksualitet eller køn er begrænsning eller hindring. Derfor lægger man Wonderboy fra sig efter endt læsning med optimisme og måske et nyt syn på drenge og mænd?

Wonderboy kan lånes på biblioteket.

Eller købes:

http://proud.dk/search/angel-t-kirkegaard-wonderboy-1032.html?q=Wonderboy&qf.x=1&qf.y=2

http://www.saxo.com/dk/item/angel-t-kirkegaard-wonderboy.aspx

Andreas Steinhöfel: Verdens navle

Verdens navle er oversat fra tysk til dansk  i 1999. Det skal nævnes fordi slutningen af 1990’erne var det tidpunkt, hvor skrækken bredte sig over land med hensyn til børns seksualitet og pædofili . Mens bogen repræsenterer en helt anden vinkel.

Hvilken modtagelse bogen fik i Danmark ved jeg ikke. Men i Tyskland blev den nomineret til Deutschen Jugendliteraturpreis i 1999.  Her bliver den genanmeldt, fordi det  er en meget læseværdig bog, der tidligere har forbigået min opmærksomhed.

Verdens navle er struktureret som en coming of age roman. Hvor den homoseksuelle hovedpersons første famlende forsøg med kærlighed og sex beskrives.

Usædvanligt for en ungdomsbog er beskrivelsen af den 8 årige hovedperson Phils seksuelle oplevelser sammen med landsbyens sære kvinde Annie. Den evnesvage kvinde viser barnet pornografiske billeder, og kommanderer ham til, at tage bukserne ned og røre ved sig selv.

Ifølge mange en situation der kunne traumatisere et barn for livet. Men ikke hovedpersonen her. Han synes ikke billederne af nøgne damer er spændende. Det er derimod selve situationen:

“At jeg for altid skulle bevare den dag og den uerotiske oplevelse på sofaen i frisk erindring skyldtes, at jeg rent instinktivt var klar over, at jeg foretog mig noget forbudt sammen med Annie, da jeg sad i sofaen med bukserne nede om hælene. At få den lille hane til at gale, at stjæle en plade chokolade eller besudle en kirke ved at spytte i dens døbefont var ét og det samme. Det var forbudt, og at bryde dette forbud, jo det var dejligt – omend dejligt på en anden måde end den,  Annie hentydede til.”

Phil bliver ikke traumatiseret, faktisk savner han senere Annie. Fordi hun i barnets og den unge fyrs øjne er “sær” – ikke er en del af den konformitet, der kvæler landsbyen.

Annie er ikke pædofil, hun er evnesvag og begår handlinger, der hvis de kom til myndighedernes viden omgående ville sende hende på en institution. Der havner hun alligevel. Da hendes hoved – som det beskrives – en varm sommerdag som sædvanlig er fuld af hvid støj, og hun dratter i en af vejvæsenets udgravninger,  og hun derefter bliver sendt på sanatorium.

Da drengen senere kommer i puberteten har han ikke glemt Annies anvisninger på hvad han skal gøre for at tilfredsstille sig selv, og tænker tilbage på hende. Med et vist vemod.

Det er drengens held at ingen tilsyneladende opdager noget, og han undgår stigmatiseringen som pædofili-offer og det ledsagende hysteri.

For det store og interessante emne er hans homoseksualitet – der også i retrospektiv forklarer hvorfor Annies billeder af nøgne damer var så uinteressante. Det kan være sandt eller falsk, men sådan oplever han det.

Kun hans besættelse af den tabte far, der blev tilbage i USA kan konkurrere om opmærksomheden. Drenge er i romanens univers ikke ofre.  Det er ikke en maskulin psykologi.  End ikke for en homodreng, der allerede fra 6 års-alderen ser sit snit til, at erstatte sin pyjamas med en jævnaldrende piges natkjole!

Ungdomsbogsklichéen bliver imødekommet med  “den nye dreng i klassen” beskrivelsen af den fyr, der først vækker hans erotiske opmærksomhed.

Beskrivelsen af moderens lesbiske venindepar falder igen uden for de sædvanlige klichéer.  Og hæver romanen over det sædvanlige ungdomsbog niveau.

Drengen lever i og oplever et kvindeunivers, som er skildret med lige så stor indfølelse, som hans homoseksuelle forhold. Forfatteren mestrer det som en del kvindelige forfattere har gjort før: At skildre det andet køns homoseksualitet. (Edelfeldt, 1977)

Henvisninger:

Edelfeldt, Inger Duktig Pojke Stockholm 1977. Da. overs.:  Dygtig dreng. København 1984.

Martin Johannes Nordkvist: Bandit

Bandit er en roman om en ung fyr der opdager, at han er homo, han springer ud over for sig selv og sine omgivelser. Den tilhører genren ungsdomslitteratur, en lille subgenre der efterhånden har etableret sig  med en del  læseværdige bøger om det, at være ung og homoseksuel.

Bandit er i og for sig ret skematisk. Den fortæller om den rejse udspringsprocessen er. Fortæller hvordan hovedpersonen Mads på 16 år fravælger heteroseksualitet og danner sin homoseksuelle identitet. Skridt for skridt.

Selvom han tidligt har haft fornemmelse af at være “anderledes” er det først da han starter i gymnasiet og oplever uventede reaktioner i underlivet  – når han ser en anden fyr under bruseren efter fodboldkampen –  at det går op for ham, at der er noget der hedder homoseksualitet.

I modsætning til andre ungdomsbøger om emnet er Bandit ret eksplicit i sin skildring af drengenes seksualitet. Teenagedrenge kan simpelthen godt lide sex. Dermed  undgår forfatteren faldgruppen, at gøre homofyrene lidt  for søde. Samtidig med at det er en befrielse at læse noget om homoseksualitet – ungdomslitteratur eller ej – der ikke fremmaner en ubærlig skæbne. 

Når man har sex med en fyr er den ene så kvinden i forholdet, og den anden manden?  Nej sådan skildres det ikke. Pædagogisk men trods alt velskrevet gøres der op med de forskellige velkendte klichéer.

Mads kommer frem til at både han og den fyr han er sammen med er lige så meget drenge som de hele tiden har været. Hans mor har gennemskuet det med, at han aldrig taler om piger, og ringer til LBL’s Ungsdomstelefon.

Bogen fortæller at viden om emnet er let tilgængelig, også for de teenageforældre der ikke lige har mødt problematikken før. Og så fortæller den at teenagere har forældre, og noget om hvilket rolle de spiller i de unges liv. Mærkeligt nok ellers et tabuiseret emne i ungdomsbøger, og andre steder.

Mads finder ud af, at der er en café der hedder Oscar i København, hvor man kan møde ligesindede. Han får at vide af en fyr han snakker med, at der er et site der hedder boyfriend.dk. Her finder han så ud af, da han opretter en profil, at der går en anden homofyr på det samme gymnasium i provinsen han selv går på. Og snakker med ham.

Romanens hovedperson og hans omgivelser stifter altså bekendskab med en bred vifte af homokultur inden han er fyldt 18 år. Væk er tidligere tiders stigmatisering og marginalisering. Og sexforskrækkelse.

Et af bogens højdepunkter er, da moren beslutter at hjælpe ham gennem processen ved at køre ham til København, så han kan deltage i bylivet og festen.

Bogen er skrevet af Martin Johannes Nordkvist og hedder Bandit. Trykt 2009 på forlaget Ravnerock. Den kan lånes på biblioteket. Og det kan absolut anbefales at læse den. Såvel teenagerne som deres forældre kan blive klogere på emnet. Og de der er bekymrede for de unges seksualitet kan blive beroliget lidt af bogens realistiske beskrivelse af, hvor målrettede de unge er istand til at være.

Kan købes på Saxo.com:

http://www.saxo.com/dk/item/martin-johannes-nordkvist-bandit-limryg.aspx?searchkeyword=martin+nordkvist

Anmeldelser af ungdoms litteratur:

https://inferens.wordpress.com/2010/10/18/andreas-steinhofel-verdens-navle/